recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Recordere, afspillere og foto > Recordere (optagere)
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - FYI: Erfa, PS3  PlayTV rec af DVB-T i Kbh
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketFYI: Erfa, PS3 PlayTV rec af DVB-T i Kbh

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
B-CLG Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-April-2009
Status: Offline
Point: 655
Direkte link til dette indlæg Emne: FYI: Erfa, PS3 PlayTV rec af DVB-T i Kbh
    Sendt: 24-April-2009 kl. 11:26
24 april 2009
Det er blevet payback time.

Jeg har gennem en periode snuset lidt af hvert op i dette forum og andre steder, så her er lidt returinfo og erfaring mht Sony PlayTV i dansk (kbh) miljø. Håber det er brugbart.
PlayTV er en USB DVB-T tuner som gør det muligt at se og optage tv på en PlayStation 3

Den korte historie med forbehold for at jeg ikke har set/testet PlayTV i timevis:
  • Har en Playstation 3 (CECHL04 80 GB, opdateret til firmware 2.70, http://www.edepot.com/playstation3.html)

  • Tog chancen og anskaffede en PlayTV enhed (parallelimport i tysk indpakning da de ikke markedføres af Sony i Danmark)

  • Jeg kan uden problemer tage DVB-T, free to air fra Danmark og Sverige (Bor i København og har tagantenne i ok stand)

  • EPG virker grundlæggende ok. Jeg kan vælge (MPEG2) programmer til optagelse + lidt tid før og efter

  • Kvaliteten er "ok". Jeg har svært ved at sammenligne med så meget andet, måske med lidt overmættede farver. (benyt ikke tv'ets game mode sammen med PlayTV) Der kan sikkert findes anmeldelser af selve PlayTv billedkvaliteten andre steder

  • Jeg kan ikke pt. optage MPEG4

  • Jeg kan se MPEG4 kodede kanaler gennem PlayTV, Kanal København og G-TV på MUXCPH som lige er skiftet fra MPEG2 til MPEG4. Om jeg vil kunne se de nye MPEG4 DR kanaler på MUX2 når de kommer ved jeg ikke

  • PS3 enheden kan stå stand-by (ca. 1-1,5 W for min model)  indtil den skal starte op og påbegynde en planlagt optagelse. (1 W x 8760 timer/år * ca 2 kr/kWh = ca 17 kr/år pr stand-by W )

  • Time shifting virker

  • Undertekster virker
Men
  • Jeg har ikke fundet mulighed for sortering af favoritkanaler (kanaler kan markeres som favoritter, men ikke sorteres derefter)

  • Stadig lidt knas med MPEG4 signalerne - måske signalet, styrke eller indkøring ?

  • Prisen for selve PlayTV enheden - ca kr 800. Dyrt i forhold til andre USB DVB-T tunere + Software

  • Man skal splitte antennesignalet i to, da der ikke er gennemgang til TV. Det giver en dæmpning på ca 2 db for de to signaler . men en gennemgang dæmper nok også

  • Arrangementet optager ét af kun to USB stik på min PS3

  • Optagekvaliteten kan ikke justeres. Der benyttes i underkanten af 2 GB harddisk plads pr times optagelse

  • Ikke mulighed for at se betalings DVB-T (Boxer) da der ikke er kortlæser i systemet

  • Ikke umiddelbart muligt at flytte optagede programmer til eksempelvis en NAS - Men der skal vel nok findes en løsning....

Ovenstående er nogenlunde som forventet, så løsningen virker fint for mig, men det skal nok ses i lyset af følgende forhold:

  • Jeg har ingen planer om at benytte andet end ukodede dvs. gratis (free to air) kanaler. Dvs. DR1, DR2, TV2, DR Update, Game-TV, Kanal København, SVT1, SVT2, TV4, Viasat 6, SVT24, Barn/Kundskabskanalen, Axess. (+ 4 svenske radiokanaler)
    Derfor har jeg ikke behov for at kunne benytte  kortlæser

  • Mit behov er primært at få optaget udsendelser når jeg ikke er hjemme eller ser noget andet samtidig. Mest fakta, kultur, nyheder og lidt serier, så kvaliteten er god nok for mig. Jeg har ingen planer om at optage og gemme film - i hvert fald ikke inden DR HD kommer til november. Viser det sig, at de 80 GB harddisk ikke er nok, så sætter jeg 500 GB i PS3'en. Det går ikke ud over eksisterende data og ødelægger ikke garantien

  • Jeg  vil pt. ikke anskaffe en selvstændig harddisk recorder, når der endnu kun er få first-movers som kan optage MPEG4 HDTV. Jeg er således klar over, at PlayTV i sin nuværende form kun virker som optager frem til 2012, når MPEG2 udfases (i DK). - Altså en overgangsløsning til en rimelig pris. - Og hvem ved, måske bliver løsningen udvidet med en PSP og "Remote Play"

  • Jeg forventer ikke at kunne se DR HD med PlayTV og vil blot betragte det som en bonus hvis Sony via sw updates til PS3 gør det muligt at optage ikke-hd MPEG4 når MUX2 går i luften
    http://www.digi-tv.dk/Indhold_og_tilbud/MUX2.asp


Fortsat god dag!
/B

Redigeret af B-CLG - 10-Februar-2010 kl. 08:16
Til top
Badsted Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 25-November-2004
Sted: Ølstykke DK
Status: Offline
Point: 1042
Direkte link til dette indlæg Sendt: 24-April-2009 kl. 13:36

Meget spændende gennemgang af endnu en mulighed på DVB-T feltet.

Ved du, hvilket format PS3'en med PlayTV optager i? Og kan du evt. afprøve om den kan afspille denne fil med undertekster?

http://www.badsted.dk/dvb/Threshold.ts

Med venlig hilsen
Henrik Badsted

Til top
B-CLG Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-April-2009
Status: Offline
Point: 655
Direkte link til dette indlæg Sendt: 24-April-2009 kl. 18:44
Tak!
Ifølge 
http://hicksdesign.co.uk/journal/playstation-3-media-centre
gemmes optagelser i formatet .m2ts - et MPEG2 format
Jeg har ikke selv undersøgt noget videre om dette.

Filen kan ikke afspilles med undertekster. Forsøgte at vælge tekster, men fik at vide at der ikke var nogen: "Ikke mulighed for undertekst tilgængelig"

/B


Redigeret af B-CLG - 24-April-2009 kl. 18:46
Til top
Badsted Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 25-November-2004
Sted: Ølstykke DK
Status: Offline
Point: 1042
Direkte link til dette indlæg Sendt: 25-April-2009 kl. 00:50

Mange tak fordi du prøvede ;-)

Med venlig hilsen
Henrik Badsted

Til top
B-CLG Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-April-2009
Status: Offline
Point: 655
Direkte link til dette indlæg Sendt: 30-April-2009 kl. 16:42

Hermed en "mindre" opfølgning på brugen af PS3 med PlayTV i Danmark (Kbh)

Virker stadig fint. Jeg har ikke oplevet hakker eller andre fejl i optaget materiale. Efter lidt brug, må jeg sige, at mit indtryk af billedkvaliteten nu er bedre end først beskrevet. Måske blot subjektivt, måske bedre udsendt kvalitet.

EPG virker stadig fint.

Som forklaring på at der kun er én optagekvalitet, har jeg set angivet, at det skulle være fordi den modtagne DVB-T (MPEG2) datastrøm gemmes "uberørt", for at mindske behovet for processorkraft til transcoding.

Jeg er ikke specialist i videoformater, men en relativt uberørt datastrøm lyder som et godt udgangspunkt, hvis man vil arbejde videre. Og når nu enheden ER i stand til at modtage MPEG4, så kan jeg ikke se tekniske forhindringer for at dette også på sigt kan optages på PS3 enheden. Det må ligeledes blot være en datastrøm som skal skrives til en disk...


Kopiering fra PlayTV applikationen foregår ved, at én optagelse ad gangen kan flyttes til XMB (PS3s "Skrivebord"). Herfra kan det kopieres til en USB device. Men desværre kun devices som har FAT32 filsystem. Filer over 4 GB kan (vist derfor) ikke kopieres. (Undervejs ville min Windows XP vil ikke oprette partitioner på USB diske på over 32 GB, vistnok standard. Benyttede derfor et freeware program: "fat32format": http://www.ridgecrop.demon.co.uk/index.htm?fat32format.htm)

Filformatet for de optagede programmer er som beskrevet .m2ts. Om det er helt samme format som i visse af Sonys videokameraer ved jeg ikke.
Vel ovre på min PC, kan jeg se .m2ts optagelser i VLC (V. 0.8.6.a) - men uden undertekster, selvom der står i info, at der er spor med dansk undertekst. Billedet viste de vandrette interlacing striber, men det kunne fjernes i VLC.

Det skal tilføjes at jeg ikke går synderligt op i at se eller arbejde med video på min PC, men der er nok lagt nogle pakker med forskellige codecs ind hen ad vejen. Om en mere ihærdig indsats vil kunne fremtrylle undertekster ved jeg ikke.

Apropos undertekster, så kan jeg se undertekster på optaget materiale på PS3 så længe det forbliver i PlayTV applikationen. Hvis jeg flytter en optagelse til PS3s XMB, og afspiller derfra, så er kan jeg ikke få undertekster til at køre. Det virker som om der er tale om to forskellige afspillere.
Desværre kan indhold ikke kopieres fra USB eller XMB tilbage til PlayTV applikationen.

Jeg kan til gengæld så ikke afspille indhold i 1,5x hastighed i PlayTV men kun fra XMB, hvilket ellers er genialt til eksempelvis optagede nyheder, da man kan se og høre sin TV avis m.m. hurtigere :-)

Som jeg ser det, må Sony få fingeren ud og samle det bedste i én afspiller.

Konklusionen for mig må være, at selvom (mindre) PlayTV optagelser kan flyttes og transcodes, så vil det i praksis være lettest at beholde indholdet på PS3 enheden (i PlayTV applikationen), som jeg så evt. kan opgradere med en større disk.

Løsningen virker altså stadig fint til mit behov, med timede småoptagelser af free to air DVB-T. Samtidig er der plads til en del funktionelle forbedringer.

Nu venter jeg så blot på DVB-T HD signal til test.
Jeg har set påstande om at det virker i Australien, men også forlydender om at man måtte fjerne HD-Ready mærker på PlayTV pakkerne i UK...

/B

NB! Konen synes også om løsningen, funktionelt som pladsmæssigt. Samlet "WAF" for PS3 med musik, billeder og PlayTV er derfor rigtig god!

Redigeret af B-CLG - 30-April-2009 kl. 19:59
Til top
B-CLG Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-April-2009
Status: Offline
Point: 655
Direkte link til dette indlæg Sendt: 22-Oktober-2009 kl. 12:07
Tid til endnu en opfølgning på denne tråd...

Sony har nu lanceret software til PlayTV i version 2.21. I den officielle tekst står der at PlayTV nu også omfatter Australien. Der står endvidere, at enheden nu kan optage DVB-T i MPEG4.

Jeg opgraderede til 1.21, og nu fik jeg lyd på Canal9, som vist benytter HE-AAC. Jeg kan ligeledes nu sætte programmer fra Canal9 til optagelse i PlayTVs EPG.

Jeg har stadig støj i Canal9 signalet på PlayTV. Støj som jeg ikke oplever på mit TV. Jeg formoder, at det er støj hos mig, da jeg kan forstå at skidtet virker fint i New Zealand med MPEG4 og HE-AAC.
Det er støj som jeg tidligere har haft, men ikke gjort noget ved, da jeg ikke har planer om at optage noget fra Canal9.

Det ser foreløbig ud til at jeg har beholdt
  • FF på 120x hastighed
  • Skip, ser springer 1 minut frem ad gangen
  • Mulighed for at kopiere til XMB
Jeg nævner dette explicit, da det er funktioner der ikke findes på PlayTV i Australien. Formodentlig som en betingelse for at Sony kunne få produktet "FreeVeiw" mærket.

Hvis disse første erfaringer holder, så ser det ud til at PlayTV er en billig og nem løsning til at optage FTA programmer - også efter 1. november. Altså hvis man lige har en PS3 med diskplads i forvejen :-)

Redigeret:
Jeg modtager Canal9 gennem MUXKBH på kanal 35.
Samtidig har jeg et gammelt standard københavnerfilter på antennen.
Det er naturligvis noget sjusk, men det har ikke tidligere givet problemer. Jeg formoder at MUX1 på kanal 51 er "sluppet forbi" ved siden af i kanal 50 filteret, og Sverige har haft fin adgang gennem kanal 33.

Kanal 35 har derimod problemer da nærmeste hul er kanal 33.

Så at jeg oplever støj på Canal9 behøver ikke at være pga PlayTV.


/B



Redigeret af B-CLG - 22-Oktober-2009 kl. 13:47
Til top
B-CLG Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-April-2009
Status: Offline
Point: 655
Direkte link til dette indlæg Sendt: 01-December-2009 kl. 19:22
Redigeret 3. december

Endnu en opdatering på denne tråd.

Ved lanceringen 1. november af de nye DR MPEG4 kanaler i MUX2, viste det sig, at disse ikke kunne ses korrekt med PlayTV med SW 1.21. Alle disse nye kanaler hakkede når de blev vist og hakkede når optagede kanaler blev afspillet på PlayTV. Æv æv. Der blev rodet med mange antennekabler i de dage.

Omkring 7. november kunne to af kanalerne ifølge forskellige meldinger pludselig ses uden hakker. Det var DR K og Ramasjang. Denne ændring hang ikke sammen med opgraderinger af hverken PlayTV eller PS3, så DR må have ændret signalet på en eller anden vis.

Omkring 30. november begyndte DR HD ligeledes at fungere uden hakker. Igen er der ikke foretaget nogen ændringer i PlayTV eller PS3, så DR må ligeledes have foretaget ændringer på denne kanal.

2. december begynder PlayTV brugerne at melde om problemer med DR HD igen.....

Status er derfor nu,
3 december, at PlayTV virker i Danmark med DR1, TV2, DR2 i MUX1 og med DR K, Ramasjang i MUX2. (pt. ikke DR HD, folketingskanalen og DR Update)
EPG virker, og DVB Subtitles virker (Når det sendes) De svenske kanaler virker ligeledes med PlayTV, hvis man kan fange dem på antennen.

At Kanalerne i MUX2 sendes i MPEG4, gør endvidere at de fylder mindre, og for DR K betyder det, at de fleste film nu er under 4 GB grænsen, så de kan kopieres til en USB enhed hvis man har lyst til det.

/B



Redigeret af B-CLG - 04-Januar-2010 kl. 18:57
Til top
B-CLG Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-April-2009
Status: Offline
Point: 655
Direkte link til dette indlæg Sendt: 13-Januar-2010 kl. 23:30
Hermed endnu en opdatering.
Denne gang vedrørende udskiftning af PS3 harddisk, så PlayTV kan gemme +500 GB optagelser.

Da min PlayTV i det store hele virker fint, med undtagelse af DR HD, DR Update og DR Folketing, som nævnt tidligere, har jeg valgt at opgradere min 80GB disk til 640GB.

Internettet indeholder mange historier om, at visse store diske, specielt SATA II diske, får PlayTV til at hakke. Jeg kunne ikke se noget systematisk eller endelig bevist i dette informationscirkus, så jeg tog chancen og anskaffede en WD6400BEVT harddisk.

Resultatet ser indtil videre godt ud. Ingen hakker, støj eller andre problemer. På et tidspunkt, kommer der nok så mange optagelser i biblioteket, at andre sorteringer kunne blive relevante.

PS3 enheden benytter selv noget diskplads, så PlayTV har vel omkring 550 GB til sin rådighed.
Udskiftningen foregik ved at tage backup, skifte disk, og derefter restore data.
Eneste trick er, at de fleste beskrivelser af denne proces, er gamle, og fra en tid, hvor det skulle gøres anderledes. Nu skal man efter skift af harddisk åbenbart genindlæse PS3 firmware fra en USB enhed, hvor firmware skal ligge under PS3/UPDATE. Konfigureringen afbrydes efter at dato og tid er angivet, og gamle data restores. Det tager lidt tid, men er ikke problematisk.

/B

Til top
RuzzFrog Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 11-September-2007
Sted: Søborg
Status: Offline
Point: 230
Direkte link til dette indlæg Sendt: 21-Marts-2010 kl. 12:10
B-CLG, tak for rigtig god læsning. Ærgeligt med DR-HD. Læser jeg rigtigt mht. at ps3 kan være på standby og så kan man godt se tv, eller skal den være tændt?.
 
Og du skriver at antennesignalet skal splittes i to. Skal det forståes sådan at du fra din antenne kører signal til både Ps3 sammentidigt med at du også kører signal til Tvet's tuner. Så når du fx ogtager noget på ps3 men gerne vil se en anden kanal, hopper du over på tvet's tuner. Gider du ikke lige skære det ud i pap for mig, det ville være rigtig fedtEmbarrassed
 
Venligst Thomas
 
 
Til top
bjar0203 Se dropdown menu
Ny bruger
Ny bruger


Oprettet: 26-Marts-2007
Status: Offline
Point: 2
Direkte link til dette indlæg Sendt: 07-April-2010 kl. 14:43
Hej

Jeg ved ikke hvordan de andre på forummet har gjort. Men jeg har købt en antennesplitter, hvorigennem jeg splitter antennesignalet i to. Det ene kører ind i PlayTV tuneren og den anden ind i mit fjernsyn. Så behøver jeg ikke tænde for PS3 hver gang jeg skal se TV! Jeg er dog blevet nødt til også at benytte en forstærker inden jeg splitter signalet op, da signalet  ikke er særlig godt i min lejlighed.

En af ulemperne ved PlayTV er at man skal have tændt for sin PS3 for at kunne optage. Min Playstation står i samme rum som jeg sover, så det er lidt irriterende at høre på blæseren hele natten, fordi den skal optage et program kl. 07 om morgenen eller lignende. Det vidst heller ikke særlig miljøvenligt :-(

Det er dog muligt at sætte tuneren til din PC og optage programmer på denne i stedet for!

Alt i alt er jeg i hvert fald glad for min tuner, håber bare det snart lykkes at se DR HD og Update på den også!

mvh
Bjarke
Til top
B-CLG Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-April-2009
Status: Offline
Point: 655
Direkte link til dette indlæg Sendt: 07-April-2010 kl. 20:15
Antennesplitter til hhv. TV og PlayTV er ganske rigtigt vejen frem, men så skal TV'et være forsynet med en DVB-T tuner som tager både mpeg2 og mpeg4. Så behøver PS3 & PlayTV kun at køre når der optages eller afspilles.

Ved planlagte optagelser i PlayTVs EPG, starter PS3 enheden selv et par minutter inden der skal optages. Ingen grund til at have den kørende konstant.

Og så virker DR HD for tiden. Jeg antager at en DR tekniker må have haft sin hund med på arbejde, hvor den så er kommet til at ramme nogle knapper med halen eller bide i et keyboard.
Tak vovse!!

/B
Til top
RuzzFrog Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 11-September-2007
Sted: Søborg
Status: Offline
Point: 230
Direkte link til dette indlæg Sendt: 14-April-2010 kl. 20:27
tak for svar drenge..Smile
 
/Thomas
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu