Hej Thomas.
Som RangerJoe skriver, er forskellen på de tre modeller, udelukkende de features som gemmer sig i den eksterne tuner til selve skærmen. Billedet bliver hverken bedre eller dårligere uanset hvilken model du vælger. Jeg har netop selv bestilt HDE-modellen hos en forhandler - den har bl.a. tilslutning for pc og kortlæser til memorycards (f.eks. fra digital-kamera). FDE'en har "ingenting" og XDE'en har bl.a. digital tuner - spørgsmålet er bare, om denne digitale tuner vil virke når der indføres digitalt tv i Danmark. Jeg blev anbefalet HDE-modellen og når der så kommer digitalt tv, kan man uden problemer tilkoble en set-top box (tror jeg det hedder) og se digitalt tv.
Mht. prisen kan du jo prøve at surfe lidt rundt på nettet (vejl. priser på de tre modeller er vist ca. 45.000, 50.000 og 55.000). Det gjorde jeg og gik derefter til en "almindelig" forhandler og spurgte om han kune matche prisen og det kunne han....dog med lidt panderynker
Hvis du ikke allerede har en HDD/DVD-recorder vil jeg anbefale at vente på Pioneer's DVR-920 som kommer til december. Den har en 250 gb hard-disk og HDMI-udgang (PDP-435 har jo HDMI-indgang) og giver et kanon billed som skulle være bedre end et RGB-signal. Prisen bliver nok lidt pebret, men mon ikke Thorvald stabler et fællesindkøb/godt tilbud på benene? Det håber jeg ihvertfald han gør, for jeg vil MEGET gerne have sådan en fætter!
/Martin
Redigeret af resurrection