Har nu leget med mit nye TH-42PX70 en hel aften så nu er det vel tid til nogle indledende kommentarer
Designet er fænomenalt - det er virkelig en nydelse at kigge på denne skærm, selv når den er slukket. Det sorte kabinet med sin fine slanke pianolak ramme der omkranser selve skærmen, og det lille "sving" der er i bunden af kabinettet er lige i øjet. Rammen er perfekt dimensioneret i forhold til skærmen, ikke for bred og ikke for slank, og det samme er størrelsen af bunden, så skærmen altid giver indtryk af perfekte dimensioner i forhold 16:9 formatet. Her er ingen påhængte højttalere i siden der får den til at se for bred ud, eller en dominerende højttalerkasse i bunden der får den til at se tung ud.
Anvendelsen af pianolak på rammen kombineret med det sorte kabinet hvor nuancen er flot afstemt med pianolakken giver det der dyre look uden en voldsomt overdrevet bling bling effekt. Panasonic har her overgået sig selv, og mange andre, og leverer her et design i absolut topklasse. Det gøres efter min mening ikke bedre idag - af nogen.
Den medfølgende rombefod passer ligeledes flot i designet, så skærmen gør sig godt uanset om den hænges op på væggen eller man benytter foden.
Fjernbetjeningen er såvidt jeg ved den samme som benyttes på tidligere PV60 modeller, men selvfølgelig nu i sort så den passer i designet. Fjernbetjeningen er i kraftig plast men føles tung og solid og ligger godt i hånden med sine afrundede kanter. Betjeningen er nem, med et godt lay-out hvor de mest benyttede funktioner ligger lige for, samt store bløde knapper der altid er behagelige at trykke på. Respons og retningsbestemmelse er rigtig god. Skærmen reagerer prompte på kommandoer, kanalskift er hurtige (under ½ sekund) og al betjening føles i det hele taget rigtig godt.
Lyden fra de indbyggede højttalere er overraskende god - en fin klar diskant, en mellemtone der gengiver stemmer tydeligt, og en bund med en nogenlunde fylde uden at lyde anstrengt. Til en god actionfilm bør man naturligvis altid bruge sit gode surround anlæg, men til hverdags brug eller for de der ikke lige har fået anskaffet sig surround anlægget endnu - er lyden i Panasonicen klart godkendt. Den virker aldrig dåset eller generende.
Billedet er et kapitel for sig selv. Jeg sidder 3 meter fra skærmen og på denne afstand er størrelsen helt perfekt i forhold til denne 42" skærm. Skærmen er stor nok til på denne afstand at give en god "biograffornemmelse" uden at være så stor at billedkvaliteten lider (på denne skærm). Da skærmen er helt ny har jeg endnu ikke kalibreret den - venter med kalibrering til indkøringsperioden er overstået - men selv out of the box leverer skærmen et super billede, dog tilrådes et par små justeringer.
Skærmen har 3 "indstillinger" for billede, dynamisk, normal og cinema. Dynamisk og normal er out of the box justeret til alt for voldsom kontrast, så start med at skrue disse ned til ihvertfald 50% og sæt farvetemperatur til "varm". Cinema indstillingen har som default alting på 50%, også her anbefales farvetemperatur "varm".
Billedindstillinger kan iøvrigt sættes individuelt for alle typer indgange, ligesom alle indgange kan navngives enten med en af flere faste valgmuligheder, eller med en tekst man selv angiver.
Den analoge tuner er ganske god, billedet fremstår rimeligt støjfrit selv med mit halvdårlige kabel tv signal. Når man vælger den analoge tuner, findes et 3d Comb filter der er beregnet til at fjerne analog billedstøj, jeg kunne ikke se nogen forskel i analog billedstøj uanset om det var aktiveret eller ej, men istedet var der en tendens til at filteret skabte en smule ghosting når det var aktiveret, så min anbefaling er at slå det fra. Jeg havde ikke mulighed for at teste DVB-T tuneren, da jeg kun har kabeltv og ingen antenne jeg lige kunne smide på.
DVD og HD-kilder (testet med 720p/1080i/1080p) gengives ovebevisende flot. Jeg oplever ingen skaleringsproblemer. Farvetemperatur virker, uden jeg har mulighed for at kunne måle det, til at være meget tæt på de ønskelige 6500k og farver og gråtoner gengives yderst naturligt. Sotniveau er overbevisende og alligevel gengives alle de finere nuancer i bunden af gråtoneskalaen flot. Der er en fin dynamik og dybde i billedet med flotte gradueringer - jeg oplevede ingen tendenser til "purple snakes" eller posterization - heller ikke med "purple snakes v2 testklippet" - alt i alt et overbevisende billede med nærvær og en følelse af at man kommer helt ind i filmen.
Jeg vil vende tilbage med mere uddybelse af billedkvaliteten efterhånden som indkøringsfasen er nået og jeg får leget lidt med kalibrering, men selv nu er billedkvaliteten i absolut top.
Her er lige et par hurtige fotos - som slet ikke med fulde kan gengive kvaliteten af skærmen - men de skal lige med alligevel.