Hej
Jeg har et problem med, at der er en markant og irriterende lydniveauforskel, når jeg skifter mellem bestemte TV-kanaler.
DR1, DR2 og TV2 ligger på et lavt lydniveau. Resten ligger på et væsentligt højere lydniveau - det gælder blandt andet DR HD, DR K og DR Ramasjang samt en række svenske kanaler.
Lydforskellen er så stor, at jeg er nødt til at skrue op og ned, når jeg skifter mellem de to grupper af kanaler.
Jeg anvender almindelig stueantenne direkte ind i tv'et.
Mit tv (Pioneer PDP-LX5090H) er koblet til min forstærker (Pioneer VSX-920) via et digital optisk kabel (CT302-1000: ClickTronic Optisk digital audio kabel). Jeg anvender et surround 5.1 højtalersæt (Pioneer S-LX70).
1. Hvad skyldes denne markante lydniveauforskel?
2. Er der mulighed for at indstille forstærkeren/tv'et, så forskellen udjævnes eller en anden løsning?
Jeg har desværre ikke selv været i stand til at finde en løsning hverken i apparaternes manualer eller andre steder på nettet. Håber at der her er nogen, der kan hjælpe.