Ambilight til Sony!? Åbenbart muligt :)

Nu udtaler jeg mig ikke på baggrund af en youtube video, men på baggrund af en hel del praktisk erfaring (med Philips' version primært, men jeg har set mange forskellige gør-det-selv løsninger). Og ikke mindst på baggrund af en viden om hvordan tv-systemet og det menneskelige syn fungerer. Det er ikke bare min mening jeg deler, det er faktuel viden omkring tankegangen bag. Jeg vil meget gerne uddybe hvorfor jeg mener at farveskiftende lys bag billedet er en grundlæggende dårlig idé.

For det første, så er det væsentligt at pointere at argumentet mod ambilight er baseret på dén meget væsentlige antagelse, at vi ønsker at opleve indholdet i billedet sådan som det er skabt - at se filmen som dét værk det er skabt, ikke sådan som vi tilfældigvis selv synes ser "flot" ud. Hvis man er tilhænger af at skrue på farverne i billedet indtil man synes en given film ser "flot" ud, så er det muligt man også er tilhænger af ambilight, så er man allerede i gang med at bevæge sig væk fra grundtanken i god billedkvalitet: At gengive kildematerialet så præcist som muligt. Hvis man ikke er enig i denne præmis, så behøver man ikke læse videre, men så vil jeg til gengæld gerne starte en debat om hvorfor man ikke skulle være dét - hvad er meningen med god billedkvalitet, hvis det ikke er at se indholdet i filmen bedst muligt? Alt andet lige, så må målsætningen være at gengive kildematerialet. Det er kildematerialet der bestemmer hvor høj billedkvalitet vi kan opnå, hvis du har dårligt kildemateriale kan du aldrig få en god billedkvalitet, og hvis du har godt kildemateriale er opgaven at gengive dette så vi kan se hvor godt det er.

Til sagen: Det er helt generelt sådan at det menneskelige syn er baseret på at se forskelle. Synet tilpasses omgivelserne - helt banalt, så oplever du det når du går fra et lyst rum til et mørkt rum. I starten kan du ikke se noget, men efterhånden som du vænner dig til mørket, kan du se mere og mere. Det er fordi øjets iris åbner sig, øjet bliver mere følsomt overfor lys. Omvendt når du går ud i lyset igen, så bliver du blændet i starten, men ret hurtigt vænner du dig til lyset, og kan se normalt.

Dette fænomen gør at det helt generelt er en dårlig idé at se TV i et fuldstændigt mørklagt rum (medmindre du er oppe i projektor-størrelser, hvor billedet fylder det meste af synsfeltet). Hvis du gør dét, så vænner øjnene sig til mørket (bliver mere lysfølsomt) i mørke scener, fordi hele rummet er mørkt. Når der så kommer en lys sekvens, så bliver du blændet. Desuden vil du kunne se at sort ikke er ægte sort, hvis rummet er helt sort. Kort sagt, så får du en bedre oplevelse af billedkvalitet, ved at have lidt lys omkring billedet. Udfordringen her er så, at dette lys ikke må reflekteres i selve billedet - derfor er det optimale at have lys bag ved skærmen, rundt om billedet. En indskydelse: I praksis, i almindelige danske stuer med hvide vægge, er det ganske fint at have lidt indirekte lys i rummet, så den hvide væg bag billedet bliver lyst lidt op, så længe lyskilden ikke reflekteres i billedet. Vi kan jo ikke leve i filmstudier alle sammen.

Men helt optimalt, så skal rummet altså være mørklagt, og så med lidt lys bag lærredet. Hvorfor er det så vigtigt at dette lys er neutralt hvidt, og ikke skifter farve? Det skyldes igen måden vores syn fungerer på. Jeg nævnte at vi er bygget til at se forskelle. Det er rent faktisk sådan, at vi ikke er ret gode til eksempelvis at se hvilken farve "hvid" en given hvid farve har (eller nogen anden farve for den sags skyld). Hvis du ser et "hvidt" A4 ark, så opleves den som "hvid" - lige indtil du ser et andet ark der er bleget mere, så ser dén hvid ud, men den første opleves som mere grå. Prøv engang at følge dette link. Det er nogle eksempler (som jeg har givet før) med optiske illusioner, der meget godt viser hvordan din oplevelse af f.eks. farven grå kan ændres dramatisk, ved at ændre på hvilken farve der findes _rundt om_ den grå. Du kan få en grå farve til at opleves som enten gul eller blå, alt efter hvilken farve du viser rundt om.

Med andre ord, når du ændrer farven på dit ambilight, så ændrer du også oplevelsen af farven i billedet. Hvorfor er dét så en dårlig idé? Det er det fordi det er en utilsigtet ændring, som dén der lavede billedet ikke har nogen indflydelse på. Hvis du laver f.eks. blåligt lys rundt om billedet, så svarer det meget groft sagt til at du skruer op for den gule farve i billedet. Vel at mærke på en meget uforudsigelig måde, som du ikke bare kan kompensere for ved at skrue ned for gul. Det afgørende at forstå er, at selv om billedet er det samme som før, så ændrer du drastisk på vores _oplevelse_ af billedet, og det er jo dét der tæller i sidste ende.

Når en producent laver en film, så tager han nogle valg omkring hvilke farver filmen skal indeholde, hvordan filmen skal se ud kort sagt. Det er IKKE (meget sjældent i hvert fald) sådan at dét du ser, det er dét kameraet indfangede - ligesom enhver dygtig fotograf viderebehandler billederne for at nå frem til dét resultat han ønsker, så er en film et resultat af en viderebehandling af dét kameraet indfangede. For at sikre os at filmskaberen kan få en chance for at styre hvordan filmen ser ud på netop DIN skærm, så har vi indført nogle standarder for hvordan en film skal gengives. Det er blandt andet standarder for farvegengivelsen, hvidbalance osv. Pointen i dette er, at forudsætningen for at det giver mening at følge disse standarder, er at omgivelserne tilnærmelsesvist svarer til de omgivelser som standarderne er designet til. Et korrekt billede i forkerte omgivelser ser ganske enkelt ikke korrekt ud. Dét man skal forstå er så, at hvis omgivelserne er forkerte, så kan man IKKE justere sig til en korrekt gengivelse ved at "modkompensere". Standarderne er grundlæggende lavet ud fra hvordan øjet fungerer, og hvis vi ændrer på omgivelserne, så ændrer vi på hvordan øjet fungerer - og dermed også på forholdet mellem forskellige farver, f.eks.

Udover dette, så er der jo så det mere banale, at lys rundt om billedet der følger indholdet i billedet, alt andet lige er en distraktion, der fjerner fokus fra indholdet af billedet. Det er en "udvidelse" af billedet, som ikke var tilsigtet da man lavede filmen. Som jeg har understreget, hvis man ikke er interesseret i at se filmens egentlige indhold, så kan man for min skyld gøre hvad man vil (det er bare et valg jeg ikke forstår, og som jeg ikke har set et godt argument for endnu, i 5 års debat om dette emne). Hvis det er dét man vil, så mener jeg ganske enkelt man udelukker sig selv fra enhver debat om billedkvalitet. Den generelle konsensus er - heldigvis - at den bedst mulige billedkvalitet, det er at gengive kildematerialet så præcist som muligt. Det er umuligt med farveskiftende lys bag billedet.

Det mener jeg faktisk godt man kan, men det er nok en anden diskussion...