Jeg har 3 spørgsmål jeg håber I kloge hoveder kan hjælpe mig med at besvare:
1. Jeg har et Mystique 7.1 lydkort, hvor jeg bruger Patriarkens FFDShow lydinstillingsguide og har samtidig installeret Turtle Beach drivere. Til DVD afspilning bruger jeg MPC og har sat indstillingerne til at bruge FFDShow lydmæssigt, men synes ærlig talt ikke lyden er så klar og kraftig, som når jeg f.eks. bruger PowerDVD Ultra.
Jeg ved ikke hvad der går galt, men har taget et screendump af mine settings i MPC og Turtle Beach. Er der nogen der har et godt forslag? Jeg har overvejet at installere AC3filter for at se om det hjalp med lyden i MPC.
2. Et andet problem jeg har med lyden er, når jeg vil afspille HD DVD/Blu Ray i PowerDVD Ultra. Jeg har sat den til SP/DIF men synes ikke det giver det ekstra boost lyden skulle give med de nye HD. Jeg har hørt den bedste lyd ville være igennem direkt 48 kHz og ikke dens DDL 5.1 encoder, men det vil kun give lyd ud i to højtalere lige meget hvad jeg gør:( Findes der en løsning, så jeg kan få den bedste lyd ud af mit Mystique?
3. Det er heller ikke lykkedes mig at få DTS til at virke, selvom jeg har DTS DVD'er hverken i MPC eller PowerDVD Ultra. Min receiver plejer at vise DTS, når der kommer DTS signal ind, men ikke når jeg afspiller DVD gennem HTPC. Hvordan får jeg den til det, da jeg nu kun vil bruge min HTPC til afspilning af alt videomateriale?
Det var mange spørgsmål. Håber virkelig der er en venlig sjæl der gider hjælpe, så jeg kan få det optimale ud af mit udstyr.
På forhånd tak.