Hej med jer..
Jeg er ikke klar over om dette er det rigtige forum, men jeg prøver.
Vi har købt Ivan Pedersens nyeste 40 års jubilæums DVD/CD og har problemer med DVD 2 som ikke kan afspilles i vores nye Panasonic DMR-65 HDD optager.
DVD'en kan ikke komme længere end til menuen hvor der går helt kaos i den. DVD'en kan udenvidere afspilles på vores pc og X-box.
DVD'en er ombyttet, dog med samme resultat. Derfor kontaktede jeg pladeselskabet og her sagde de, at de kendte til problemet og at Sony ligeledes havde problemer. DVD skiven er en DL skive og som pladeselskabet fik oplyst fra producenten, så var det ikke alle afspillere der afspille denne type korrekt og det var der ikke noget at gøre ved!!!!!!
Jeg har talt med Bo fra teknisk support hos Panasonic Danmark og han var meget undrende over problemet, da DMR jo er en multiformat afspiller. Han vil meget gerne følge op på problemet, men vil meget gerne se hvor stort problemet er, da det måske kan rettes med en software opdatering.
Jeg prøvede også at afspille dvd'en i en DMR-55 og min nye LiteOn DVD brænder, ligeledes multiformat, men fik samme problem. Det ser altså ud til, at der er afpillere der kan genkende at det er en DL skive og derved ikke kan finde ud af at adskille de to lag fra hinanden.
Uha, en lang smøre, men har nogle af jer oplevet samme problemstilling sådan generelt, eller evt. købt samme Ivan Pedersen DVD/CD og fået samme fejl.
Hilsen Lucifer