recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Visnings- og lytte-udstyr > TV
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Toshiba 32C3030D - første indtryk
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketToshiba 32C3030D - første indtryk

 Besvar Besvar Side  123>
Forfatter
Besked
Ullum Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 06-Juli-2006
Status: Offline
Point: 1004
Direkte link til dette indlæg Emne: Toshiba 32C3030D - første indtryk
    Sendt: 11-April-2007 kl. 11:33

Fladskærmen blev bestilt d. 2. april ved digitalo.de og blev leveret lige efter påsken d. 10. april. Digitalo hævede pengene på min konto d. 10. april (betalt med VISA kort). Prisen blev ca. kr. 6.150 inkl. fragt.

Fragtmanden ringede på min mobil en 1/2 time før han ankom så jeg kunne nå at være hjemme og modtage den - super  

Kassen blev åbnet med lidt ængstelse da det så ud til at tapen på kassen havde været brudt, ligeledes er der ingen klistermærker på selve skærmen og jeg har derfor den mistanke at den tidligere har været sendt ud og er blevet returneret . Fjernbetjening og manualer var dog i en forseglet pose og det gjorde mig lidt roligere igen.

Vægbeslag (VESA 200 købt i Kvickly til kr. 269) blev monteret og foden blev skruet af - eller det vil sige næsten af for jeg mangler stadigvæg at få en sølvfarvet klods fjernet fra bunden af skærmen  - det må jeg lige rode videre med i dag.

Skærmen blev smidt op på væggen, antennestikket sluttet til og dyret blev startet op. Der startes op med en installationsmenu hvor man vælger land og sprog, derefter installeres programmerne automatisk. De 3 danske samt ca. 10 tyske digitale kanaler blev fundet og lagt ind uden problemer.

Fjernbetjeningen (sort med sølvkanter i siderne) ser godt ud og er forholdsvis tung hvilket jeg godt kan lide - MEN knapperne virker noget diskountagtige når man trykker på dem især pileknapperne som bruges til at styre rundt i menuerne er elendige (nedad pilen virker ikke og højre pilen skal man trykke meget hårdt på). De øvrige knapper som skal bruges til daglig betjening er dog OK og gør at fjernbetjeningen er til at leve med.

Indstillingerne har jeg ikke puslet så meget med endnu men har indtil videre skruet backlighten ned på 60 og kontrasten ned på 80. Farvetemperatur er sat til Cool, DNR til Auto, MPEG til min, øvrige funktioner er slået fra.

Billedet fra den indbyggede digitale tuner synes jeg er rimelig og til prisen yderst tilfredsstillende. Sortniveauet er ikke vildt imponerende men ellers ser det fornuftigt ud og er bestemt til at leve med.

Lyden er pæn uden at være prangende og er vel ca. på højde med lyden på en PV60. Der er udgang bag på TV´et til at man kan koble en subwoofer til skærmen. 

Toshibaen skal fungere som sekundær skærm (til konen når vi ikke kan blive enige om hvad der skal ses) og udelukkende til tv fra dvb-t. Når der skal ses DVD´er og sport så skal det stadigvæk foregå på Panasonic PV60 i fjernsynsstuen.

I forhold til Pananasonic PV60 så kan Toshibaen ikke klare sig, billedet og det generelle indtryk af de 2 skærme falder klart ud til Pana´ens fordel. Billedet ser ganske enkelt mere naturlig ud på Pana´en. MEN hvis man skal bruge en ikke for dyr 32" skærm med indbygget DVB-T tuner så kan Toshiba 32C3030D godt anbefales, den lever op til mine forventninger og til mit behov.  

 

 

 

 

 

 



Redigeret af Ullum - 11-April-2007 kl. 11:36
Til top
Fimpe Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 11-April-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 292
Direkte link til dette indlæg Sendt: 11-April-2007 kl. 11:54

Tak for en hurtig anmeldelse

Min datter skal have et  32" i konfirmationsgave så jeg overvejer kraftigt denne model der vel egentlig lyder rimeligt, det jeg lige mangler en bekræftelse på om alle underteksterne virkede med DVB-T?

http://www.hdtvtest.co.uk/ får det en lidt hård medfart men, til prisen kender jeg ikke noget bedre alternativ.

Til top
Ullum Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 06-Juli-2006
Status: Offline
Point: 1004
Direkte link til dette indlæg Sendt: 11-April-2007 kl. 12:20
Oprindeligt skrevet af Fimpe Fimpe skrev:

Tak for en hurtig anmeldelse

Min datter skal have et  32" i konfirmationsgave så jeg overvejer kraftigt denne model der vel egentlig lyder rimeligt, det jeg lige mangler en bekræftelse på om alle underteksterne virkede med DVB-T?

http://www.hdtvtest.co.uk/ får det en lidt hård medfart men, til prisen kender jeg ikke noget bedre alternativ.

Der er ingen problemer med undertekster hverken på DR eller TV2 - det virker fint.

I den størrelse (32") og til den pris kender jeg heller ikke rigtig noget bedre alternativ - den er i hvertifald klasser bedre end Sony 32U2000 som ligger i ca. samme prisklasse.

Til top
Ullum Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 06-Juli-2006
Status: Offline
Point: 1004
Direkte link til dette indlæg Sendt: 11-April-2007 kl. 12:22
Jeg kan lige tilføje, at jeg ikke har kunnet konstatere nogen brummen fra hverken strømforsyning eller andet steds fra - heller ikke ved backlight skruet ned.
Til top
Otto J Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

Branchemedlem

Oprettet: 04-Marts-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 11218
Direkte link til dette indlæg Sendt: 11-April-2007 kl. 13:19
Oprindeligt skrevet af Fimpe Fimpe skrev:

http://www.hdtvtest.co.uk/ får det en lidt hård medfart men, til prisen kender jeg ikke noget bedre alternativ.

Uden at jeg har set den nye Toshiba, så synes jeg at anmeldelsen på dén side er et godt eksempel på at når man læser anmeldelser, er det særdeles vigtigt at man indregner hvilke forudsætninger produktet anmeldes ud fra. Det skinner meget igennem at testeren ikke har den store erfaring med andre billige produkter, men sammenligner direkte imod high-end produkter. Hér falder Toshibaen "selvfølgelig" igennem, man skal ikke forvente at det er markedets bedste tv uanset pris. Det var den gamle heller ikke - den var bare suveræn til prisen. Og netop dét synes jeg pågældende anmelder ikke kan udtale sig troværdigt om, da han ikke har erfaring med andre tv i den prisklasse. Så "hård medfart" skal forstås sådan at det ikke matcher de bedste, men derfor kan det sagtens tænkes at Toshiba fastholder positionen som det bedste i prisklassen.

Bortset fra dét, så er der et par ting der gør at jeg stiller mindre spørgsmålstegn ved testerens evne til at vurdere tv'ets egenskaber: Der lægges vægt på tv'ets evne til at gengive billedet korrekt efter kalibrering - men testeren har ikke den fulde forståelse for hvordan et korrekt billede hænger sammen, og hvordan et tv med de justeringsmuligheder Toshiba'en har, skal kalibreres. Derfor mener jeg ikke at deres vurdering af tv'ets kvalitet efter kalibrering er retvisende, i forhold til hvordan tv'et vil yde efter en kalibrering. Det er mindre relevant for den almindelige forbruger der ikke har mere forstand på tingene end anmelderen, og ikke vil betale sig fra en kalibrering, men når det nu er dét de lægger mere vægt på end hvordan tv'et vil arte sig hos en almindelig forbruger, så er det lidt et problem. Der er generelt på Toshiba'erne meget stor forskel på ydelsen "ud af kassen", og efter kalibrering - men netop fordi de giver nogle ret unikke justeringsmuligheder, er det svært at udnytte.

Toshiba leverer som de eneste jeg kender i den prisklasse et fuldt Color Management System (CMS), som rent faktisk fungerer (stort set) som det skal. Det er noget som ikke engang Pioneer hidtil har kunnet stille med, det findes mig bekendt kun i high-end løsninger som Runco og, såvidt jeg er oplyst, Planar (som jeg forventer at vi skal vænne os til at høre mere om...). Alene dét at det ikke fremhæves i anmeldelserne af Toshiba tv, tyder på at anmelderne ikke har forståelse for hvad det er de har i fingrene. Anmelderen skriver direkte at han ikke har nogen idé om hvad "brightness" i CMS-systemet gør, og derfor ikke har pillet ved den. Hvis man bruger CMS-systemet forkert, kan det gøre farverne værre, og dét han kalder Red Push, som han fokuserer meget på, er _netop_ dét CMS systemet kan afhjælpe, hvis man ved hvordan det virker og har måleudstyret til det. Oveni dét, så laver han den klassiske fejl med at fokusere på farvetemperaturen, som i sig selv ikke siger hele historien om hvorvidt gråskalaen er rigtig eller forkert.

Kort sagt: Jeg er overbevist om at anmelderen ikke har set tv'et yde sit fulde potentiale. Derfor kan man spørge sig selv hvem der har glæde af dén anmeldelse: Kunden der ikke piller det store i indstillingerne og bare vil have et billigt og rimeligt fornuftigt tv, kan han ikke rådgive da han ikke kender konkurrencen. Og kunden der køber en kalibrering, vil få et bedre tv end dét anmelderen har oplevet (forudsat at ham der foretager kalibreringen ved hvad han laver, selvfølgelig...).

Igen, ovenstående skriver jeg uden at have set dén model, men dén Red Push som de skriver ikke kan fjernes, og som er et af deres væsentlige kritikpunkter, kan altså godt fjernes på et WL66, så det vil undre mig hvis det ikke kan lade sig gøre på den nye model, eftersom den har de samme justeringsmuligheder. Jeg vil ikke garantere at gråskalaen kan blive perfekt, men det bør man heller ikke forvente af et LCD i denne prisklasse.

Til top
Casp Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 26-Marts-2007
Status: Offline
Point: 25
Direkte link til dette indlæg Sendt: 11-April-2007 kl. 17:14

Gentager lige hvad jeg skrev i en anden tråd - og her på andendagen er jeg stadig ovenud tilfreds. Har tilsluttet subwoofer - og så er der altså lyd på ;-)

Skulle så have prøvet med mit media-center i dag, men ak, BSOD, noget med Unmountable drive, så den må til rep :-(

...............................

Hurrahh. Jeg har lige modtaget min Toshiba 37C3030D fra Digitalo.de. Afsendt d.3/4 modtaget idag, det er da meget godt med en påske imellem.

Incl. fragt kr. 7359,-

32" er testet på HDTVTEST idag og får en noget lunken anmeldelse i dag. Ved ikke om min 37" generelt er bedre, Jeg synes ihvertfald den er bedre end de siger.

Jeg synes det er en aldeles flot og god skærm. Har endnu kun afprøvet den med den indbyggede digitale tuner.

Flot skarpt, gode farver og sort er sort.

Danske undertekster på DR1, DR2 og TV2 uden problemer.

Selvom jeg kommer fra B&O MX5500, synes jeg lyden er rigtig god. Også bassen, der jo nok er lidt større en på 32". Det er Onkyo der har udviklet højttaleren. Ingen brummen!

Skal prøve mit mediecenter i morgen - glæder mig.

Tillykke i andre der har bestilt et også - man får virkelig meget for pengene.

/Casp

Til top
Fimpe Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 11-April-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 292
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-April-2007 kl. 09:18

Hej igen,

Det ville være helt fantastisk hvis i lige ville hjælpe mig med de sidste oplysninger også

Efter at have læst lidt på specifikationerne kan jeg se at der på 37" er ekstra udgange for Subwoofer og digital lyd ud i forhold til samme model i 32", er det rigtigt at der er denne forskel på de to modeller?

Til Casp, kan man sætte op i menuen at sub lyd skal gå til Subben således at højtalere og forstærker i fjernsynet ikke belastes at de dybe toner?

Hvis dette kan lade sig gøre skal jeg da have et 37" så pigebarnet også kan høre MTV

/kurt

Til top
Ullum Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 06-Juli-2006
Status: Offline
Point: 1004
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-April-2007 kl. 09:22

Der er digital lyd ud (optisk) samt tilslutningsmulighed for subwoofer også på 32" modellen.

 

Til top
Fimpe Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 11-April-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 292
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-April-2007 kl. 09:34

Hej Ullum

Tak for hurtigt svar!

Det vises ikke på Toshibas tyske hjemmeside for 32" men kun for 37", der "kun" almindelig "fast niveau" audio ud.

Følger lydstyrken med på subwooferen når der skrues op og ned for lyden på fjernsynet? (variabel ud)

Det er formentlig det samme for begge modeller, så jeg kan jo bare selv finde ud af det, men det ville da være fantastisk hvis subwooferen blev tilpasset i niveau så man slipper for mere end een remote

Med venlig hilsen (og tak for for svarene)

Kurt

Til top
Ullum Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 06-Juli-2006
Status: Offline
Point: 1004
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-April-2007 kl. 09:41

Link til Toshibas tyske hjemmeside på 32" C3030D:

http://www.toshiba.de/consumer/content/defaultid1_1_id2_0_id 3_175_id4_3.aspx

Der står da både optisk lyd ud og woofer ud ??

Rettelse: Jeg kan se at der på 32C3000P og 32C3001P ikke er optisk lyd ud. Man skal derfor havde C3030D med dvb-t hvis man vil havde digital lyd ud i 32". 



Redigeret af Ullum - 12-April-2007 kl. 09:44
Til top
Fimpe Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 11-April-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 292
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-April-2007 kl. 10:01

UPS

Sorry har lige "bakket" i min browser og kan se jeg havde ramt skærmen ovenover i oversigten, sorry 

Til top
Ullum Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 06-Juli-2006
Status: Offline
Point: 1004
Direkte link til dette indlæg Sendt: 12-April-2007 kl. 10:09

I manualen fremgår det, at woofer udgangen er til aktiv subwoofer.

I menuen kan man vælge om man vil køre med intern eller ekstern woofer.

Til top
 
 Besvar Besvar Side  123>
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu