|
Samsung BD P-1000, minitest |
Besvar |
Forfatter | |
Hother
Platin medlem hummelmose Oprettet: 12-Juli-2006 Sted: Denmark Status: Online Point: 23900 |
Emne: Samsung BD P-1000, minitest Sendt: 10-Juni-2007 kl. 00:50 |
Forhistorie Den nævnte Samsung model, er jo ved at blive afløst af P-1200 modellen, så hvorfor i alverden lave en minitest af en snart udgået model? - Joh... sagen er den, at jeg længe har overvejet at investere i en Blu Ray afspiller som supplement til min HD afspiller, Toshiba HD E1. Ved køb af en Blu Ray afspiller ville jeg på sin vis være fri for den verserende HD/Blu Ray formatkrig. Det som det drejede sig om for mig, var naturligvis fastlæggelse af mine krav til en Blu Ray afspiller. Jeg har læst utallige tests der primært omfattede Panasonics DMP BD10, og Samsung BD P-1000. Ingen tvivl, Pana udgaven fik de fleste roser i de forskellige tests, men roserne omfattede typisk Pana´s større fleksibilitet på nogle forskellige områder. Men når det kom til kvaliteten af direkte afspilning af Blu Ray DVD´er, var diverse tests stort set enige om, at der ikke var nogen egentlig forskel mellem de to fabrikater. Og se det var jo interessant, for mit behov omfatter nemlig alene afspilningen. Faktisk var jeg nået så langt, at jeg havde bestilt den opgraderede udgave af Pana DMP 10 - nemlig 10A udgaven. Men da jeg opdagede, at den opgraderede Pana heller ikke havde mulighed for en internetforbindelse - så blev den afbestilt igen. I stedet blev Samsung BD P-1000 bestilt. Mini -Testen Efter udpakningen (som jo ofte er en stor del af glæden) blev afspilleren tilsluttet mit TV. Der følger et pænt antal tilslutningsstik med, bl.a. HDMI og Component m.v. Desuden følger der to Blu Ray DVD´er med, nemlig S.W.A.T, og Legends of Jazz. Selve installationen er nok noget af det nemmeste jeg nogensinde har oplevet. En dialogboks for valg af menusprog var det første der viste sig. Da sproget var valgt, var installationen fuldført. Afspilleren havde valgt HDMI og 720p som forbindelse til mit tv. Afspilleren har fået ris for sin opstartstid. Siger og skriver, fra jeg trykkede på "Powerknappen" til afspilning af S.W.A.T. begyndte gik der nøjagtigt 51 sekunder. Det forlanger jeg faktisk ikke hurtigere. Billedgengivelsen er efter min mening formidabel, og står på ingen måde tilbage for min HD afspiller. Skarpe og naturtro farver, med tydelige afgrænsninger, sort er bestemt sort. Der er ingen billedfejl, hverken "hakken" eller pixelfejl. Billedet er detaljeret, med dybde og super flot i det hele taget. Tilslutningsmulighederne tilfredsstiller absolut min behov, og dermed sikkert også de fleste andres. Udover HDMI og Component er der også S-Video (). Der er ikke en scart forbindelse. På lydsiden kan man tilslutte analog stereo, og ikke mindre interessant, digitalt både via optisk og coxial, dog kun 5.1. Og da mit lille surround anlæg kun understøtter 5.1, er det såmænd også fint. Fjernbetjeningen fungere fint, og den er ikke specielt retningsbestemt. Fjernbetjeningen er af samme udformning som dem man kender fra de fleste Samsung produkter. Det betyder relativt små knapper, og en hel del af dem. Jeg er jo blevet noget forvent med Pana´s store dejlige betjeningsknapper, så Samsungs fjernbetjening er på den led lidt af en tilbagegang. Men virker det gør den. Afspillerens menuopdeling synes jeg er ret så logisk opbygget, og virker uden væsentlige forsinkelser ved betjening. Faktisk synes jeg at menuen er noget af det pænere som jeg har set, og er en hel del bedre end de menuer som man finder f.eks. ved Samsungs HDD. Afspilning af SD DVD. Jamen den afspiller såmænd udemærket, men opskaleringen er ikke lige så god som på min HD afspiller. Men altså absolut brugbar. Men jeg foretrækker nu stadig min Toshiba i den sammenhæng. Designet af Samsung BD P-1000 har jeg altid synes var pænt. Faktisk matcher den ret fint min nuværende opsætning. Det er bestemt stil over de blå betjeningssymboler. Ja selv Blu Ray afmærkningen er såmænd inddirekte belyst - fancy. Helhedsindtryk Samsung BD P-1000 har bestemt ikke skuffet mig. Bevares den er ikke så fleksibel som flere af sine konkurrenter, men den koster altså også en hel del mindre end disse. Inden købet af afspilleren var jeg jo blevet bekendt med dens muligheder og dens begrænsninger, herunder dens begrænsninger i afspilning af nogle formater. Men til brug som ren afspiller af Blu Ray DVD´er den efter min vurdering helt okay. Alt andet lige, så er det min opfattelse, at afspilleren flere steder har fået flere knups med på vejen, end den egentlig har fortjent. Jeg glæder mig i det mindste til at se mange flere Blu Ray DVD´er på min Samsung. Edit.: Just for the record, min Samsung BD P-1000 er opdateret med den seneste firmware.
Redigeret af Hother - 10-Juni-2007 kl. 02:29 |
|
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
|
Pede8000
Guld medlem Oprettet: 04-September-2006 Sted: Aarhus Status: Offline Point: 2589 |
Sendt: 10-Juni-2007 kl. 09:39 |
Hej Hother! Fin mini-anmeldelse!! Tillykke med købet (og din update- det var vist en hård omgang ) Kanon at der følger 2 film med! Jeg har jo selv lige fået en BD afspiller i form af PS3 og var nødt til at købe Casino Royale IGEN (havde den på SD) bare for at have en film at teste på! Fona i City Vest, Gellerup havde 4 titler og Stor Center Nord 3 titler, det er for lousy, når man tænker på at de sælger både Samsungen og PS 3... Efter min ferie til Italien (næste uge) må jeg vist lige have bestilt nogen film, fx Pirat-filmene.. Har du modtaget dine?? Hvor endte du med at købe afspilleren? Mvh Peter |
|
Sony 65AG8 - Apple TV 4K - Lyngdorf TDAI-1120 - Cambridge 740C - Panasonic DP-UB820 - Marantz SR5015 - KEF LS50 Meta - Pro-Ject Essential III (OM20) - Denon DNP- 800NE - Lyngdorf BW-3
|
|
Hother
Platin medlem hummelmose Oprettet: 12-Juli-2006 Sted: Denmark Status: Online Point: 23900 |
Sendt: 10-Juni-2007 kl. 10:20 |
Hej Pede - og tak for de venlige ord. Mine "Pirater" bliver vist afsendt på tirsdag. Disse film har fået en kanon anmeldelse rent billedmæssigt. Så jeg glæder mig ustyrligt. Se dette link: http://bluray.highdefdigest.com/piratesofthecaribbeandeadman schest.html Italien....hmmmm... lyder ganske rart. Edit: Opdatering af firmware - tja... jeg er ingen ørn på en PC, udover den normale brug. Men jeg fik god hjælp af cutler Redigeret af Hother - 10-Juni-2007 kl. 10:33 |
|
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
|
Hother
Platin medlem hummelmose Oprettet: 12-Juli-2006 Sted: Denmark Status: Online Point: 23900 |
Sendt: 10-Juni-2007 kl. 17:37 |
I forbindelse med min mini-test af Blu Ray afspilleren glemte jeg jo lige, at vedlægge et link til de tekniske specifikationer - sorry: http://www.samsung.com/dk/products/dvd_players/dvd_players/b d_p1000.asp?page=Specifications |
|
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
|
agger
Guld medlem Oprettet: 03-Maj-2005 Sted: Denmark Status: Offline Point: 1222 |
Sendt: 12-Juni-2007 kl. 21:21 |
hej hother hvad gav du for din samsung og er du stadig glad for den. hilsen agger |
|
Hother
Platin medlem hummelmose Oprettet: 12-Juli-2006 Sted: Denmark Status: Online Point: 23900 |
Sendt: 12-Juni-2007 kl. 21:39 |
Hej agger - jamen jeg er mægtig tilfreds med den. Jeg har godt nok kun set de 2 medfølgende Blu Ray film. Men flere er bestilt og på vej, og jeg glæder mig meget til at se dem på afspilleren. Tilgengæld har jeg også set den i aktion hos en kollega, og kollegaen er også mægtig tilfreds. Edit: Jeg er faktisk mest imponeret over "Jazz-filmen". Utrolig flot kvalitet, og detaljerings - og dybdegrad. Og sikke en lyd via mit surround - Wav.... Redigeret af Hother - 12-Juni-2007 kl. 21:44 |
|
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
|
Besvar | |
Skift forum | Forum-tilladelser Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |