Kunne se at der er en masse kyndige mennesker herinde og da jeg har været så letsindig at love mine forældre lige at sætte en ny fladskærm, surround sound og HDD recorder i stikkontakten. (Naturligvis med digitaltuner i både det ene og det andet) Så kunne jeg godt regne ud at jeg skulle søge backup hos nogle der er klogere end mig selv
Har ellers læst en masse indlæg om YouSee og Samsung HDD'eren herinde.. Må ærligt erkende at indtil nu får det kun koldsveden til at brede sig.
Min sidste erfaring med kabeltv og bokse dertil, ligger godt nok også nogle år tilbage ved den nød-selector fra Sagem de smed på markedet fordi Selector v1.0 havde været i restordre i måneder. Dengang blev det til 3 bitre uger, kr. 1600,- brugt og endelig... En sen aftentime i ren raseri at flå den ud af væggen og smide den ind i det hjørne hvor den ligger endnu.
Det skal ihvertfald blive spændende om mine forældres Samsung HDD boks skal samme vej
Glæder mig ihvertfald til at blande mig i alle indlæggene og måske endda kunne bidrage med noget. (Måske en endnu mindre vidende end mig skulle spørge hvor AC-adapteren skal hen, eller mangler en skulder at græde ved efter en HD-Nedtur)
Ihvertfald store hilsner til jer alle!
Michael