Marco skrev:
Jeg bliver lige nødt til at ytre mig og
kæresten gider ikke altid lytte ang. disse tekniske
problemer :-)
Tirsdag d. 19. maj fik jeg efter 2 måneders
ventetid(!) leveret min Multiroom boks til
soveværelset... Den kører fint, men på en eller anden
måde har det desværre bevirket, at min optagefunktion på
boksen med harddisk i stuen, er holdt op med at
virke!
Hvadenten jeg starter en optagelse "on-the-fly" eller
via TV Guiden, så kommer den aldrig i gang, men melder
blot "Optager" på en bjælke i toppen af skærmen. Den gode
gamle "Optagelse er startet" dukker aldrig op og under
mine optagelser finder jeg intet nyt siden d. 19.
maj.
Derfor har jeg naturligvis fejlmeldt problemet til TDC
TV's Hotline på 80808047. Det gjorde jeg i søndags d. 24.
maj med beskeden om, at jeg ville blive ringet op af en
tekniker dagen efter. Siden har jeg ikke hørt fra dem -
og da jeg for 3. gang i denne uge kontaktede TDC for at
rykke for support, kom jeg igennem til dame - heldigvis
en meget venlig af slagsen - som kunne fortælle mig, at
jeg var blevet tildelt et teknikeropkald mandag
d. 8. juni!!
Det var deres første ledige tid pga. den store succes
med HomeTrio-løsningen... Øhh, hvabehar! 3 ugers ventetid
på at få support til et eksisterende produkt, som jeg
betaler fuld pris for og som ikke virker efter hensigten?
!!
Hun kunne desværre ikke hjælpe mig yderligere - andet
end hun kunne oplyse at jeg kunne købe mig foran i køen,
hvis jeg betalte for en udvidet supportløsning.
Jamen.....
Jeg er rystet. Er der andre der er fanget i lignende
situationer? Jeg er næsten lige sluppet ud af Stofas
kløer og nu skal jeg stå en TDC-kø og vente på et
teknikeropkald i 3 uger før vi kan påbegynde
fejlretningen.
|
Hej
Jeg tror desværre det er "standarden" nu om dage...
Da jeg fik TDC TV for to eller tre mdr. siden bestilte
jeg fast-ip (til arbejds brug) efter et par uger. Da jeg
fik den faste-ip var der sket en fejl på centralen og jeg
skulle kontaktes af en teknikker. Da personen ved
kundeservice ikke kunne garantere hurtig ekspedition var
jeg nok lidt hård ved hende, da jeg skulle bruge det til
arbejde. Jeg var så heldig at blive kontaktet dagen efter
af en teknikker. Jeg spurgte ham, da vi skulle til at
købe ny internetforbindelse på arbejdet, om hvilke
fordele der var ved erhvervsinternet frem for privat.
Her var hans klare svar, at ved privat kunne der gå flere
uger før der var en teknikker klar modsat erhverv. Jeg
har så efterfølgende faktisk snakket med Fullrate Privat
for at høre, hvor lang respons de har på teknikker opkald
og de er underlagt TDC (ihvertfald hvad hun sagde) -
hvilket vil sige at der går ligeså lang tid ved nedbrud
eller anden behov for teknisk support som der gør ved
TDC.
Jeg ved ikke om dette er det generelle billede, men jeg
er enig i, at det grænser lidt til vanvid at skulle vente
3 uger på et teknikker opkald til et produkt som man
betaler fuld pris for. Vi lever altså i 2009 og alle er
ofte dybtafhængige af at kunne være online dagligt (fx
til netbank mv.).
Men jeg tror desværre ikke der er så meget at gøre ud
over at købe ekstra support, men det kan bare ikke være
rigtig at man som privatperson skal dette.