Hvorfor er det så svært?

At købe fladskærm? Man hører gang på gang folk sige at det er en jungle, der er så meget at vælge imellem og så mange ting at holde øje med - det er meget sværere end i gamle dage.

Hvorfor er det det er sværere at købe et TV i dag, end det var for 5 eller 10 år siden? Er udvalget større? Næh, hvis jeg går ind i en Fona butik i dag, så står der ikke flere fladskærme end der stod billedrørs-tv for 7 år siden (da jeg selv var i Fona). Hvorfor er det så lige at det er så svært?

Svaret er: Specifikationer. Producenternes marketings-afdelinger har formået at overbevise forbrugerne om at tv'et baaare lige skal have 2000:1 i kontrast, for at det er godt.  Når konkurrenterne så også har 2000:1, så skal tv'et baaare lige have 8 ms responstid. Det får konkurrenterne også - så skal tv'et baaare lige have 1920x1080 opløsning osv osv osv. Producenterne kan ikke blive ved med at være foran, så de finder på deres egne betegnelser for ting der baaare lige skal være der, for at billedet er godt. Pixel Plus, DNIe, Live Colour Creation - alt sammen ting der lover bedre billedkvalitet end konkurrenterne, og hvem skal man så tro på?

I "gamle dage", dengang et TV var en stor firkantet kasse der viste et billede, hvad gjorde man som forbruger da? Man gik ind i en tv-forretning, kiggede på nogle tv, og slæbte dét tv med hjem man syntes gav det bedste billede. Måske overvejede man lidt på om det var en fordel at have hukommelse på tekst-tv siderne, og om højttalerne skulle sidde i siden eller under skærmen. Men udover dét var det meget nemt.

Lige siden introduktionen af 100 Hz billedrøret, har der været mere og mere fokus på den tekniske konstruktion der ligger bag billedet, og mindre fokus på billedet i sig selv. Det ER en jungle at overskue alle de forskellige specifikationer og betegnelser. Men hvorfor er det nu egentlig at vi overhovedet SKAL det? Hvorfor ikke gøre det nemt? I gamle dage, da man ikke HAVDE nogen specifikationer at læse om, var det nemt. Hvem kan huske nogensinde at have læst en kontrast-opgivelse for et billedrørs-tv? Nej vel? Betyder det at alle billedrørs-tv har samme kontrast? ABSOLUT ikke. Forbrugerne var bare ikke bevidste om at kontrast var noget der kunne måles - man kiggede bare på billedet og købte dét tv man synes så mest kontrastfyldt ud.

Hvorfor er det at det er så svært at gøre dette med et fladskærms-tv? Jeg oplever ofte at kunderne nærmest skal _tvinges_ til at kigge på tv'ene, i stedet for at kigge på mig, når de står og "kigger på tv". Hvor flatterende dét end er, så er de fleste af mine kunder enten mænd eller kvinder der er med på slæb, så jeg vil faktisk hellere have at de kigger på tv'ene i stedet for. Folk har simpelthen så travlt med at få forklaret alle specifikationerne, og få at vide hvilken opløsning det ene tv har, hvilken kontrast det andet tv har. "3.000:1, jamen er det ikke for lidt?" Jamen så kig dog på billedet, så kan DU fortælle mig om det er for lidt! Når jeg siger dét til folk, kigger de på mig som om jeg er faldet ned fra månen. Men det ER sådan det er - det er DIG, og ikke MIG, der kan udtale sig om om kontrasten er god nok eller ej. Det er dig der skal have tv'et!

Det er IKKE sværere at købe tv i dag, end det var for 5 år siden! Det eneste der skal til er at man handler tv på samme måde som dengang: Kig på nogle tv i den størrelse og prisklasse der er relevant, og når du finder et tv du synes ser godt ud, så køb det. Hvis du ikke finder noget der ser brugbart ud, så gå et andet sted hen. Det var sådan man gjorde for 5 og 10 år siden, for dengang var der ikke andre muligheder. Nu har man så fået muligheden for at læse nogle specifikationer der måske siger noget om billedkvaliteten - og dét gør det SVÆRERE at købe TV! Hvorfor så ikke sige "nej tak" til den akademiske indgangsvinkel, og gøre som i gamle dage? Hvorfor er dét så svært? Selv når man har forstået og accepteret at specifikationerne ikke betyder noget, og at det er billedkvaliteten i praksis der er vigtig, fordi det er dét man skal bruge til noget derhjemme, så kigger man 10 sekunder på billedet, og så begynder man at snakke med sælgeren igen.

Jeg arbejder i en butik der i rimelig grad henvender sig til entusiaster. På trods af dette sker det MAX en gang om ugen, at folk kommer ind med en DVD under armen, og beder om at se en bestemt sekvens på et eller andet tv. Hvorfor? Hvorfor tager man ikke en DVD eller to med hjemmefra, når man går rundt i de forskellige butikker, så man har et sammenligningsgrundlag? Nogle kunder virker nærmest som om at de er noget så kede af at skulle spilde noget af min kostbare tid, når de er ude og se på TV i 30.000,-s klassen. Det er IKKE spild af min tid at man bruger lidt tid på at finde det rigtige, og at bede mig sætte en bestemt DVD på. Det er dét jeg får løn for! Jeg ville ønske at kunderne ville stille STØRRE krav til mig og butikken, for hvis de ikke stiller krav i min butik, så gør de det formentligt heller ikke i andre butikker, og hvordan skulle de så opdage hvad jeg har at tilbyde, som de andre ikke kan?

Hvis du synes det er svært at købe fladskærms-tv, så gør du det forkert. Det er NEMT at købe fladskærms-tv. Seriøst! Det ER ikke svært. Det er svært hvis man gør det forkert. Den nemme, rigtige måde at gøre det på er at lade som om at der ikke findes noget der hedder specifikationer. Tag en god DVD under armen, med en film du kender, og som har et godt billede. Gerne Ringenes Herre, som de fleste vel efterhånden ejer. Gå ind i nogle forskellige forretninger, og bed om at se DVD'en på de TV der er relevante. Brug gerne 10-15 minutter eller mere på at se nogle bestemte klip. Bed sælgeren om at ekspedere nogle andre imens, så du ikke får stress af at have ham hængende over skulderen. Når du så har fundet ud af hvilket tv du synes er bedst, så køb dét. Sværere ER det faktisk ikke! Glem alle de tal og betegnelser, den største forskel på forskellige tv, dén forskel du skal kigge på når du vælger - er BILLEDKVALITET! Og kvalitet kan ikke måles, det skal ses. Hvis billedkvaliteten er god, så er det lige meget hvorfor. Specifikationer er kun interessante hvis billedkvaliteten IKKE er god, for så kan man få en idé om hvor problemet ligger.

Så kan det være man løber ind i problemer undervejs. Vil sælgeren ikke sætte din DVD på? Så find en anden forretning. Hvad hvis butikken ikke har indstillet tv'et ordentligt, og et tv der egentlig er godt, står dårligt i butikken. Ja så fik du ikke købt dét tv - men tør DU tage chancen og satse 10, 20, 30 tusinde på at tv'et egentlig var godt, selvom butikken ikke kan finde ud af at bruge det? Hvis _butikken_ ikke kan finde ud af det, hvordan skulle du så kunne? Hvad så hvis det omvendte sker - hvad hvis dét tv jeg køber var super-tweaket i butikken, og billedet ikke er lige så godt når jeg kommer hjem? Så ved butikken heldigvis hvad det er de har gjort i butikken, og så kan de gøre det samme for dig. Hvis ikke, så returnér tv'et. Er der ingen returret? Så find en anden forretning.

Lyder dette svært? Hvis det gør, så er det udelukkende fordi man har vænnet sig til at læse sig til hvilket tv man _tror_ er bedst. Tro mig - hvis man benytter ovenstående, meget simple fremgangsmåde, og blindt stoler på dét resultat man når frem til - så er risikoen for fejlkøb MEGET mindre end hvis man forsøger at overskue specifikationerne.

Det svære kommer først bagefter - når din nabo, der ikke har forstået hvordan kvalitet hænger sammen, står og skræpper op om hvorfor hulen du dog har købt et TV der kun har 3.000:1 i kontrast, når Bilka har tilbud på ét med 10.000:1 i  kontrast til den halve pris. Det svære er at lære sig selv at sige: Jeg er ligeglad - billedet er godt, det er dét der betyder noget.

lahan skrev: De fleste fladskærme viser et godt billede ved et godt signal(DVD), du ser først svaghederne ved et almindeligt tv signal.

Dét er jeg ganske enkelt lodret uenig i - det er udelukkende et spørgsmål om at man ser noget man ikke lige er vant til at se. Hvis man ser det samme klip på forskellige tv, så vil man afgjort se at der er stor forskel (det skal selvfølgelig ikke lige være en Pixar DVD man tager med...). Selvfølgelig bør man også lige se et tv-signal, men i praksis hænger det faktisk oftest sådan sammen at dét tv der er bedst på DVD, også er bedst på TV.

Det drejer sig jo om at finde frem til de gode tv - ikke at sorte de dårlige tv fra. Dét er to forskellige ting - hvis det er dårligt på TV, så er det også dårligt på DVD - "dårligt" ligger bare på et andet niveau end DVD. Problemet er at når man har set så uhyrligt mange dårligdomme som tilfældet er når man ser tv på forskellige fladskærme, så opfattes ethvert DVD-billede netop som "godt" - men forskellen på godt og dårligt er lige så meget til stede på DVD som på TV. "Dårligt" er bare knapt så ringe som ved TV-signaler - men det er vel heller ikke for meget forlangt at man hæver kvalitetskravet til billedkvaliteten på et 20.000,-s tv lidt højere op end at TV-signaler ikke er til at kaste op over?

Det er faktisk _lige_ præcis holdninger som den du giver udtryk for - "DVD ser næsten altid godt ud" - der fortæller mig at befolkningens krav til hvornår billedkvalitet er god ganske enkelt er faldet til et uacceptabelt niveau. Folk har GLEMT hvordan f.eks. hudfarver ser ud! Hvis man har set et godt billede først, er det _intet_ problem at spotte dårligdommene ved dårlige tv, selv om det er DVD der vises.

Jeg kan også vende det på en anden måde: Hvis DVD altid ser "godt" ud, hvorfor hulen er det så så vigtigt at TV'et er HD Ready? Så kan det vel ikke være et problem at HDTV vises i DVD-kvalitet?

Næh tog det heller ikke som et personligt angreb.

Selvfølgelig er der forskel på tv ved DVD, men mener bare man bør se det på skærmen som man primært vil bruge den til.

Hvis kunden vil bruge sit TV til 80% alm tv så bør han da også se et tv signal i butikken.

Ved alm tv kan man også checke hvor hurtigt man kan zappe mellem kanalerne, en ting der kan være irriterende ved et sløvt tv.

lahan skrev: Hvis kunden vil bruge sit TV til 80% alm tv så bør han da også se et tv signal i butikken.

Ja, men det nytter ikke så meget hvis man er Eurosport i den ene butik, MTV i den anden og DR2 i den tredje - for slet ikke at snakke om udsvingene i tv-signalernes kvalitet. Risikoen for at der er forskel på hvilket tv der er bedst til DVD og hvilket der er bedst til TV, er langt mindre end risikoen for at kvalitetsforringelser skyldes tv-stationerne og ikke tv'et. Så jeg vil faktisk fastholde, at hvis du vil finde dét tv der er bedst til TV, så er det - mht. billedkvalitet - faktisk bedst at vurdere det ud fra DVD-billedets kvalitet. Det ene udelukker jo heller ikke det andet, så selvfølgelig kan man undersøge ting som zap-hastigheder, tekst-tv osv. ud fra TV-signalerne, men den endelige bedømmelse af billedkvalitet - den bør foregå ud fra en DVD.

Denne tråd er ikke så ringe!

Blot et par detaljer for at Otto ikke tørrer det hele af på producenternes PR og måske på udviklingen indenfor forbrugerelektronik:

Otto: "Man hører gang på gang folk sige at det er en jungle".

Det skriver I jo selv på http://www.tapeconnection.dk/tcasp/default.asp?emne=firma, så det udsagn er I selv med til at holde i live!

Otto: "Producenterne kan ikke blive ved med at være foran, så de finder på deres egne betegnelser for ting der baaare lige skal være der, for at billedet er godt. Pixel Plus, DNIe, Live Colour Creation - alt sammen ting der lover bedre billedkvalitet end konkurrenterne, og hvem skal man så tro på?"

http://www.tapeconnection.dk/tcasp/default.asp?menulag=4& ; ;emne=visprodukt&Gruppenr=61&ID_infoside=95228  fortæller dette:

"Pixel Plus 2 HD er nyeste version af det prisbelønnede Pixel Plus system, og hiver hidtil usete detaljer ud af såvel TV-signaler som DVD og ikke mindst HDTV."

Det er jo nærmest et løfte om, at man på modellen vil kunne se detaljer på f.eks. en DVD-video, man slet ikke vil kunne se på f.eks. et ellers udmærket billedrørs-TV. Og også udtryk for, at det ikke blot er en betegnelse, men en teknologi, I også promoverer. Om jeg tror på, at Pixel Plus 2 HD så kan det?

Jeg HAR set, hvad det kan og ikke kan, lad mig sige det sådan samt supplere med, at DVD-formatet alle dage i PAL har haft nøjagtigt 720x576 pixels at danne billeder ud fra. Der er ingen ekstra pixels i skivens datalag, som kun et Philips TV med Pixel Plus 2 HD kan opnå adgang til!

Jeg tror faktisk på langt det meste af, hvad Otto fortæller om i dette forum og i denne tråd.

MEN jeg mener ikke, Tape Connections websider afspejler en holdning til, at man selv skal SE på TV, selv tage en DVD med og "glemme alt" om specifikationer og betegnelser.

"Kontakt os for en snak". I beder selv om det: Snak.

At I også har en del specifikationer lagt ud på nettet - det har jeg intet at indvende imod - kan evt. spille ind, m.h.t. hvad kunder, der først har mødt jer på nettet, vil vide / høre mere om / se selv. 

Otto: "Jeg ville ønske at kunderne ville stille STØRRE krav til mig og butikken"

Godt, så vil jeg kræve - nej, opfordre til  - at der skabes større overensstemmelse mellem dine udmærkede meldinger og dele af det, der lige nu kan læses på TC's hjemmeside.

_________

I øvrigt har B&O i mange modeller i mange år, selv før de introducerede deres første 100 Hz CRT-model, pillet meget ved lige præcis hudfarver, tro ikke, de "blot" gengives ærligt og monitor-agtigt og ud fra mere grundlæggende R, G og B og farvetemperatur-indstillinger.