Jeg forsøgte mig lige med PS upscaler og smoothing slået til - jeg tror teksten i spillet blev glattet lidt ud, men selve spillet skete der vist ikke meget ved.
Det skal sgu vist også nærmest magi eller mirakler til for at gøre noget ved 1995 grafik med pixels på størrelse med frimærker og fuldstændigt ikke-eksisterende begreber som textures og lighting

.
Og så fik jeg da vist også lige slået fast at sværhedsgraden er noget mere human i mange moderne spil end tilfældet var for 10-15 år siden. Jeg blev nummer otte ud af otte i kvalificeringsrunden ("you failed to qualify") i det første mesterskabsløb

- og jeg syntes ellers jeg kørte rimeligt pænt på de sidste to omgange, og fik fyret nogle missiler og raketter af.
Men tilbage til opskaleringshalløjet - så er mine erfaringer med DVD tests på min PS3 at det vist stort set er noget opreklameret fis for at få solgt lidt ekstra DVD-afspillere inden folk med HDTV for alvor begynder at købe Blu-ray afspillere.
Med de DVD film jeg testede for en måneds tid siden - hvor jeg skiftede frem og tilbage mellem 1080p opskalering og almindelig 720x480 DVD opløsning - var jeg stort set ikke i stand til at se nogen forskel. Og den smule jeg ind i mellem mente at kunne se i enkelte billeddetaljer, kunne meget vel have været ren og skær indbildning.
Den eneste reelle forskel var sgu størrelsen på teksten i PS3 skærmmenuerne under afspilning.
Opskalering eller ej - generelt har jeg været positivt overrasket over hvor forholdsvis godt DVD film egentlig ser ud på mit 40" Samsung M87. Omend det naturligvis ikke - heldigvis ikke

- kommer i nærheden af Blu-ray (jeg har fire film på både DVD og Blu-ray, så jeg har også kørt nogle direkte sammenligninger der, selvom der selvfølgelig ikke var megen tvivl om det resultat).