Jeg købte for nyligt Sonos og er ovenud tilfreds med systemet. Faktisk har jeg aldrig hørt så meget musik som nu - ikke mindst musik, som jeg havde glemt jeg havde eller ikke kunne finde CD'en etc..
Så langt så godt. Jeg har en CR-200 controller, som også fungerer fantastisk - men nu til problemet.
Jeg har en iPhone, som jeg selvfølgelig synes var oplagt at bruge som controller, men det kan jeg godt nok ikke få til at virke. Det samme gælder den trådløse bærbare PC. Hverken iPhone eller den bærbare kan lokalisere nogen Sonos Zoneplayer.
Jeg har haft kontakt til Sonos support, som ikke kan finde ud af, hvad der går galt. De mener, at det kan være min router (SonicWall TZ 210 wireless). Derfor har jeg selvfølgelig også haft kontakt til SonicWall, som indtil videre heller ikke har kunnet finde problemet. I routeren har jeg etableret en layer 2 bridge, således at wireless og wired kører med samme IP adresser, hvilket kræves af Sonos og jeg har åbnet alle relevante porte i firewallen.
Er der tilfældigvis nogen herinde, som har nogle ideer til, hvad der eventuelt kan blokere i routeren?
Mvh
En glad Sonos bruger, som er blevet en anelse skuffet