Zagadka har svaret så fint på alle spørgsmål - så jeg blot vil uddybbe punkt 4
DV er et særligt format som kun MH300 tilbyder at optage i, det er samme format som benyttes af DV Videokameraer, og skal kun benyttes til at optage og redigere optagelser fra et sådant DV Videokamera. Formatet kan ikke overspilles til DVD som det er, men vil blive konverteret til mpeg2 som er standard for DVD hvis man har optaget på harddisken i dette format og vil overføre dette til en DVD der følger standarderne. Denne indstilling skal du altså ikke bruge til normale optagelser.
Alle andre indstillinger er som nævnt forskellige kvalitetsindstillinger der beskriver kvalitet kontra spilletid på en DVD skive. Der er dels nogle faste indstillinger med bestemt spilletid/optagetid på en DVD skive, dels nogle variable indstillinger så man kan fintune kvaliteten og udnytte den tilgængelige plads på DVD'en, hvis man vil optage noget der ikke har samme spilletid som de faste indstillinger. Jo længere spilletid/optagetid pr. dvd jo dårligere bliver kvaliteten.
De faste indstillinger er
XP = 1 times spilletid på en DVD skive i maksimal kvalitet
SP = 2 timers spilletid på en DVD skive i lidt dårligere kvalitet end XP
LP = 4 timers spilletid på en DVD skive i dårligere kvalitet end SP
EP = 6 timers spilletid på en DVD skive i dårligere kvalitet end LP
Derudover er der 64 variable kvalitetsindstillinger så man helt præcist kan optimere kvaliteten. Det er dem der hedder FR først og de angiver spilletid i minutter. Dvs. skal du optage en film du ved varer i 90 minutter, og du vil have højest mulig kvalitet på en DVD skive vælger du kvalitetsindstillingen FR90 så vil bitraten tilpasses så alt pladsen på DVD skiven fyldes ud. Hvis du istedet havde valgt XP som svarer til 1 time på en DVD, kan hele optagelsen på 90 minutter ikke være der, og havde du valgt SP som svarer til 2 timer så udnytter du ikke pladsen på DVD skiven maksimalt og får derfor en ringere kvalitet på optagelsen.
FRxx indstillingerne kan altså bruges til at få plads til en optagelse på en skive i bedst mulig kvalitet, selvom den har en skæv længde i forhold til de faste indstillinger. Eks. vil du optage en udsendelse der varer 2t 5min så vil den ikke kunne være på en skive hvis der vælges SP som tillader 2t, næste step i faste indstillinger er så 4t som så kun udnytter lidt over halvdelen af skiven og dermed væsentlig dårligere kvalitet. Så vælger du blot den variable indstilling FR125 svarende til de 125min optagelsen varer, så fyldes hele dvd-skiven ud med bedst mulig kvalitet.
Disse 64 frie kvalitetsvalg på MH300 er en stor fordel for kvaliteten sammenlignet med mange andre recordere der kun har de faste kvalitetsindstillinger at vælge imellem.
I alle normale forhold er SP indstillingen kvalitativt så god at du ikke kan se umiddelbar forskel på kilden og optagelsen, så den kan du roligt bruge normalt til optagelser der er kortere end 2timer, og så bruge FRxx indstillingerne når du på forhånd kender længden på det du vil optage og vil maksimere kvaliteten mest muligt.
Derudover har MH300 en funktion der kaldes JUST som benyttes når man vil overspille en optagelse fra harddisk til DVD, og optagelsen er for lang eller optaget i for høj kvalitet til at den umiddelbart kan være på en DVD. Har du eks. optaget en udsendelse på harddisken der varer 90 minutter i kvalitetsindstilling XP som kun giver plads til 60 minutter på en DVD, men du gerne vil have flyttet denne optagelse til DVD alligevel i bedst mulig kvalitet, så vælger du JUST indstillingen i overførselsprocessen hvorefter recorderen konverterer din XP optagelse så den præcist passer til den tilgængelige plads på en DVD skive i bedst mulig kvalitet.
Det var en lang smøre med mange tal og forklaringer, men håber du alligevel kan finde noget mening i det.
vh
spawn
![](smileys/smiley1.gif)