Hvordan virker en effektforstærker?

 

Hvis jeg nu skal være ordkløver (hvilket vist er en af mine kompetence-områder ), så skrev jeg heller ikke at en forbedring af et led i kæden giver BEDRE lyd, jeg skrev at det kan HØRES. Om det så giver bedre eller dårligere lyd, det afhænger af mange ting... Man kan rent faktisk godt opleve at en forbedring af en komponent giver en dårligere sammenhæng. Men for nu at tage fat i det med at afsløre dårligere kilder, så siger du det selv i den sidste linie, alt andet lige er formålet med at opnå så god lyd som muligt, at høre hvad indspilningen indeholder. Det kommer aldrig til at lyde bedre end kildematerialet tillader. Så der er to ting i det: For det første, så betragter jeg det som en kvalitet at man kan høre kildematerialets kvalitet. For det andet, så er jeg uenig i at PC-højttaleren lyder BEDRE, det lyder bare dårligt på en anden måde. Når du skjuler optagelsens kvalitet, så skjuler du også nogle musikalske egenskaber. Hvis kildematerialet er så ringe at det er ubrugeligt på et godt anlæg, så får man aldrig en god oplevelse ud af dét kildemateriale, uanset hvad man så har. Men du kan godt have et anlæg der er så ringe at du ikke opdager forskellen på gode og dårlige indspilninger.

 

Og dér modsiger jeg så måske alligevel mig selv lidt, for du KAN da godt have så ringe højttalere at du ikke kan høre forskel på effektforstærkeren. Men så taler vi om så ringe komponenter at diskussionen bliver overflødig.

 

Når alt dette er sagt, så er balancen mellem at afsløre kildens indhold (såvel musikken som indspilningskvaliteten), og at levere en "musikalsk" gengivelse som er sjov at lytte til, helt klart et af de store diskussionsemner i hifi. Du kan godt have en "monitor-lyd" der er god til at afsløre indspilningens kvalitet, men som af mere eller mindre uforklarlige grunde er træls at høre på, på alt andet end super-indspilninger. Forstå mig ret, super-indspilninger vil ALTID lyde bedre end dårlige indspilninger, men det RIGTIGT gode anlæg får super-indspilninger til at lyde super, og dårlige indspilninger til at lyde tåleligt, således at man stadig kan nyde musikken selv om indspilningen har mangler. For at citere Allan Olsen: En god melodi kan tåle hvadsomhelst.

 

Dét jeg derimod ofte oplever, når jeg hører musik på et godt anlæg, er at man opdager at meget musik har meget mere dybde og indhold end dét man hører på PC-højttalerne. Det medfører at man lynhurtigt bliver mere krævende med hensyn til selve musikken -  ikke kun indspilningskvaliteten. Man opdager at når musikken rent faktisk har noget at byde ind med, så kan man godt lytte "forbi" lydkvaliteten (omend det altid er en bedre oplevelse når det lyder godt).  Med andre ord, hvis en 128 kbit MP3 er den eneste tilgængelige version af f.eks. en koncert-optagelse jeg gerne vil høre, så må jeg jo tage til takke med dét - men så skal musikken satme også indeholde noget der er værd at komme efter. Hvis man hører musik for lydkvalitetens skyld, så er det jo klart at sådan en indspilning hurtigt bliver taget af igen. Dét jeg prøver at sige er, at hvis et stykke musik ikke kan "tåle" at få afsløret en dårlig produktionskvalitet, så er musikken nok ikke værd at lytte til alligevel.

Nu var mit svar mere sjov end alvor, meeen meeen der vil altid være undtagelse sådan det jo med så meget, men at spænde en så voldsom amp som en 335 eller for den sags skyld en stor Mcintosh foran et par små eller den sags skyld store speakers til kr. 1600, giver bare ingen mening, det er jo ikke de 250 eller 1200watt alene, men mere den kraft der ligger bag,  sådan en karl som 335'eren kræver absolut som miniumkrav 230v 15amp. hvis vi ikke bevæger os ned under en 4ohm belastning, gør vi det så det så hiver sådan en karl godt 20amp, og tror mig, det er ikke varme det hele. Og så noget musik med dynamik, lad og sige 1812 overturen så går det altså galt, det vil billige højtaler ikke kunne magte med sådan en amp på, jo men på et ganske lavt lytte niveau.

 

Med mere end 30 års erfaring med hifi og high-end lyd, så lære man også at teori og praksis ikke altid følges ad.

 

Jeg er enig. Jeg forsøger bare at argumentere for at det er en GOD ting. Det drejer sig om (synes jeg) at få noget følelse ud af musikken. Hvis anlægget skjuler indspilningsfejl, så skjuler det også noget af den musikalske følelse i musikken. Hvis den musikalske følelse forsvinder når indspilningskvaliteten afsløres, så vil jeg påstå at det er oppe i hovedet der er noget galt, og ikke med anlægget. Essensen er, at mens det gode anlæg måske afslører begrænsninger i indspilningen, som så dermed bliver begrænsningen for oplevelsen af musikken, så vil det dårlige anlæg både skjule indspilningskvaliteten og musikken. Hvis man ikke kan høre forskel på CD og lav-bitrate MP3 på sit anlæg, hvordan skulle anlægget så på nogen måde kunne gengive de detaljer i musikken, som gør musikken spændende?

 

Når lige præcist MP3 lyder skrækkeligt på gode anlæg, så er det nok i virkeligheden fordi det ikke har noget med INDSPILNINGEN at gøre, men fordi MP3-komprimeringen bliver en del af _gengivelsen_. Så man kan vælge at se sådan på det, at hvis din gengivelse består af MP3, supergod forstærker og supergode højttalere, så har du stadig en dårlig gengivelse, fordi MP3-delen hiver det ned. Fuldstændigt som hvis du havde f.eks. SACD, en supergod afspiller, en supergod forstærker og et sæt ringe højttalere.

 

Med andre ord, indspilningskvalitet ser jeg som en del af musikken på godt og ondt, MP3-komprimering ser jeg som en forringelse af gengivelsen, ikke en del af indspilningskvaliteten.