Personnumre

Det er ikke cpr numrene som sådan der fejler noget, det er måden de bruges på - as in der er tåbelige instancer der tager et gyldigt cpr nummer som et bevis på at du er den du påstår du er.

I bund og grund handler det om den ældgamle balance mellem bekvemmelighed og sikkerhed.

Lad mig starte med at sige at navne og cpr numre ikke er specielt svære at få fat i, jeg vover påstanden at jeg vil kunne skaffe 100 navne og cpr nummer kombinationer på en formiddag. Alt det kræver er, at jeg trisser ned på kommunen og sætter mig tilpas tæt på skranken med en god bog og en båndoptager. Tilbage er bare at vente på borgere der frivilligt opgiver navn og cpr nummer til vedkommende bag skranken, det er der ingen ben i. Rent faktisk behøver man ofte ikke engang kende navnet, når jeg selv henvender mig på kommunen og vil til at præsentere mig, bliver jeg tit afbrudt af spørgsmålet "Dit cpr nummer?" hvorefter vedkommende bag skranken indtaster det og siger mit navn, som jeg så bare svarer "Ja, det er mig" til..

Er det bekvemt at sagsbehandlerne har et entydigt nummer de nemt kan finde din sagsmappe frem ved? Ja. Er det sikkert? Hell no!

Lad os så sige, at vi i stedet indfører noget der er sikrere - fx. et id kort kombineret med en fingeraftryksskanner og et kamera der aflæser dit øjes iris. Er det sikker? Jep, pænt sikkert. Er det praktisk? Muligvis hvis du selv møder op på kommunen, men dælme ikke hvis du blot har ringet til din sagsbehandler for at finde ud af et eller andet. Du er simpelthen nødt til at møde fysisk op hver gang og stikke hovedet i en skanner.

Hvis du ønsker at bevare den bekvemmelighed det er, at kunne ringe og snakke med din sagsbehandler eller kunne ordne ting over nettet, så er der helt naturlige grænser for hvor sikkert det kan blive. Selv hvis man indfører noget challenge-response og public-private kryptering, så er det stadigt pokkers svært at bevise at det ikke bare er en anden end dig der har fået fat i nøglerne.