Hej Tand
Et rip er en kopi i en eller anden form.
Grunden til at man ikke blot kan tage og kopiere DVD'erne, ligesom man kan med en CD, er at de trykte DVD'er ofte indeholder næsten dobbelt så mange data som de genskrivelige.
En trykt DVD har mulighed for 2 lag på en side, med tilsammen 8,5GB plads til lagring af data. En genskrivelig DVD i den nuværende form har kun ét lag med plads til ialt 4,7 GB data.
Et rip vil derfor typisk tage de 8,5 GB data, fjerne menuer, ubenyttede lydspor, ubenyttede tekstning, ekstra materiale og andet som blot fylder op - og reducere i kvaliteten af det man ønsker at gemme så resultatet når ned i en størrelse som kan være på en genskrivelig DVD.
Når først du har lavet din "nye" DVD, så er det blot en genskrivelig DVD hvis indhold direkte kan kopieres over på en anden genskrivelig DVD.
Der er brændere på vej som er i stand til at brænde dobbelt-lags DVD'er, og så forsvinder en del af behovet for DVD rip. Men for illegal distribution via internet og lignende vil der stadig være et behov for at bruge teknikken. Men antallet af programmer vil nok falde kraftigt over de næste år.
Det betyder ikke noget i praksis om din kopi ender på DVD-R eller DVD+R, altså hvis din almindelig afspiller ellers klarer begge formater (gør de fleste efterhånden).
/Lars