Jeg var ikke helt så skuffet som mange andre tilsyneladende har været efter at have prøvet demoen - men det hjælper naturligvis nok også lidt at det først er de seneste måneder jeg er begyndt at spille first person shooters, forventningerne er ikke helt så høje

.
Jeg nåede faktisk dårligt nok at danne mig et ordentligt indtryk af grafikken (jeg spillede kun den meget korte demo i gennem én gang), men nej, Haze bliver da vist godt nok langt fra et grafisk festfyrværkeri.
Jeg syntes dog meget godt om den assault rifle jeg brugte - et subjektivt "feel", der blandt andet også betød at jeg stort set hadede samtlige våben jeg prøvede i Halo 3 i de par timer jeg spillede det spil inden jeg blev træt af det.
Som Langemor84 nævnte, så er der vist også tale om en gammel demo - muligvis den samme pressedemo som blev brugt helt tilbage sidste år da det blev besluttet at udsætte udgivelsesdatoen.
Jeg så et par screenshots et eller andet sted af en nyere version, og der var blandt andet forskelle i HUD'et.
Hvorvidt det endelige spil bliver bedre end demoen indikerer skal jeg naturligvis helt afholde mig fra at spekulere på indtil jeg kan få det bekræftet ved selvsyn, for jeg er da temmelig sikker på at jeg nok skal ende med at købe spillet her den 22.
Efter at jeg med CoD4 er blevet hooked på multiplayerspil, er jeg dog også lidt ligeglad med hvor god singleplayerdelen bliver i Haze. Jeg ser mere frem til et muligt alternativ til CoD4 (GTA4 viste sig - omend det nok var indlysende - at være noget helt, helt andet, og langt mere kaotisk, og Metal Gear Online betaen bekræftede vist også mere eller mindre at det spil overhovedet ikke er noget for mig).
Men ellers så er der jo vist Battlefield: Bad Company i juni, og SOCOM: Confrontation engang senere på året.