Hej og velkommen til!
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal formulere det, for jeg ønsker ikke at skabe konflikt eller "mistænke" dig for noget, men jeg vil alligevel af med det:
Jeg synes, at du skal passe på med at forudsige en konflikt inden den optræder. Du kan godt sikre dig imod den ved f.eks., som Jesper skriver, at tage billeder af fejlen, men det KUNNE jo være, at fejlen faktisk har "rystet sig på plads", eller at firmwareopdateringen hjælper.
Hvis han ikke tager penge for at du har afleveret et TV, som "virker", så synes jeg at du skal slå koldt vand i blodet.
-Og hvis TV'et så stadig ikke virker, så dokumenter fejlen. Vis ham den, og giv ham én chance mere for at udbedre den (uden at true med at ville hæve købet). Kan han stadig ikke reparere, ja så må du forlange at hæve købet.
- Det jeg vil frem til er, at det er vigtigt at man er så imødekommende man overhovedet kan være overfor butikken - uden at man skal være dum eller naiv :)
Hvis kunden søger konflikt, så har forhandleren også lettere tendens til at gå i baglås. - Sådan er menneskets natur.
-Nu håber jeg bare, at du ikke går i baglås over mit indlæg - Jeg synes bestemt ikke, at du virker som en, der er konfliktsøgende, jeg ville bare advare dig imod at blive det
...Ole