HD på en VP50Pro:
For det første, så er HD jo andet end 1080P. Med 1080i materiale (med eller uden prep), såsom HD TV-kanaler, vil VP50 (Pro) levere en topklasse de-interlacing, som kan have markant indflydelse på billedkvaliteten - især hvis kilden er native 1080i, og ikke film-materiale der er overført som 1080i, da dette ikke "bare" er et spørgsmål om korrekt 2-2/2-3 pulldown, men der foregår en interpolering, hvor der ikke er et definitivt facit for slutresultatet - så jo bedre de-interlacer, jo bedre billede. VP30 kan ikke udføre en egentlig de-interlacing af 1080i materiale, det er en af de mest væsentlige forskelle fra VP30 til VP50.
Native 1080P kilder skal selvsagt hverken de-interlaces eller som udgangspunkt skaleres, når outputtet er 1080P. Men der er en række ting som en VP50 kan gøre ved signalet, som man måske, måske ikke har brug for. Pro-modellen har støjreduktion, som nævnt, men derudover (taget fra hukommelsen, så tilgiv mig hvis jeg glemmer noget...):
60>24P konvertering hvis kilden ikke har 24P output
24>48P eller 60>48P, hvis kilden kan gengive 48P men ikke 24P (gælder visse projektorer).
Aspect ratio control. Det kan være 16:9>2.35:1 i Cinemascope projektor-opstillinger, men også korrektion af eksempelvis Discovery's fejlagtige 14:9 format på 16:9 optagelser.
Overscan control. Hvis kilden har støj i f.eks. toppen af billedet, fordi det stammer fra en analog kilde, kan scaleren justeres til en lille smule overscan, eller - nok så interessant - man kan tilføje en bjælke på et valgfrit antal pixels, så man blænder støjen ud, men bevarer 1:1 mapping mellem kilden og display'et. Tilsvarende i projektor-opstillinger, hvis billedet ikke er 100% 1.78:1 når det rammer lærredet, kan den del af billedet der rammer maskeringen på lærredet minimeres.
Gamma-justering. Visse tv kan ikke justeres til at gengive en optimal gamma-kurve, VP50 tilbyder en (begrænset) gamma-kontrol, der kan hjælpe i dén forbindelse.
Derudover kan jeg ikke lade være med lige at nævne Lumagen Radiance, der ligger i samme prisklasse som VP 50 Pro, og udover de nævnte punkter har nogle ekstra avancerede justerings-muligheder:
11-punkts gamma/white balance regulering, der tillader meget præcis justering af farver og gamma (væsentligt mere præcist end noget display)
CMS system til justering for overmættede farver i displayet.
Color decoding justering, til kompensation for at mange displays har green push eller red push, dvs. for kraftig lysstyrke på enkelte grundfarver (hvilket er noget andet end overmættede farver!)
Og en masse andre småtricks der ikke har direkte indflydelse på billedkvaliteten... Om man skal vælge DVDO eller Lumagen er et svært spørgsmål at svare på, det afhænger af den enkelte situation. DVDO er mere "plug-n-play", Lumagen har flere muligheder men kræver professionel installation.