Nedenstående er et indlæg jeg oprindeligt skrev på hifi4all.dk, men jeg synes pointen er vigtig, så I får den lige her også:
Der er en artikel i det nye Home Cinema Choice, som jeg synes er ret interessant i forbindelse med øjeblikkets store diskussionsemne, plasma-tv. Artiklen er en større test af forskellige relativt billige 42" plasma'er (fra 1000 til 2900 pund). Når Home Cinema Choice tester, måler de blandt andet lysstyrken, farvetemperaturen og kontrastforholdet på skærmen. Det interessante er egentligt ikke så meget hvor meget "real life" afviger fra de oplyste specifikationer, men hvor stor udsving der kan være i hvad der er bedst på papiret, og hvad der er bedst i praksis.
Før jeg går videre vil jeg gerne lige bruge lidt plads på at forklare tallene, da de målte kontrastforhold lyder meget lave. Den opgivede kontrast er on/off kontrast, der giver nogle ret høje tal, mens den målte er ANSI-kontrast, der giver et helt andet resultat, men er mere reelt i forhold til "real-life" materiale. Så før I går i selvsving over at plasma har så lav kontrast i praksis, f.eks. i sammenligning med projektorer, så husk at sammenligne æbler med æbler - de færreste af de økonomisk overkommelige projektorer har en ANSI-kontrast over 500:1. Det interessante er som sagt ikke at tallene lyder lave - det interessante er at man ikke kan regne med at fordi én skærm har et højere opgivet kontrastforhold, så har den også en bedre kontrast i praksis. Og så en anden, endnu vigtigere del-konklusion, som jeg vender tilbage til.
De 6 testede skærme:
Hisense PDP 4211EU (1300 pund): Opgivet kontrast 3200:1, målt ANSI-kontrast (efter kalibrering til bedst mulige farver): 495:1.
Hitachi 42PD7200 (2500 pund): Opgivet 1000:1, ANSI 215:1.
Hyndai Imagequest HQP421SR (1900 pund): Opgivet 3200:1, ANSI 225:1
NEC PX42XR3G (2900 pund): Opgivet 1000:1, ANSI 150:1
Samsung PS42V4SKX (1600 pund): Opgivet 3000:1, ANSI 195:1
Tiny PS42D8 (1000 pund): Opgivet 1000:1, ANSI 160:1
Til sammenligning, så har de i en tidligere test målt et af de mere roste tv, Panasonic PA30 (jeg kan ikke lige finde en måling på PA50), der er opgivet til 4000:1 til en ANSI kontrast på 225:1.
Det der er interessant at se er f.eks. at mens Hitachi'en på papiret har væsentligt lavere kontrast end Samsungen, så har den i praksis _højere_ kontrast. Og den er meget tæt på Panasonic'en, der ellers på papiret ligger 4 gange så højt. Med andre ord: Kontrastforholdet, der er blevet et af de absolut vigtigste salgsparametre, kan alene bruges til lige nøjagtigt _ikke en hat_! Dette understreges på alle måder af den anden vigtige delkonklusion: Mens Hisense'n har en voldsomt høj kontrast i forhold til de øvrige (og over det dobbelte af Panasonic's, der er kendt for at have en rigtigt god kontrast), så er det Hitachi'en der vinder testen ud fra overall billedkvalitet. Der er ganske enkelt så mange andre negative ting ved billedet af Hisense'n at den, på trods af suverænt bedst kontrast, lander på en 5.-plads af de 6 testede (kun den ultra-billige Tiny er ringere).
Noget andet interessant er en pointe jeg efterhånden har udtalt så meget så de fleste af jer sikkert er ved at brække jer, men selve indstillingen af skærmene er altafgørende for det endelige resultat. Den optimale farvetemperatur til DVD-visning er 6500K. Tre af skærmene måles før kalibrering til over 10.000K, og ingen er under 8500K før kalibrering - dette vel at mærke _ikke_ i standard-indstillingen, men når farvetemperaturen i menuerne sættes til "low"!! Det er simpelthen hysteriskt horribelt skævt. Og det værste er at der ikke er nogen som helst grund til at tro at der ikke er voldsom forskel på hvor skæv standard-indstillingen er i forhold til det optimale skærmen kan yde. Derfor kan man ikke bruge billedkvaliteten i standard-indstillingen til noget som helst, i forhold til at vurdere hvor god billedkvalitet man kan hive ud af skærmen når man kommer hjem.
Den nedtrykkende konklusion omkring valg af fladskærms-tv er altså kort sagt: Svaret på det evige spørgsmål "hvad skal jeg kigge på når jeg vælger tv" er BILLEDET! _Glem_ specifikationerne, de siger intet om billedkvaliteten alligevel. Du skal selvfølgelig sørge for at skærmen har de features du har brug for, men lad være med at gætte dig frem til billedkvaliteten ud fra tekniske data.
Grunden til at dén konklusion er nedtrykkende er så at dét billede man ser hos forhandleren i 98% af tilfældene ikke kan bruges til at foretage denne vurdering, fordi billedet ikke er repræsentativt for hvad skærmene egentlig kan yde. Medmindre man finder frem til én af de sidste 2% af butikker (som jeg kun formoder eksisterer fordi jeg har et positivt livssyn, jeg kan ikke henvise til nogen) som rent faktisk præsenterer fladskærmene ordentligt, så er det som at kaste med en terning at købe fladskærm som markedet er i dag. Og først og fremmest, så er det både håbløst og meningsløst at forsøge at vurdere tingene ud fra specifikationer alene.