Min stue er desværre så sindsygt konstrueret, at det er umuligt at hænge en skærm på en tilstrækkelig stor vægflade - alternativt stille den på et møbel langs en væg, uden at det bliver i en vinkel på 90 grader til sofapladsen. Jeg er derfor tvunget til at placere den på et møbel i et hjørne.
Jeg har stort set kun kunne finde kvadratiske eller rektangulære møbler og det er ikke det optimale i mine øjne i et hjørne. Det har gået indtil videre med en mindre skærm, men når jeg skifter til 50", så bliver problemet kun større.
Det bedste jeg hidtil selv er kommet frem til, er TV møbler med sorte/aluminiumsben og glasplader, der er lidt buede og dermed lidt smallere bagtil end foran - ikke nogle, der vinder toppris for design i mine øjne.
Mit spørgsmål er, om der er andre, der har haft en lignende udfordring, og er kommet frem til en løsning, eller om I måske bare har nogle gode forslag.
Redigeret af Zuma - 20-Juni-2008 kl. 12:59