Let eller svær trukket højtaler?

Beklager, men kunne ikke finde på en bedre overskrift.

1) følsomheden

Jeg vil også gerne have det ned på et niveau, hvor jeg kan lære at aflæse, og se hvad at gå efter, og muligvis lidt forklaring på fordele og ulemper, hvis dette findes.

@Anima - Er helt sikker på det du siger er simpelt at forstå, bare ikke for mig :-)

http://www.integratedaudio.com/help/sensitivity.pdf

Når du spiller musik så "ser" forstærkeren en eller anden modstand gennem højttalerledningerne, delefiltre i højttalerne og højtalerenhedernes viklinger. Det kaldes impedansen. Problemet ved sådan en impedans er at den ændrer sig afhængigt af hvilken frekvens der spilles. En højttaler kan være opgivet til fx. 6 ohms impedans, men det gælder med garanti ikke hele frekvensområdet, så hvis man vil vide noget nøjagtigt om impedansen har man brug for en kurve der viser impedans som funktion af frekvens.

Selv om det kan lyde lidt ulogisk så kan en lav modstand være sværere for en forstærker  end en høj modstand. Umiddelbart betyder en mindre modstand at enhederne er lettere at skubbe, men lav modstand betyder også at der trækkes en højere strøm og det gør forstærkeren varm.

Prøv at tænke på det sådan her: Hvis du hiver højttalerkablerne fra bagpå din forstærker så er der uendelig modstand mellem + og - klemmerne og der løber ingen strøm. Det bliver din forstærker ikke varm af. Hvis du derimod skruer et stykke ledning fra + til - og laver en kortslutning, så er der stortset en modstand på nul hvilket betyder at der løber en enorm strøm, forstærkeren bliver meget varm og udgangen brænder sandsynligvis af.

Så altså, en lav impedans betyder at forstærkeren skal pumpe en høj strøm og bliver varm, mens en høj impedans betyder at forstærkeren skal levere en mindre strøm og holder sig køligere.

Hvorfor smider man så ikke bare en stor, fed modstand ind sammen med højttalerkablet? Hvis nu man har sat en 1000 ohm modstand i serie med højttalerkablet, så betyder det jo ikke alverden om højttaleren har en impedans der dropper helt ned til 0,5 ohm ved nogle frekvenser og er 10 ohm ved andre, det er dejligt let arbejde for forstærkeren. Problemet er bare at med sådan en modstand i serie spiller højttaleren ikke ret højt, den får en utrolig dårlig driftseffektivitet.

Driftseffektiviteten fortæller noget om hvor højt en højttaler spiller hvis den får 1W at leve af. En sensitivity på 89 dB betyder at højttaleren spiller 89 dB målt på 1 meters afstand hvis den fodres med 1W signal. Men igen er der tale om et tal der næppe gælder for hele frekvensområdet.

Enhver højttaler er et kompromis mellem at den skal have lav nok modstand til at man får et godt lydtryk ud af de watt der pumpes ind, men samtidig have høj nok modstand til ikke at futte forstærkeren af.

Spørgsmålet er så hvordan vi skal definere "let at trække"? Er det en højttaler der ikke spiller specielt højt, men er skånsom nok mod forstærkeren til at kunne trækkes af en letvægtsforstærker eller er det en højttaler der leverer utroligt meget lyd men til gengæld kræver en forstærker med store strømreserver? Husk på, at hvis kravet er at der leveres et bestemt lydtryk, fx. til en fest, så kræver højttaleren med den skånsomme impedans og den dårlige driftseffektivitet at der skrues betydeligt højere op på forstærkeren end højttaleren med den svære impedans og den høje driftseffetivitet gør.