|
Brugeranmeldelse: Sony KD-49X8305C |
Besvar | Side 12> |
Forfatter | |
slumbert
Guld medlem Oprettet: 05-November-2009 Status: Offline Point: 1977 |
Funktioner
Tak(0)
Sendt: 20-September-2015 kl. 10:54 |
Dette er mit første forsøg på en brugeranmeldelse, så bær
venligst over med mig og min manglende brug af fagudtryk. Først og fremmest
finder jeg det nødvendig at fortælle lidt om hvad jeg hidtil har benyttet til tv
og filmbrug, da det har så læseren har mulighed for at se vurderingerne i den
rette sammenhæng. Mit tidligere tv var et B&O mx4000 på hele 21 tommer.
Til film har jeg benyttet en Sony Vpl HW-10 på et 92 tommer lærred men sort
afmaskning. Grundet flytning er det ikke muligt at lave et tilfredsstillende
projektorsetup så en ny skærmskulle skaffes. Valget fandt på Sony da de generelt får gode anmeldelser, da
jeg har gode erfaringer med mærket og ikke har hørt om kveálitetsproblemer som
tordenfluer og strømforsyninger der ryger lige efter garantiperioden. Billedet: Billledkvaliteten er selvfølgelig imponerende på en 4k
skærm, når man kommer fra en lille og antikveret crt-skærm, men når det så er
sagt så er der egentligt ikke meget jeg vil sige om selve billedkvaliteten. I
stedet vil jeg henvise til nettet hvor der helt sikkert er nogle anmeldere med
en mere teknisk faglig og professionel tilgang der kan kommemed mere relevante
vurderinger end det jeg kan udlede ved at benytte mine subjektivt tunede øjne. Skærmen har en blank overflade der gør det vanskeligt at se
benytte den midt på dagen. Den er i min stue placeret lidt dumt lige overfor en
stor vindue, hvor der her i september er solskin ind af vinduerne fra 0730 til
16. Det betyder ingen ordentlig tv-kigning uden gardiner trukket for, men det
havde nok stadig været et problem med mat overflade. Skærmen har nogle forskellige billedprofiler, hvor jeg veksler
lidt mellem ”biograf hjem” og ”biograf pro”. Det er de indstillinger der giver
de mest naturlige farver, men samtidig også de mindst lysstærke, hvilket godt
kan være et problem når der skal ses en fodboldkamp midt på dagen. Heldigvis
har Sony tilføjet en knap der hedder ”Football” på fjernbetjeningen så man med
et enkelt tryk kan skifte til billedprofilen ”football”. Det betyder at skærmen
bliver mere lysstærk og alle farver får sig et ordentligt skud
cyklamesteroider. Græsset bliver neongrønt og Manchester United spiller i
postkasserødt. Billedkvaliteten betyder selvfølgelig ikke alverden når man ser
fodbold, men jeg holder mig biografindstillingerne, hvor det ser ganske
fornuftigt ud. Spillerne står skarpt med synlige bevægelse og har ikke en hale
af skygger efter sig. Lyd: Fladskærmspaplyd, men lyden egentligt bedre end forventet,
hvilket heller ikke siger alverden. Jeg
har hørt fladskærme der lyder meget værre. Der er ikke så meget mere at skrive
om det. Design: En subjektiv ting, men jeg synes det er ret diskret, hvilket passer mig fint. Brugervenlighed: Det nye ved den her Sony model er Android tv, som jeg vil
beskrive og vurdere i den udstrækning jeg har benyttet det. Menuerne er forholdsvis
logiske og jeg havde ikke behov for at granske manualen da jeg skulle starte
fjernsynet op. Første gang jeg tændte for skærmen tog det laaang tid for den at
starte op og jeg kom ufrivilligt til at tænke på Windows 95. Det var desværre
ikke sidste gang at det 20 år gamle styresystem sneg sig ind i mine tanker. Android tv giver mulighed for at hente apps, men det er ikke
en mulighed jeg har udforsket.Det blev dog leveret med nogle preinstallerede
apps. Heriblandt DRs app som jeg har benyttet et par gange og som fungerer fint. Menusystemet er generelt nemt at finde rundt i og rimeligt
logisk bygget op. Jeg havde ingen problemr med at finde rundt og jeg er hverken
noob eller nørd. Stikkene bagpå er fornuftig placeret så man kan hænge
skærmen tæt mod væggen og stadig have tilgang til stikkende. Det bør være en
selvfølge og dejligt at Sony er ved at fatte det. Nu kommer vi så til de ting som jeg ikke er så tilfreds med.
Det tager lidt tid for kanalerne at skifte, mene det er vist generelt for
fladskærme. Jeg har endnu ikke oplevet at man kan zappe lynhurtigt som på
crt-skærme og jeg aner ikke om det skyldes skærmene eller om der er nogle
begrænsninger for hvor hurtigt det kan gå med de digitale signaler. Jeg kommer fra et Gammelt B&O hvor fjernbetjeningen
stort set altid virker, mens jeg nu skal sigte lige efter Sony logoet. Det
pisser mig sku´ lidt af at man på et fjernsyn til over 11.000 ikke benytter en
lidt mere forfinet version af en så gammel, gennemprøvet og billig teknologi.
Heldigvis kan den LED lampe der sidder under logoet indstilles i menuen til at
lyse når skærmen er tændt eller til kun at lyse når der registreres tryk på
fjernbetjeningen. Her skifter jeg igen lidt rundt da det pga. windows 95
syndromet er ret praktisk at vide at skærmen faktisk er tændt, og blot tager
lidt tid om at reagere. Det er dog også ret praktisk at man kun se LED lyset
blinke så man ved at man har ramt bullseye. Jeg har et par gange prøvet at skærmen fryser og bliver
sindsygt langsom. Tryk på fjernbetjeningen registreres ikke og man sidder fast
i den elektroniske programguide, i indstillingerne eller i, den i øvrigt let
tilgængelige inputmenu. Små lags og frys i menuerne og guiden er almindeligt og
det er til at leve med, men det føles forkert når det er i et forholdsvist dyrt
produkt. Jeg har et par gange oplevet at skærmen er gået fuldstændigt
i strejke og det tog over 20 sekunder får der kom en reaktion på tastetryk og
jeg er endt med at sidde uhjælpeligt fast i en undermenu. Det er i disse situationer at jeg har været
glad for min erfaring med windows 95. Det eneste der virker er at slukke på
kontakten og tænde igen, da ikke engang tænd og sluk på fjernbetjening blev
registreret. Det er irriterende og slet ikke godt nok. Det er dog ikke noget
jeg har oplevet ved almindelig tv-kigning, hvor jeg bare har skiftet kanaler. Jeg kan selvfølgelig ikke sige om det skyldes børnesygdomme
i Android styresystemet, som kan ordnes med en softwareopdatering eller om Sony
endnu ikke har lært lektien og været nærige og benyttet en alt for langsom
processor. Efter denne oplevelse har jeg desværre fået bekræftet min
holdning til ”smart-tv”. Det er i min optik en uduelig salgsgimmick O jeg vil
ønske tv-producenterne fokuserede på at få de basale tv-funktioner til at
fungere perfekt og lod os forbrugere købe en ekstern boks til efter eget
valg,med de smart funktioner. Det primære er jo at "smart tv" skal fungere, ikke hvor meget det kan i teorien. Konklusion: Når jeg ser tv er jeg rigtig tilfreds med billedet, men jeg
er ikke sikker på at jeg vil købe det samme tv igen, hvis jeg havde muligheden
for at gøre handlen om. Der er simpelthen for mange irritationsmomenter som jeg
ville have forventet i et meget billigt tv, men som ikke skal være der på et tv
i mellemprisklassen. Jeg vil ihvertfald kigge mig omkring og se omkring og tage et ekstra kig på Panasonic. |
|
endnu en hifi-flygtning
Kabeldiskussioner - Dumhed i metermål |
|
Hother
Platin medlem hummelmose Oprettet: 12-Juli-2006 Sted: Denmark Status: Offline Point: 23899 |
Funktioner
Tak(0)
|
Takker for et godt input i valget af TV
|
|
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
|
Bruger udmeldt 38
-- Oprettet: 21-Maj-2006 Status: Offline Point: 5 |
Funktioner
Tak(0)
|
Det kan du roligt gøre! Panasonics skærme lider ikke af langsom starttid, langsom kanalskift o.s.v. Jeg har en bekendt, som også har en af de nye Sony UHD-skærme. Han er også ved at gå amok over den latterlig langsomme betjening. M.v.h. Redigeret af Henrik B. - 20-September-2015 kl. 12:34 |
|
0leDK
Guld medlem Oprettet: 18-Januar-2009 Sted: Denmark Status: Offline Point: 1213 |
Funktioner
Tak(0)
|
Tak for at dele dine oplevelser med os :)
|
|
slumbert
Guld medlem Oprettet: 05-November-2009 Status: Offline Point: 1977 |
Funktioner
Tak(0)
|
jeg er fristet til at henvende mig til forhandleren for at høre om de vil tage det retur. Det skal siges at jeg fik tv'et rigtigt billigt og 'tilsvarende' panasonic modeller ikke fåes til samme pris. Jeg ser sjældent pana på tilbud, så jeg vil ikke satse på det.
|
|
endnu en hifi-flygtning
Kabeldiskussioner - Dumhed i metermål |
|
kennethbrdk
Guld medlem Oprettet: 20-August-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 1193 |
Funktioner
Tak(0)
|
Jeg må sige det eneste, der irriterer mig på mit sony i forhold til mit Panasonic er opstartstiden inden man kan skifte kanal, benytte ttv m.m. - men når det først er "blevet varmt" så kører det min. lige så godt som på mit Panasonic - skal siges jeg ikke har nyeste modeller af nogen af mærkerne
|
|
Hother
Platin medlem hummelmose Oprettet: 12-Juli-2006 Sted: Denmark Status: Offline Point: 23899 |
Funktioner
Tak(0)
|
Hvis det kan være nogen trøst for dig, så oplever rigtigt mange rundt omkring i verden de samme problemer som du. Her håber man på en F/W opdate - vi får se
|
|
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
|
|
Bruger udmeldt 38
-- Oprettet: 21-Maj-2006 Status: Offline Point: 5 |
Funktioner
Tak(0)
|
Så er sammenligningen ligesom ikke så relevant i denne sammenhæng - vel? Det der er tale om, er de nye Sony-modeller som kører Android-TV. M.v.h. |
|
Moulder
Super bruger Oprettet: 03-December-2004 Sted: Denmark Status: Offline Point: 371 |
Funktioner
Tak(0)
|
Jeg havde egentlig udset mig netop dette tv, men da de udskød lanceringen en måned netop da jeg skulle bruge et tv, faldt valget på Panasonic CXC725.
Sådan overordnet set, er jeg rigtig godt tilfreds med valget. For en uges tid siden ville skæbnen dog, at tordenfluer havde forvildet sig ind i min skærm, og tv'et er nu røget til reparation. Jeg tænkte så, at nu ville jeg benytte chancen til at kigge nærmere på det Sony X83C, som ikke var i handlen da jeg købte tv. Så det har nu stået i stuen i 5-6 dage, og jeg må bare sige, at hold nu op jeg glæder mig til at få mit Panasonic tilbage fra rep. Ikke mindst pga. det klart bedre billede Panasonic leverer.. Sony skærmen var endda billede kalibreret fra butikken, men det kommer altså ikke i nærheden af det billede som Panasonic CXC725 leverer, heller ikke med de billede indstillinger jeg har læst mig til, skulle optimere billedet i forhold til fabriksindstillingerne. Sony har indbygget Chromecast, hvilket heller ikke virker særlig godt, det lagger meget under casting, og er utrolig langsom til at starte op, og mange gange starter det overhovedet ikke op. Android styresystemet, som egentlig var det jeg synes lød mest spændende på de nye Sony modeller, skuffer fælt.. Det er muligt, at hvis man kan lide at spille, at det er smart at man kan spille direkte på skærmen via sin playstation controller, men app's og lign. er stort set uinteressant set med mine øjne. Lyden bliver ikke sendt rigtig videre til min receiver. Ser jeg en film på feks. den indbyggede Netflix app. så får jeg ikke lyden ud i 5.1 surround i receiveren. Det lover Sony dog kommer senere på året i en opdatering. Panasonic smider fint 5.1 lyd fra tv til receiver når der afspilles film fra den indbyggede Netflix app. Foden som tv'et står på, må være designet og lavet af en lærling.. Det er helt utrolig så dårlig den står.. Tv'et står ved siden af terrassedøren, og bare det suser en lille smule ind af den åbne dør, så står tv'et og vipper på foden.. Så jeg glæder mig til mit Panasonic kommer hjem fra værksted, og er glad for at jeg ikke valgte Sony X83C
|
|
Mvh
Moulder |
|
slumbert
Guld medlem Oprettet: 05-November-2009 Status: Offline Point: 1977 |
Funktioner
Tak(0)
|
Tak Moulder. Det ærgrer mig selvfølgeligt. Jeg gav 7000 for mit sony, men har ikke det tilbud på pana i lang tid. Vil du mene det er værd at smide 3-4000 ekstra for cx725?
|
|
endnu en hifi-flygtning
Kabeldiskussioner - Dumhed i metermål |
|
Moulder
Super bruger Oprettet: 03-December-2004 Sted: Denmark Status: Offline Point: 371 |
Funktioner
Tak(0)
|
Jeg gav 8999,- for mit TX50 - CXC725 i Elgiganten.
Idag står det til 10.999,- og Sony X83 står til 11.499,- Om CXC725 er 3-4000 mere værd, det er selvfølgelig et spørgsmål om hvor mange penge man har, men for mig er livet for kort til at sidde og ærger mig hver gang jeg tænder mit tv, så må prisen komme i 2. række |
|
Mvh
Moulder |
|
slumbert
Guld medlem Oprettet: 05-November-2009 Status: Offline Point: 1977 |
Funktioner
Tak(0)
|
Du må gerne komme med en mere detaljeret sammenligning af billedkvaliteten, hvis du kan sætte ord på. Det er jo trods alt det primære og rart at høre fra en der har prøvet begge i sin egen stue
|
|
endnu en hifi-flygtning
Kabeldiskussioner - Dumhed i metermål |
|
Besvar | Side 12> |
Skift forum | Forum-tilladelser Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |