gamle film som blu-ray

Naiera skrev: jrued skrev: jeg var bare bange for at filmene ville komme til at se falske ud fordi man lage diverse filtre på så kvaliteten kom til at se "falsk" god ud. Sjovt nok er en gammel film der ser 'falsk god' ud allerede blevet nævnt i tråden. Patton er et af de værste eksempler på en efterbehandlet HD-udgivelser der som resultat bare ser helt forkert ud. Det kan godt være det ser 'flot' ud, men det ligner overhovedet ikke film.

Ah..jeg er vist ikke den eneste der synes at Patton er en fornem film

http://bluray.highdefdigest.com/1341/patton.html

Naiera skrev: Kenneth S. Brown kan man ikke stole på hvad angår billedkvalitet. Han bruger et Sony LCD tv der måske ikke engang er professionelt kalibreret (ikke at det ville være godt nok hvis det var, men hvis det ikke er, så kan det være virkelig slemt), og har før demonstreret sin uvidenhed på dette område ved at give Meet Joe Black på HD DVD en god karakter med hensyn til videokvalitet, på trods af at det rent faktisk er en udgivelse der er et perfekt eksempel på hvordan man IKKE laver en HD-udgivelse.

Jo..men der kan vi så kun være uenige Naiera - jeg blev netop overrasket over den fornemme billedkvalitet

jrued skrev: nej jeg sætter bare spørgsmåls tegn ved at man har optaget i lang bedre kvalitet end man egentlig har kunne give forbrugeren. men det har vel nok bare noget af gøre med man er mere biograf orienteret. det er vel også stadig der filmene tjener deres penge ind.

Film ER lavet til biografen, i 99,99% af tilfældene. Vi har så nogle forskellige medier der forsøger at transportere dette ud i stuerne, og nogle gange ændrer man på nogle småting for at tilpasse det til stue-formaterne (der skal f.eks. laves en ny color-grading, da formaterne har forskellige egenskaber).

Som flere har nævnt, film har en langt højere detaljegrad end HD, når vi ikke altid oplever det sådan i biografen skyldes det slid og dårlige kopier. Fordelen ved blu-ray er netop at vi har fået et format der er så godt at vi kan gå tilbage til det oprindelige master-bånd, indscanne dét i høj kvalitet, og så distribuere det i et format der tilnærmelsesvist giver os den fulde, originale oplevelse af filmen, ENDNU bedre end hvis du så den i biografen déngang. Derfor ser Casablanca på blu-ray rent faktisk _bedre_ ud end den ville have gjort i biografen dengang.

Ellers kan jeg kun sige: Seeing is believing. Se film som Casablanca eller Grand Prix, eller for den sags skyld Robin Hood, på en god og korrekt opstillet projektor, så er du ikke længere i tvivl om at der er noget at hente på de gamle film, som DVD slet ikke får med.

Når du så taler om Godfather, og at film-grain osv er en del af stemningen på sådan en film, så er det faktisk NETOP begrundelsen for at du skal se den på blu-ray. Opløsningen på blu-ray tillader netop at man kan gengive analog støj som film-grain langt mere realistisk end du kan på DVD. Der er altid en risiko for at udgiveren smadrer filmen ved at behandle på den så den er "pæn" ud, men det er hverken kildematerialet eller blu-ray's skyld.

Til BUGz kan jeg kun sige: Hvis du holder fast i kun at se HD udgivelser der er fra 70'erne og frem, så kommer du til at gå glip af nogle ting. F.eks. Lawrence of Arabia (1962), Ben Hur (1959), Mutiny on the Bounty (1962), Cleopatra (1963), Singin in the Rain (1952)... Man kan blive ved, udover de allerede nævnte. For SLET ikke at tale om 2001! (1968). Det er alle sammen film der med ret stor sikkerhed eksisterer i kopier der kan laves aldeles fremragende HD versioner af (flere af de nævnte er 70mm).

Mht. forskellige formater der er optaget i, så er det klart at bare fordi en film er optaget i et givent format, så er det ikke sikkert kameraets kvalitet, lyssætning osv garanterer et godt billede, og det er ikke sikkert vi har en velbevaret kopi. Men det er ren modernistisk arrogance at tro at kvalitet og stor filmkunst er noget der hører det seneste årti til. Husk at det snart er 40 år siden vi havde en mand på månen! Hvorfor skulle det så være vanskeligt at optage en film i høj kvalitet for 40 år siden?

Der er rigtigt mange der tror at farve-film er noget man begyndte på i 60'erne, og at film i høj opløsning er noget vi har fået inden for de seneste 10 år. Men så tag lige et kig på disse milepæle i film-historien:

1892: 35mm formatet blev skabt

1895: Første farve-film (håndmalet)

1909: 35mm blev accepteret som standard-formatet til film

1916: Første Techni-color version

1932: 3-color Techni-color introduceres (det mest udbredte farvesystem på farvefilm frem til 60-erne, f.eks.  Robin Hood fra 1938)

ca. 1950: Color print film, mere eller mindre den teknik vi benytter i dag (dog videreudviklet)

1952: Første widescreen film

1953: Første Cinemasope film (2.35:1)

1955: Første 70mm 2.35:1 film

Og, tja... Dérfra sker der såmænd ikke de helt store dramatiske omvæltninger i film-fremvisning før de digitale systemer dukker op. Der bliver naturligvis forfinet og forbedret, og 35mm optagelser i dag kan naturligvis laves meget bedre end i 1950, men det er tankevækkende at se hvor langt tilbage dét system vi bruger i dag rent faktisk går. Film som Robin Hood har i 1938 været tekniske kunststykker, og en åbenbaring at se på der ikke står tilbage for når vi i dag for første gang oplever HD på et 2 meter bredt lærred, eller første gang vi oplever 3D.

(gud hvor er det nemt at lege alvidende ekspert når man har Wikipedia... )