Hej Maria
Tak for input. Jeg vil overveje hvordan det kan forbedres
Rettelserne var små denne gang, og næsten ubetydelige. Under "Scart loop" er fjernet S-Video, da Keld R. Hansen skriver i sin anmeldelse af DVR-3100S at dens scart-loop kun virker med composite. DVR-5100H og DVR-3100S er ens på de fleste ydre områder, så hvad gælder for den ene gælder som regel også for den anden.
Rettelsen betyder på mere almindelig dansk, at hvis man bruger scart-2 til at tilslutte en anden DVD-player, en Digital Dekoder-boks eller andet - så kan forbindelsen igennem Pioneer apparaterne kun være almindelig video (det som kaldes composite). Der er ingen mulighed for at sende S-Video, eller RGB som Philips optagerne, igennem fra scart-2 til scart-1 for visning på TV'et den vej.
Men har man ingen planer om at bruge scart-2 til tilslutning af apparater, som også skal vises på TV'et, så er denne rettelse irrellevant. Det samme gælder hvis man kun tilslutter apparater til scart-2, som aligevel kun har en composite udgang, som f.eks. en gammeldags VHS video.
Mvh, Lars