Konkurrencen til OLED kommer før end beregnet!

Fra CES 2017: John Archer fra Forbes citeres i udpluk:

Seriøst, stort set alle billederne vist i Samsungs TV-demoer var utrolige. Så meget, at det er svært at vide, hvor man skal begynde at beskrive,

Da det var et område med lille skuffelse på Samsungs 2016 CES afsløring, lad os så gå til de nye QLED tv'er 'sortniveau. Hvilke synes at være fænomenale.

Selvom det glamourøse demonstrationslokale, som Samsung brugte på CES, var for lyst til at lade mig bekræfte præcist, hvor dybt de nye tv'er "sorte niveauer er, var mit indtryk, at disse var det bedste sortniveau, som jeg har set fra et LCD-tv, og faktisk udfordrer de sorte niveauer, der normalt er forbundet med OLED-teknologi.

Endnu bedre, på trods af, at de Q9 / Q8 TV tilsyneladende bruge en kant -LED-belysnings system, bliver deres inky sorte leveret med, hvad der synes at være exceptionel ensartethed. De banding og haloing problemer, der normalt er forbundet med kant LED tv'er var ikke synlige, mens man ser Samsungs demo optagelser på QLED modeller.

Igen, jeg bliver nødt til at se TV i et meget mørkere miljø for at være sikker på, hvor godt Samsung har tacklet dette traditionelle LCD-TV problem, men mit indtryk indtil videre er, at forbedringen 2016-2017 er af proportioner.

Kæmpe lysstyrke

Gør denne banebrydende sortniveaus forbedring desto mere imponerende er det faktum, at det er ledsaget af en øjeblikkeligt indlysende og virkelig ganske betagende stigning i lysstyrke versus 2016s Samsung modeller. Samsung hævder Q9 kan levere 2000 nits lysstyrke - en stigning på omkring 40% i forhold til 2016 flagskib KS9800 flagskib tv.

Samt at kombinere med de nye forbedrede sorte niveauer til at levere en sensationel følelse af kontrast, denne ekstra lysstyrke giver Samsung mere headroom til at spille med ved kortlægning af tonerne af de 1000-nit HDR mestrene benytter på mange Ultra HD Blu-rays. Plus, selvfølgelig, det gør de nyeste TV i stand til at levere flere detaljer i de lysere områder.

Og der er mere. Forøgelsen af så mange nits lysstyrke, har også, hvad der kun kan beskrives som en forvandlende effekt på de brede farvespektre, der forbindes med de fleste HDR kilder. Der er et niveau af realisme, detaljer og naturalisme (selv i mørke områder) på Q9 / Q8 modeller, som jeg bare ikke har oplevet før. Og jeg er i stand til at danne denne konklusion, lad os ikke glemme, fra min erfaring inde fra et langt fra ideelt demonstrationslokale, snarere end i et nøje kontrolleret testmiljø.

Andre skærme (herunder LGs OLED-TV) har idligere hævdet, at de kan dække næsten alle de såkaldte DCI farveudvalg, ligesom disse QLED TV magter.

Naturligvis er Samsung ivrig efter at tale ideen om farvevolumen op, da det er et område, hvor OLED-TV sandsynligvis kæmper på grund af deres tilsyneladende begrænsninger i lysstyrke. Men det er svært ikke at føle sig overbevist af Samsungs argumenter, når effekten på, at lysstyrken på farve rammer du firkantet i ansigtet.

Betragtningsvinkel: løst

Bevæger man sig rundt foran Samsungs nye tv afdækker dette også en mere uventet, men enormt vigtigt skridt fremad: en eller anden måde synes strukturen af ​​disse debut QLED TV at være løst i forhold til LCD stidligere problemer med synsvinkler. Hvor normalt man ville forvente, at LCD-tv billedet begynde at miste farve og kontrast dramatisk, så snart man befinder sig i en vinkel til skærmen på mere end 30-35 grader (lidt mere med IPS typer panel) - med disse nye QLEDs - jeg sværger,at jeg kunne stå næsten vinkelret og stadig nyde et billede fuld af kontrast og farve.

Faktisk er farverne ved ekstreme betragtningsvinkler bevaret mere præcist, end de var med sidste års OLED-TV, som udviste en mærkbar ændring i farvetone, når den ses fra siden.

Så hvordan præcist har Samsung opnået alt dette tilsyneladende TV-troldom? Jeg venter stadig på at nærlæse alle de saftige tekniske detaljer, men jeg ved, at en af ​​de største fremskridt indebærer tilsætning af en ny metallegering til tv'ets nanostørrelse Quantum Dots - en præstation, der er aktiveret Samsungs TV for at forbedre både farvenøjagtighed og luminans effektivitet.

Præstationsegenskabe hos den nye metallegering Quantum Dots har også gjort det muligt for Samsung at implementere en helt omarbejdet LCD-panel struktur. For eksempel mens normale skærme, herunder OLED, fokus lys i én retning, den nye Quantum Dots kan anvendes på lyskilder fyres i flere retninger. Det er dette, der har forårsaget de stærkt forbedrede betragtningsvinkler.

Måske på grund af dette taler Samsung tilsyneladende ikke om baggrundsbelysning som den sædvanlige 'kant eller bag' måde. Min fornemmelse er, at dets nye TV bruger kant belysning med avanceret lokal dæmpning, men hvis så dette bevirker dette stjerne-sortniveau og kontrast, så meget mere er det bemærkelsesværdigt.

Effektiviteten af ​​metallegering Quantum Dots betyder også, at Samsung har været i stand til at anvende tre lag antireflekterende filtrering til sine nye TV, og dermed mindske virkningerne af omgivende lys på den nye TV tilsyneladende banebrydende sorte niveauer.

Efterhånden som flere oplysninger kommer igennem i de kommende uger, jeg kan offentliggøre en teknisk artikel eller to om, hvad der føles for mig som et betydeligt øjeblik i udviklingen af ​​HDR-tv. Det er overflødigt at sige, jeg vil også gennemgå de nye tv'er lige så snart de er færdige og tilgængelige (sandsynligvis ende af Feb / begyndelsen af ​​marts).

I mellemtiden, hvis Samsungs QLED TV er betegnende for den slags godbidder på 2017 CES , er det fair at sige, at vi befinder os i en pokkers til god uge.

Citatoversættelser slut.

Er der fejl i oversættelsen så send mig venligst en privat besked, så jeg kan rette. Undlad derfor venligst at benytte tråden til fejlrettelser, men derimod til teknisk at fokusere både på denne artikel om QLED men også på OLED m. fl. Tak.

Hele artiklen findes i fuld længde på

http://www.forbes.com/sites/johnarcher/ ... 841bf9741f

Rettet for slåfejl.


Redigeret af bentpetersson - 05-Januar-2017 kl. 13:04

bantam skrev: Jeg tror egentligt at der, hvor kæden hopper af, er når begrebet "naturligt billede" og tilsvarende kommer på banen i forbindelse med kalibrering, som ikke isoleret set handler om at opnå et billede akkurat som at kigge ud af vinduet - det er faktisk meget enklere:

Bingo! Det er to begreber som ikke må blandes sammen. Og derfor kan man ikke sige, at bare fordi ens TV er kalibrerede, så behøver det ikke mere lys (eksempelvis), for at opnå et mere naturligt billede. Det giver ingen mening. Og man snyder sig selv, hvis man tror på det.

Men det er vigtigt at man forstår forskellen på kalibrerede billede og naturligt billede. Det er nemlig, i disse dage, ikke det samme. Bla fordi der ikke findes en standard for "naturligt" billede. 

Det som undre mig mest er, at det er i forbindelse med HDR at behovet for mere lys er kommet på tale. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, som Otto også er inde på, at HDR har højere dynamik. Men i realiteten burde behovet for mere lys jo have været der hele tiden. Det behov er bare blevet overskygget af debat om sort, tror jeg.

Otto J skrev: Og mit svar er: Hvis du har for lidt lys i lokalet, så bliver du mere blændet af et lille billede end af et stort, med samme lysstyrke. Beklager hvis det var skidt formuleret.

Otto J skrev: Mefisto skrev: Det var da ikke det jeg mente. Selvfølgelig er der ingen der grader til 1000nt på hele skærmen. Det jeg spurgte til var det med skærm/billedestørrelsen som du nævnte længere oppe. Til det bemærkede jeg at en stor skærm må "lyse mere" end en lille skærm eftersom et enheden "nit" er defineret ved candela pr m2. Altså, selvom det kun er 1% af skærmarealet der er lyser med 1000nt så er en 1% af en stor skærm større end 1% af en lille skærm. Det må give mere lys totalt. Det er vel bl.a også derfor at man normalt har lavere lysstyrke på et lærred end på et TV. Svaret er sådan set det samme, i hvert fald så længe vi taler om film - materialet er, som Bantam beskriver ovenfor, graded efter at fungere i praksis når det gengives korrekt, og i det jeg kalder "fuld størrelse" (det er en af gråzonerne, men SMPTE anbefaler ret store billeder). Så jeg kunne være fræk og vende det om, og sige at det er de små billeder der lyser for lidt (arealmæssigt).

Redigeret af Mefisto - 01-Januar-2017 kl. 10:18

Lad mig lige komme med mit nytårsindspark - mest som en genopfriskning - det er formodentligt kendt stof for mange - men alligevel med et lille håb om at fjerne lidt forvirring - og et ønske om et godt nytår til alle ;-)

Det er positivt, at nyere standarder til stadighed vil afløse ældre - og det med intentionen om at stimulere mere og mere af vores synssans mht. både lysstyrke og farver (Rec.709 viser kun ca. 34% af det farvespektrum, vi kan se, mens DCI-P3 og Rec.2020 kommer op på hhv. 42% og 57%).

Der er en krølle mere på denne historie, for tilbage i 1980 undersøgte Dr. Michael R. Pointer hvilke farver, der faktisk optræder i vores virkelige verden, og det viser sig, at Rec.2020 dækker stort set hele dette spektrum (og faktisk mere til); kun en lille del af Pointer’s gamut stikker ud af Rec.2020.

Dermed kan man selvfølgelig sige, at vi over tid kommer tættere og tættere på et “naturligt” eller “virkelighedstro” billede. Hverken lysstyrke eller farverum er opnåeligt i praksis med dagens konsumteknologier - men det er intentionen, at f.eks. farverummet nås i år 2020 (deraf efter sigende navngivningen af Rec.2020).

Jeg tror egentligt at der, hvor kæden hopper af, er når begrebet "naturligt billede" og tilsvarende kommer på banen i forbindelse med kalibrering, som ikke isoleret set handler om at opnå et billede akkurat som at kigge ud af vinduet - det er faktisk meget enklere:

I forbindelse med mastering/colourgrading i studiet anvendes en/flere monitors, der er kalibreret efter standarder, som branchen er enig om (f.eks. BT.1886, Rec.709, HDR-10 o.l.). Dermed redigeres indholdet som colourgrader'en ønsker det, og som han ser det på det kalibrerede udstyr. Ved dette opstår det, som man kalder rendering intent, altså hensigten med præsentationen.

Hvis vi nu kalibrerer vores udstyr derhjemme så tæt på samme oplevelse, som der var i colourgrading-studiet, så kan vi komme så tæt på at opfylde rendering intent derhjemme som muligt (inden for udstyrets grænser/ydeevne, naturligvis). Der er faktisk tale om en slags protokol, der overfører data fra A (studiet) til B (stuen) - og dette skal (helst) ske uden introduktion af fejl eller støj.

Det samme gælder for HDR, hvor der skal kunne opnås samme lysstyrke (typisk anvendt i kortere scener eller highlights) hjemme som i studiet. Kan dette ikke opnås, kan der også opstå problemer med korrektheden i farvegengivelsen. Hvis indholdet er mastered til 1000 nits, skal der idéelt set kunne reproduceres 1000 nits hos modtageren. HDR taler om absolutte lysstyrker (op til 10.000 nits jf, det uopnåelige...) i modsætning til f.eks. BT.1886, hvor lysstyrken i luma-kurvens punkter er relativ til displayets ydeevne: Den maksimale lysstyrke er dermed helt åben for fortolkning i SDR.

Rendering intent er naturligvis lettest at reproducere under kontrollerede forhold, der minder om studiets lysforhold. I dagslys skal der mere lys til - og det hele bliver langt mere problematisk at gøre korrekt, da omgivelserne nu ikke længere er kontrollerede (tilstrækkeligt) mht. lyset i omgivelserne, og synssansens fysiologi og refleksioner etc. begynder nu for alvor at være faktorer, der påvirker billedopfattelsen. Her kan man gøre det så godt, som man kan, med den viden man nu har.

Det hele kompliceres naturligvis af, at vi ikke nødvendigvis har samme farveopfattelse - men vi er nødt til i det mindste at forsøge at have ståsteder, der er faste i form af standarder, der er tilpasset majoriteten. Hvis man ikke har det samme farvesyn som andre, kan man i princippet ikke hjælpes med en kalibrering (billedet uden for vinduet opleves jo også forskelligt i den optik) - men til gengæld har man jo aldrig oplevet andet mht. farveoplevelse, og man kan derfor håbe eller måske endda antage, at man alligevel er "tunet ind" på oplevelsen, der forsøges formidlet, da ingen af os jo er vokset op i et vakuum.

Dertil kommer aspekter ved billedgengivelsen, der ikke er omfattet af standarderne - og teknologiernes synlige forskellighed, selvom der anvendes samme målemetoder og udstyr. Derfor er der, som Otto siger, et vist råderum for fortolkning, som er der, hvor “håndværkskalibratoren” kan gøre en yderligere forskel (gennem sine begrundede valg og fravalg) ud over det rent målbare.

Redigeret af bantam - 01-Januar-2017 kl. 16:26

bantam skrev: Steen6400 skrev: "Lyset rundt om billedet anbefales at være 10% af reference white - men bemærk at ved HDR er reference white IKKE 100%. Igen spiller størrelsen ind, hvis du har fuld størrelse er omgivelseslys reelt unødvendigt." Formoder reference hvid er hvid på hele skærmen og gøres det i SDR bør omgivelseslys så være 10% af denne lysstyrke? Fuld størrelse, hvordan defineres dette? Er det ca. 2.2m fra 65"? Og 1000 tak for disse tekniske indlæg, det er dejligt at folk gider dele deres erfaring og ekspertise   Jeg er enig med Otto, når han bruger begrebet "fuld størrelse": Formålet med baggrundslys er bl.a. at låse synssansens hvidpunkt, således at der ikke opleves "falske farver" i billedet pga. adaptering til en forkert reference uden for billedfladen (f.eks. gult eller rødt lys i rummet). Hvis billedet fylder hele synsfeltet er dette ikke et issue, når billedet er korrekt kalibreret til D65 som hvidpunkt.

Er dette også grunden til at Philips flerfarvede ambilight ikke er foreneligt med korrekt billedgengivelse ?