Hej med jer
Jeg er ikke verdens skarpeste på pc-udstyr, derfor håber jeg I kan hjælpe mig... Hvis jeg skriver noget helt idiotisk i det nedenstående skal I endelig ikke holde jer tilbage med at korrigere mig eller spørge yderligere ind til tekniske detaljer, hvis det kan hjælpe mig videre!
Well, here goes: Til nytår får jeg min bredbåndsforbindelse hos TDC opgraderet til en 20/1 mbit forbindelse og jeg er kommet i tvivl om hvorvidt jeg skal ha en ny router for at få optimal udnyttelse.
Min nuværende router er fra foråret 2006 og blev leveret af TDC og hedder Netgear (54 Mbps) WGR614 v5.
Jeg må hellere lige nævne, at jeg stadig bruger min gamle arbejdsgiverbetalte IBM t42, da netværkskortet i sådan en gammel fætter måske også har noget at sige?
Derudover streamer jeg film m.m. (via den bærbare til min PS3) og spiller en del online. Jeg håber måske at en ny router kan speede tingene lidt op?
Er det i øvrigt besværligt at installere ny router eller hvordan?
Håber I har et par gode input 
På forhånd tak for hjælpen!!!