recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Generelle emner > Tilbehør
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - "Den Store" Lintronic tråd m/ FAQ  100109
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

"Den Store" Lintronic tråd m/ FAQ 100109

 Besvar Besvar Side  <1 101112
Forfatter
Besked Baglæns sortering
fumper Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 02-Juli-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 1062
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér fumper Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Oktober-2007 kl. 02:15
SKULLE DER VÆRE INTERESSE FOR AT SE SYSTEMET I BRUG, KONTAKT MIG DA VENLIGST, bosiddende i kbh sv


Efter i 2 måneder at have kigget på min lintronic boks, fik jeg endelig nosset mig sammen til at bestille det kabel som jeg ikke fik med fra ham jeg købte den af, Seriel(rs232) til usb, så jeg kunne gå igang med at kode boksen så den kan styre mit udstyr. Der gik et eller andet kuk i bestillingen så jeg ringede, et par dage senere, til deres kontakt nummer, hvor der imidlertid ikke var svar. 5 minutter senere ringede min telefon, det var Michael fra Lintronic der returnerede mit kald, han kunne ikke forstå at jeg ikke havde modtaget den bekræftende mail og spurgte om jeg havde lavet en bankoverførsel, det svarede jeg nej til, da jeg jo ikke havde fået fakturaen. Michael ville kigge på det straks han kom hjem, så jeg forholdt mig bare afventende, Michael må dog uden tvivl være nørd som alle os andre, der heller ikke kan lade noget ligge, så ½ time senere ringede han (tydeligvis ikke hjemmefra) for at sige at han havde sendt mailen igen, jeg takkede og sagde jeg håbede stadig min vare kunne nå at dukke op inden weekenden og at jeg ville lave en bankoverførsel straks jeg kom hjem.  Hjemmefra svarede jeg på mailen, hvor der var et par standard spørgsmål om hvad jeg ville bruge deres varer til, og at jeg håbede de kunne nå at dukke op i tide til leg i weekenden, han svarede at han ville sende det uagtet om han havde set min overførsel, så jeg kunne komme igang.

Fredag dukkede mit kabel så op, så endelig, skulle "configurator" programmet stå sin prøve, jeg har kigget på det længe og prøvet at gennemskue hvad det går ud på, hvilket kommer til at være en længerevarende proces, da det tydeligvis ikke er lavet til Hr. og Fru Hancock. Indtil videre er koderne til tv'et lagt ind og har også fået lagt "discrete off" og on ind, kommandoer der gør at tv'et kun bliver tændt, eller slukket, har også fundet koder til skift af AV indgang, så jeg med min (snart) nyindkøbte Beo4 fjernbetjening, kan få f.eks. AV4 når jeg trykker DVD hvor min Hdd optager ligger. Mere om min succes med det fremover.
Det hører med til historien at jeg ingenlunde er programmør eller noget der ligner, så derfor er det med gå-på-mod at jeg går igang med at kode den nok sejeste af de gadgets jeg nogensinde har ejet, men også den med mest opsætning. Har prøvet logitechs Harmony remote(585), men en ting er at den vel nok er det mest knirkende stykke hardware jeg nogensinde har ejet, så er der ikke nogen af makroerne der egentlig gør det jeg gerne vil have dem til, så nu skal Lintronic stå sin prøve.

Forhåbentlig kommer der en opdatering inden for de næste par uger, der cementerer min sejr over et brugerinterface som kræver endel viden at betjene, men hvis det lykkes at få skidtet til at virke, som jeg gerne vil have det, så har det været det værd at pakke alle mine fjernbetjeninger væk (Indtil Otto engang skal kalibrere, men det ved han ikke endnu) og betjene alt fra noget af det bedste B&O har bragt ind i verden :-) på sigt er en opgradering til Beo5 hensigten, da den ER det bedste B&O har bragt i verden, for dælen den er lækker...

Nå, Hvis det er lykkes nogen at læse alt det, så siger jeg tak, eventuelle spørgsmål til min fremgang og succes(eller mangel på samme) er velkomne, så får i min uforbeholdne "no BS assessment" om hvad det er for noget sjov :-)

Søger i øvrigt også andres erfaringer med produktet, der sidder måske nogen derude med "du skal bare gøre sådan her"-viden, og den vil jeg gerne have del i!


OPDATERING
Indkøbsliste til mit system:

1 stk TI-455-RT-238 1.356,- 1stk usb til rs232 kabel 116,- 1stk B&O IR øje 690,- 1stk universal strømforsyning 300kr?? 10m forlængerledning til IR øjet 100kr (priserne ovenfor er ex moms)

IALT ca 3200 inkl moms

Derudover skal man bruge en fjernbetjening, jeg har valgt BEO4 til 1.695,- når alt kommer til alt så havde jeg bare ikke penge til en BEO5... den står ellers højt på ønskesedlen. Men i princippet kan man bruge en hvilken som helst fjernbetjening, systemet er sat til at køre med pronto eller beo4/5 og så vistnok en philips universal også, kvaliteten i fjernbetjeningen er vigtig for mig, så derfor har jeg valgt B&O


FAQ:

- Er det rigtig forstået, at du bruger din Beo4, der sender signal til din B&O IR modtager, som dernæst via kabel sender signalet til Lintronic boxen, som derefter sender et "sony" signal videre til dit TV?

JA, Det er korrekt

I så fald skal Lintronic boxen vel vende i retning mod tv/hd optager?

Ja, og nej.. der er en udgang på bagsiden af boxen til en IR-diode (de er typisk monteret på et mini-jack stik) På mine billeder er der en lille hvid box på min radiator, det er her TT238 ligger og gemmer sig, og peger mod tv'et, så jeg er fri for ledninger til at hænge på fjernsynet

Hvordan er rækkevidden på Lintronics IR Signal?

Bruger kun rækkevidden til tv'et, men den er eminent, der sidder 3 kraftige dioder i boxen som spreder signalerne godt ud

- Kan du lave makroer, hvor du med 1 tastetryk kan tænde for tv, harddiskoptager og evt. HD tv box?

Jeps, således giver et tryk på DVD det resultat at mit tv tænder, forstærkeren tænder, dvd optageren tænder, tv sættes på AV4, forstærkeren sættes til DVD input

- Fungerer det bare tiptop og er det prisen værd?

Jeg har ikke et sekund fortrudt, og er ved at overveje at smide pengene til en BEO5 istedet... alle pengene værd hvis man er fast besluttet på kun at have en enkelt fjernbetjening

- Er der nogen forsinkelse på reaktionstiden?

Man mærker ikke til at der er en lang signalvej, eneste sted jeg har en smule problemer er på volumen, som ikke kører helt så glidende som på original fj.btj. dog ikke så det generer...

- Har du fået din PS3 dims til at virke sammen med Beo4?

Jeps, det fungerer super, bortset fra at jeg pt ikke kan tænde min boks fra fjernbetjeningen, fordi Sony ikke mener der bør være strøm på usb portene når maskinen er slukket... den slukker dog fint når jeg slukker resten af mit system, ligesom alle de knapper jeg har programmeret er som de skal være (mangler stadig PS3 knappen dog, men savner den ikke ved dvd afspilning)

- Er programmeringen af systemet for tekniske nørder, eller kan alle være
med?

Alle kan være med, såfremt de er tekniske nørder  man skal bruge en del timer på at forstå systemet, men når man først har fanget det, kan man nemt og smertefrit tilføje og fjerne produkter fra setuppet, ændre på funktioner og optimere setuppet (hvis man gider)

- Kan du helt selv bestemme hvilke knapper der hvilken funktion?

I en sådan grad at man kan lave RIGTIGT meget ballade hvis man ikke holder styr på hvad man laver... der er 100% frit valg på ALT

- Er du stødt på funktioner i din opsætning, der ikke fungerer?

Nej ikke umiddelbart, det værste er min Xbox som ikke har en dedikeret tænd og sluk kommando, så den kan ikke tænde automatisk når jeg skifter til den...

Jeg har et næsten tilsvarende system som dit med en Sony KDL-40D3550, Sony RDR-HX650, Beosound 4 og PS3. B&O anlægget kører vel udenom boxen når ikke man programmerer A-MEM, CD og Radio knapperne?

Jepper... du kan dog også sætte den til at gentage signalerne alt afhængig af behov...


Redigeret af fumper - 10-Januar-2009 kl. 12:22
Sony 40D3000|Sony Hxd-870|Xbox-360 m hd-dvd drev|Harman Kardon DVD-31
Lintronic 238 med Beo5!|Qnap209Pro 500gb|PS3
Hjemmebio
Til top
 
 Besvar Besvar Side  <1 101112
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu