Hejsa
Jeg har lige solgt mit Beovision 4 af 2 årsager.
1: Det bruger psykopatisk meget strøm.
2: Det er 100% umuligt at have med at gøre i en flytte/ommøblerings situation.
Nu skal jeg så have et nyt tv, og jeg er meget hooked på et LED dejligt let/tyndt tv jeg kan rokere rundt på som jeg lyster under indretning af min nye lejlighed.
Jeg er ikke ude efter en hjemmebiograf løsning med store højtalere osv, jeg skal bare se lidt tv og serier, ikke de store vilde film aftener. Men derfor vil jeg dog ikke bare købe et eller andet 5000kr's bilka tv, det skal være i orden, og have alle fornødne tilslutninger. 3D er ikke et must, hvie jeg kan vælge mellem den samme billedkvali og så med/uden 3D vil jeg have det uden 3D.
Det næste spørgsmål er så omkring lyd.
Jeg har beholdt min Beolab 7.1 stereohøjtaler, og den ville jeg faktisk gerne bruge til det nye tv. Findes der tv der har en volumekontrolleret line-out ? BL7.1 er en aktiv højtaler, så den kræver ingen forstærkning.
Jeg har også den mulighed at få en forstærker i mellem tv og højtaler, det vil faktisk være en rigtig god ide, da jeg så kan tilslutte en airport express oggså, og evt andre aux dimser med lyd.
Mit tv møbel er fint indrettet med 3 hylder hvor der fint kan ligge en forforstærker eller noget, den skal jo så bare tage imod lyden fra tv/airport osv som line, og så sende det forstærket/dæmpet til BL7.1 via forstærkerens volumekontrol.
Fjernbetjening af alt kommer til at foregår via en Beo6 som bliver kodet op til at styre det hele :)
Jeg vil meget gerne høre jeres kloge input til hvordan jeg får det her til at spille bedst sammen.
Spørg hvis der er ting jeg mangler at forklare.
Mvh
Jacob