recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Recordere, afspillere og foto > Microsoft Media Center, MCE og HTPC
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Juuls hjemme bio
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketJuuls hjemme bio

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
khj4200 Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 22-Marts-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 202
Direkte link til dette indlæg Emne: Juuls hjemme bio
    Sendt: 30-Juli-2010 kl. 08:54


Lidt historie
Jeg har i mange år leget med at bruge PC'en som mediacenter og det startede i 2002 med en Palmbutler. PC'en på kontoret blev brugt så man på alle fjernsyn i huset, med fjernbetjeningen i hånden, kunne styre MediePortal eller GB-PVR (som jeg på det tidspunkt syntes var mere stabil men dog ikke så pæn som MediePortal)
 
Palmbutler fungerede ved at PC billedet via en TV-OUT på grafikkortet blev lavet om til en tv frekvens på det interne antenne net i boligen (der var faktisk også en frekvens til radioen). Derved kun man se billedet fra PC’en på alle TV, man brugte så bare fjernbetjeningen som var RF-baseret til at styre et program på PC’en. Jeg skippede dog det medfølgende program og kaldte Mediecenter softwaren direkte og brugte kun fjernbetjeningen til at styre med. Dette kunne lade sig gøre ved at lave noget script som Palmbutler kunne håndtere. Palmbutler gik dog konkurs på et tidspunkt, så det blev svære at vedligeholde, og det var analogt TV (mellem PC og TV).

Læs om Palmbutler her: http://www.tweak.dk/review/Palmbutler_-_fjernbetjening_til_din_PC/99/1/1

Den analoge tuner (Hauppauge WinTV-PVR-150) virkede som TV-optager i stedet for den gamle vhs-maskine. Jeg nåede faktisk aldrig at investere i en harddisk-recorder da mulighederne med en PC var så meget bedre, bl.a. EPG.
 

 
I 2006 købte jeg så fladskærm og Surround anlæg til stuen (Samsung LE-40M61 og HT-P1200) og mit elskede B&O udstyr kom på pension i soveværelset. VHS maskinen blev dog skippet helt, da den efterhånden ikke blev brugt. Jeg valgte efterfølgende at købe en dedikeret mediecenter PC, som var en AOpen XC Cube MZ915-M, baseret på en mobile pentium CPU. Den var så lille og pæn/lydsvag at den godt kunne stå fremme under skærmen. Den kørte med XP MCE og kørte faktisk fint, rimelig stabilt og konen kunne finde ud af at bruge den. Hun optager en serie på Kanal4 på alle hverdage, som hun så ser når tiden passer til det. Den sletter automatisk episoder så der maks. er fra 7 dage, Hun skal så bare nå at se dem inden da. Det virker og hun er rigtig glad for det, selvom der i perioder har været lidt ustabilitet med optagelserne. Det er dog ikke et problem mere.
 

For at binde det hele sammen og højne WAF købte jeg en harmony 885 fjernbetjening. Det har dog ikke været uden problemer at få den til at virke efter hensigten da især surround anlægget ikke har de bedste IR-koder. Da det er integreret med DVD har den også nogle måder at opføre sig på som ikke er så smart, når man bare vil bruge det som surround anlæg. Men også fjernsynet har lidt sjove måder at opfører sig på, hvis man vil skifte til VGA kanalen og den allerede står på denne, skifter den til analog tuner. Hvilket gør at man pludselig skal til at skifte tilbage igen. I dag har jeg dog ved at snyde Harmony opsætningen lidt, en rimelig god betjening, desuden er den skiftet til en Harmony one, som lige er en tand smartere at se på. Jeg har 2 aktiviteter, ”MCE” og ”MCE surround”. Man kan skifte mellem disse, uden at det har indflydelse på det der er i gang på PC’en.
En extender (Linksys DMA2200) blev indkøbt til soveværelset, så konen kunne se sine optagelser via den, når hun går i seng. Den virker stadig fint dog er den mega langsom til at starte op, og så kan den ikke håndtere HD, men det er til at leve med, til det vi bruger den til.
I stuen ses film på DVD anlægget, men børn kan godt være lidt hårde ved sådan nogle DVD skiver, og så hjælper det heller ikke at sønnen er autist med ADHD og derfor har lidt svært ved at behandle skiverne rigtigt. Derfor blev DVD skiverne også ridset en del og DVD anlægget fik større og større problemer med at afspille filmene. Det var efter hånden ret irriterende at prøve at skippe kapitler for at få filmen tilbage på skærmen. Alle børnefilm blev derfor lagt ind på harddisken med MyMovies, hvor han nu selv kan bladre rundt i filmene som viser cover. Alle DVD’er er fjernet fra stuen (som musik CD’erne blev for lang tid siden) og der er nu aldrig problemer med at en film hakker. DVD anlægget bliver nu kun brugt som surround anlæg til mediecenteret, det er faktisk ikke en gang tilsluttet til HDMI på TV mere.
Det var dog stadig en analog tuner jeg brugte, så på et tidspunkt da Stofa kom med et godt tilbud på en Zaptor-boks købte jeg den. Men da optagelser stadig var analogt på PC’en anskaffede jeg en FireDTV-C samt opgraderede til Vista med TV-pack (for at få undertekster). På et tidspunkt anskaffer jeg mig 2 FloppyDTV inkl. Smartwi, så der kan ses TV og optages samtidig. Min tanke var desuden at kunne se TV fra andre rum via extendere. Jeg får det dog aldrig til at køre helt perfekt med i alt 3, sikkert p.g.a. for dårlige cam-moduler, Zaptor-Boksen blev dog nærmest ikke brugt og da kun som backup hvis mediecentret gav problemer.
Så da Stofa frigiver kanalerne dropper jeg helt kanaler via cam og klarer mig fint med de frie kanaler i den store pakke fra Stofa. Grafikkortet bliver opgraderet så jeg kunne se DR HD da den begyndte at sende, men lidt sløv og ustabil kunne den gamle PC godt være, så efter 3½ år var det ved at være tid at opgradere.
Et krav var at det skulle gemmes helt væk i skabet, så kabinettet var ikke så afgørende bortset fra at dybden ikke måtte være mere en ca. 35 cm.
 
 

Mit nuværende mediecenter ser således ud: 
 

 
 
 
 

Hardware:

Kabinet: ANTEC NSK1380
Bundkort: ASUS M4A785TD-M EVO (785G med ATI Radeon HD 4200)
CPU: AMD Athlon II X2 240
Ram: 2GB DDR3
Harddisk:  WD Caviar Green 2TB
Tuner: 2 x FloppyDTV DVB-C
Remote: Logitech Harmony one
Mus: Logitech MX Air
Keyboard: Microsoft Remote MCE

Software:

Windows7 Home Premium
Antivirus: Microsoft Security Essentials
my channel logos
Remote Potato

Plug-in til 7MC:
MyMovies
Daemon Tools
Media Browser
Web media
DR media center

Mediecentret har musik, billeder og film på sin egen harddisk. Backup af musik og billeder ligger på en NAS. 
Det var egentlig et sort tema som var lagt på 7MC, men efter opgradering fra Win7 RC til en version med købt licens, så har jeg ikke fået det lagt på igen.

 
Teknikskab i bryggers

Her er alle netværks kabler fra hver rum samlet. Desuden kommer kabel fra TDC og Stofa ind her. ADSL-modem, VOIP telefon adapter sidder nederst og på hylden øverst står Dlink DIR-655 Router og en 8 ports gigabit switch. Den lille sorte er et modem fra Stofa som ikke bliver brugt i øjeblikket (blev brugt til Zaptor-boksen). Desuden er der en NAS, Synology 207+ med 2 stk. 500GB harddiske (spejlet), den bliver først og fremmest brugt som backup.
Faktisk var det IDSN som blev brugt til internet da huset blev bygget i 2002. Der er heldigvis sket en del med hastigheden siden da, i dag er det en 20/2 linie som bruges til internet. Ser dog frem til at man kan få en bedre upload hastighed på ADSL.
 
 
 
 

Børneværelse

Børneværelset har fået det gamle TV fra køkkenet, og er sat til et dvd/musik anlæg. Foden er taget af TV’et og passer derefter perfekt i rumdeleren. Desuden er der købt en WD TV Live så filmene fra HTPC i stuen kan ses. Dette er dog ikke færdig opsat endnu. Jeg vil tro at det skal være en XBOX360 som skal bruges i stedet, men det har jeg ikke fået sat mig nok ind i endnu. Grunden til at TV’et er så højt oppe, er at der er en Højseng på modsatte væg som bruges til at se fra. Man kan dog uden problemer sidde nede og se det.
 
 
 
Køkken

I køkkenet er der et 19” LED TV som kan vise DVB-C, samt en ældre Samsung radio med CD, som musik anlæg. Der er ingen integration med HTPC og indtil videre tror jeg ikke det er et behov vi har.
 
 
 
 
Lys bag TV

Lyset bag TV og i vitrineskabet er fra Ikea og bliver tændt med en RF-fjernbetjening fra Harald Nyborg. Lyset er dog ikke så kraftigt blåt, som billedet antyder.
 
 
 

Kanal logo
 
For at gøre EPG’en lidt smartere har jeg tilføjet logoer på kanalerne. Til det bruger jeg programmet ”my channel logos” og logoer fundet diverse steder. Dog har jeg modificeret flere af dem så de fremstår tydeligere, det er derfor ikke altid det helt korrekte logo jeg bruger, men jeg synes at det er vigtigere at man kan se hvilken kanal det er.

 
 
 
 
Lyd til både anlæg og TV

Et problem med vista og win7 er at man skal vælge hvilken kanal man vil have lyden ud på. Det vil sige at hvis man bare ser lidt TV hvor lyden ikke er så vigtig så skal den i gennem HDMI kablet, men hvis man vil se en film må lyden godt komme over i surround anlægget. Det er bare lidt kompliceret at skifte når man allerede har mediecenter softwaren åbnet. Det er nu endt med en hardware løsning, hvor en HDMI switch med indbygget ekstra lyd udgange kan netop det. Min PC er derfor sat til at sende lyd ud igennem HDMI kablet, TV’et er sat på switch’en og der går et digital lydkabel fra switch til surround anlæg. Så var alle glade – troede jeg, for det var ikke så lige til, der kom kun stereo igennem HDMI, når der skulle komme 5.1. Det viste sig at selve skærm driveren bestemmer hvilken slags lyd den vil modtage. Dette kunne dog ændres via et program ”Monitor Asset Manager” der ændre driveren, så den tvinges til at kunne sende 5.1 lyd og vupti nu er der også 5.1 lyd på anlægget. Men det skulle ikke være så nemt, for når det er 5.1 lyd, så er der ikke lyd i TV’et, det kan simpelthen ikke håndtere 5.1 lyd og afspille det i sine interne højttalere. Det vil sige hvis jeg ikke tænder for anlægget og jeg ser DR HD eller en DVD så er der ingen lyd. Til gengæld hvis anlægget er tændt skifter det helt automatisk mellem stereo og 5.1 lyd. Jeg regner med at et nyere TV netop kan håndtere 5.1 lyd fra HDMI og afspille det, så det løser sig forhåbentligt, når jeg en gang skifter TV.
Som man kan se på billedet, så er der faktisk en stereo udgang på selve HDMI switch’en, men der kommer heller ikke noget lyd ud af den ved 5.1 lyd. Så den kan heller ikke bruges.

Hdmi switch er købt i Kina til ca. kr. 600,- inkl. told http://www.dealextreme.com/details.dx/sku.16553
 

 

Vis nummer


Når nu man bruger sin PC til at se TV med, så opstår der pludselig nogle muligheder, en af dem er at vise telefonnummer når der er opkald på fastnet telefonen. Det er dog ikke så nemt, for her i Danmark har vi et lidt specielt ”CallerID” system, som et alm. modem ikke understøtter. Selvom jeg har IP-telefoni, så er det desværre ikke muligt at få opkalds info, igennem nettet fra TDC.
 
 
Løsningen fandt jeg på nettet. Ved at bygge noget hardware som kunne levere nummer ved opkald på en seriel forbindelse, kan det lade sig gøre. Softwaren jeg bruger hedder Nummer Jægeren og dette program kan snakke med hardwaren og sende nummeret videre som en YAC-server. Desuden hentes navn og adresse fra ”de gule sider” ved opkald, så det automatisk dukker op på skærmen. Det sidste der mangler er så bare et plugin til MCE, her er der forskellige muligheder. Jeg kørte i et stykke tid med MCE-YAC men denne har ikke opkalds liste i MCE, så i stedet bruger jeg nu TapiREX som dog ikke er gratis, men har en del muligheder. Det har også den fordel at der kan oprettes en database over de numre som ikke kan hentes fra nettet eller bare viser firmanavn i stedet for navnet på den person der ringer. Til TapiREX installerer man et mce-addon og YAC-addon, disse er dog gratis, når først TapiREX er købt (ca. kr. 150,-)

Hardware:
 
Software:
Nummer Jægeren: http://www.kroning.dk/index.php?p=3
TapiREX: http://www.scendix.com/tapirex/mceaddon.php
MCE-YAC (Gratis, kan bruges i stedet for TapiREX): http://www.byz.org/~ethanz/mce-yac/
 
 
Remote Potato
 
 
Til web adgang fra andre pc’er, brugte jeg førhen WebGuide, men efter Win7/Vista-TVpack så er den jo desværre helt død. Nu er der heldigvis kommet nogle alternativer og her bruger jeg Remote Potato. Det er et rigtig godt program, som udover, via en web-browser, kan sætte optagelser i gang, kan streame optagelser og se sine billeder og høre sin musik samling. Læg mærke til, at der også her er logo på kanalerne.
 
 
 
 
Ønsker

Nyt TV: Egentlig fungere mit TV fint nok, selvom det kun har analog tuner, da jeg kun bruger det som monitor til mit mediecenter. Men det at jeg ikke kan hører lyd når det er 5.1, gør at det er et ønske på langt sigt.

Rigtig surround receiver med højttalere: Det er nok ikke noget jeg foreløbigt vil investere i, da det nuværende virker rimeligt og det vil være en stor udskrivning i forhold til det ekstra jeg får ud af det.

Bluray: Jeg er godt nok begyndt at købe fil som kombi bluray/dvd, men jeg er ikke helt sikker på om det er noget jeg vil have. Det er dog efterhånden en overkommelig investering at sætte i, hvis det kommer der til.
Til top
0leDK Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 18-Januar-2009
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 1213
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Juli-2010 kl. 09:23
Ser godt ud, tak fordi du deler det med os, og super godt med beskrivelsen :)
Til top
Hother Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

hummelmose

Oprettet: 12-Juli-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 23899
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Juli-2010 kl. 09:52
Rigtigt lækkert, skønne omgivelser, lærerige beskrivelser - og tak skal du haveTongue
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
Til top
Bschmidt Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 05-November-2009
Sted: Virtual-utopia
Status: Offline
Point: 3291
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Juli-2010 kl. 10:04

Super setup, jeg skal da efter din beskrivelse se lidt nærmere på mymovies - remote potato - mychannellogo - og Callerid på skærmen, det er sku noget der rører ved NØRD-genet, det tror jeg også jeg skal have læst op på ;-).

BS


Redigeret af Bschmidt - 30-Juli-2010 kl. 10:04
Til top
Binnerup Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 26-September-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 1137
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Juli-2010 kl. 11:28
Hej Juul,
 
Jeg kan ikke se ud fra det her om hvor mange DVD'ere (og Blu-ray, CD'ere?) du har kopieret ind på dit system, men jeg kunne i den sammenhæng godt bruge lidt input.
 
Jeg kan se at din storage er baseret på en Synology NAS, og at du dermed formentligt ikke kender til "My Movies for Windows Home Server".
 
Havde du i stedet haft en Windows Home Server, så kunne du have koblet et USB baseret drev til den og brugt My Movies til fuldautomatisk kopiering af CD'ere, DVD'ere og Blu-ray's. Softwaren her sørger for at tilføje DVD'ere og Blu-ray's til My Movies' database så de er automatisk tilgængelige, den gemmer en "mymovies.xml" fil samt forside og bagside covers i folderen så andre programmer kan læse meta-data'ene hvis de ønsker det. CD'ere kan kopieres til ét eller to formater (fx. WMA lossless og en lav kvalitets MP3 til mobiler), og her embeddes meta-data og cover ind i filerne.
 
Det input jeg godt kunne bruge i den sammenhæng er hvor meget tiden er værd i den forbindelse.
 
Den næste version af Windows Home Server softwaren understøtter en 100 disc automatisk disc ripper, som kobles til serveren via. en USB port, og så sættes den ellers igang med at kopiere ind for op til 100 discs af gangen, dvs. det er fuld-automatiseret, og alt der skal gøres er at tage diskene ud af covers og placere diskene i en bunke i maskinen, og så putte dem tilbage i covers når den er færdig.
 
Sådan en enhed har en kostpris på ca. 3.500 kr. for en DVD/CD model, og ca. 6.000 kr. for en Blu-ray/DVD/CD model. Det er klart at det derfor ikke er en ret mange vil gå ud og købe selv.
 
Planen for undrestøttelsen er at enheden vil blive lejet ud i USA igennem en partner på ugebasis.
 
Jeg overvejer pt. om jeg skal købe nogle enheder hjem som vi kunne leje ud i Danmark. Ideén er at leje den ud på ugebasis, så du skal afsende den 8 dage efter modtagelse, så du har den en uge.
 
Det kan nævnes at snit tiden for en DVD kopiering er 11 minutter, en CD er 4-6 minutter alt efter format og Blu-ray's er 45 minutter. Det betyder at den vil kunne kopiere ca. 130 DVD'ere, ca. 290 CD'ere eller 32 Blu-ray's i døgnet.
 
Såfremt du havde haft en Windows Home Server - ville du have overvejet at leje sådan en enhed for at slippe for det manualle arbejde ved indkopiering?
 
Mvh
 
Brian Binnerup
My Movies
Min film samling

Lav din egen med My Movies.
Til top
khj4200 Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 22-Marts-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 202
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Juli-2010 kl. 18:45
Tak for de fine kommentarer.
 
Nu har jeg brugt masser af god information fra dette forum, så det var vist på tide at gi' lidt tilbage Wink
Til top
khj4200 Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 22-Marts-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 202
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-Juli-2010 kl. 19:12
Hej Binnerup
 
Først vil jeg godt lige takke for et kanon godt program.
 
Det er rigtigt at jeg har en NAS, men jeg bruger den mest til backup. Den er for lidt plads på den, til over 100 børnefilm + musik og billeder. Jeg kender godt til WHS og at My movies har en version hertil, men jeg må indrømme at jeg ikke har sat mig nok ind i, hvad jeg får ud af at bruge det.
Min HTPC er altid tændt og det kunne være smart hvis den samtidig kunne være WHS. Jeg mener at have læst om andre som med VMware har gjort dette. Men om det kræver kraftigere cpu eller andet ved jeg ikke.
 
Med hensyn til leje af en 100 disc ripper, så jeg tror jeg sagtens at det kunne være noget jeg kunne finde på at leje. Det kommer nok an på prisen, som så meget andet. jeg har i øvrigt også svaret i den tråd "strandvasker" lavede http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=83958&title=100-disc-autoripper
 
/Kenneth
Til top
Binnerup Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 26-September-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 1137
Direkte link til dette indlæg Sendt: 31-Juli-2010 kl. 09:07
Oprindeligt skrevet af khj4200 khj4200 skrev:

Først vil jeg godt lige takke for et kanon godt program.
 
Selv tak.
 
Oprindeligt skrevet af khj4200 khj4200 skrev:

Jeg kender godt til WHS og at My movies har en version hertil, men jeg må indrømme at jeg ikke har sat mig nok ind i, hvad jeg får ud af at bruge det.
 
Det giver dig den fuldautomatiske kopiering hvor du har et drev sat til den som der så bare kan puttes diske i - det betyder at du kan lære konen og ungerne at når de har købt en ny film eller cd, så putter i den deri, og så er den tilgængelig for systemet efter 10-15 minutter.
 
Dvs. det giver dig friheden af at du ikke skal blandes ind i alle nye diske der skal lægges ind, og det giver dem friheden af at de kan komme hjem med en CD og selv sætte den i, og få den frem fx. på en squeezebox eller i medie centreret frem for at de skal afvente du kommer og hjælper dem.
 
Herudover er det en del nemmere bare at putte disken ind i et drev hvor du ikke skal pille i noget, åbne programmer og andet.
 
Og så giver WHS'en dig generelt nogle fantastiske backup muligheder.
 
Oprindeligt skrevet af khj4200 khj4200 skrev:

Min HTPC er altid tændt og det kunne være smart hvis den samtidig kunne være WHS. Jeg mener at have læst om andre som med VMware har gjort dette. Men om det kræver kraftigere cpu eller andet ved jeg ikke.
 
Det kan sagtens gøres - generelt vil jeg ikke anbefale det af flere årsager.
 
Først og fremmest så giver det et problem i forhold til den automatiske kopiering, da WHS'en vil gå igang med at kopiere hvis du sætter en disk i Medie Centeret for at afspille den.
 
Derudover så mener jeg at backup funktioner og andet er for vigtigt til at ligge og rode i en virtual maskine på en PC er bruges til andre ting.
 
Jeg anbefaler generelt altid setup'et med en WHS i folk's opsætning, hvor WHS'en så kører My Movies databasen og du dermed kan koble alle klienter til den, også fordi det giver dig alle de andre funktioner.
 
Oprindeligt skrevet af khj4200 khj4200 skrev:

Med hensyn til leje af en 100 disc ripper, så jeg tror jeg sagtens at det kunne være noget jeg kunne finde på at leje. Det kommer nok an på prisen, som så meget andet. jeg har i øvrigt også svaret i den tråd "strandvasker" lavede http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=83958&title=100-disc-autoripper
 
Lad os fortsætte den der.


Redigeret af Binnerup - 31-Juli-2010 kl. 09:08
Min film samling

Lav din egen med My Movies.
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu