Blu-Ray ikke imponeret

rigo skrev: Så fik jeg endeligt købt min første Blu-Ray film, og forventninger var høje, men ak de blev ikke indfriet . Billedet stort ser lige så godt på dvd udgaven. Hvad er der så galt...? I startscenen hvor JB jagter skurken er der en sene hvor de står i kranen og slås. Horisonten og skyerne fremstår pixeleret. Billedet er ikke knivskarpt, og jeg må sige at wauw effekten udelblev.

Dine oplevelser beviser jo sådan set at HD signaler ikke bare er et trylleord der per automatik får alt til at blive godt. Blu-Ray og HD-DVD er signaler af ekstremt høj kvalitet, og som jeg oplever det har mediernes kvalitet endda fået udgiverne til at oppe sig mht. transfers, det er som om at fordi fejlene i en dårlig transfer afsløres mere tydeligt, lægger de sig lidt mere i selen. Alene dette kan gøre en dramatisk forskel, i de tilfælde hvor DVD-udgaven er mindre heldig. Men den høje kvalitet kommer man ikke sovende til: Hvis ikke udstyret er i en kvalitet der kan følge med (og her tænker jeg på MEGET andet end full-HD opløsning!), så får man ikke den fulde glæde af springet op til HD. Det kan godt ske at det bliver bedre end dét man er vant til, og at det i forhold til éns tidligere referencer ser fantastisk ud, men fakta er at de færreste har oplevet hvad HD-signalerne rent faktisk kan levere, når udstyret er til det. Dét billede du ser på dit 37" pana (som er det bedste du vil kunne finde i dén størrelse), er _langt_ fra at demonstrere det fulde potentiale i Blu-Ray.

Hother skrev: Altså Otto - nu kan du ikke blive ved med at trække rundt med os længere - hvad er det optimale udstyr hvis man vil have det fulde udbytte af HD/Blu Ray? Er det en projektor tilsluttet afspiller af superkvalititet - og/eller findes der reelt fladskærme der kan opnå noget nær den fulde kvalitet?

"Den fulde kvalitet" er en lidt abstrakt størrelse, der reelt er uopnåelig, jeg tror ikke på at det perfekte apparat nogensinde produceres. Men hvis vi skal tage fat i det teoretiske, og se bort fra de enkelte teknologiers begrænsninger, så kan man opstille HD-gengivelse som dét at gengive billedet korrekt i henhold til standardens betingelser. De fleste tror at dét at gengive HD er lig med at gengive opløsningen fuldt ud, og resten er så et spørgsmål om "kvalitet". Sådan ser jeg ikke på det, der er en række faktorer der er helt basale for at man kan tale om at man gengiver HD. Du kan groft sagt opdele billedgengivelse i to hoved-områder: De faktorer der er defineret i standarden, og som skal overholdes for at levere en god billedkvalitet, samt kvalitetsmæssige faktorer der ikke er defineret i standarden (såsom regnbue-effekt, kontrast, skarphed, purple snakes osv). De standarder der groft sagt skal være overholdt, for at man kan sige at man ser HD som det er optaget:

Opløsning (som kan være forskellig alt efter format). Bemærk at dét at tv'et har 1080P ikke er ensbetydende med at det kan levere 1080P detaljering - selv hvis tv'et har 1:1 mapping ved 1080P, er det ikke sikkert at det reelt er i stand til at gengive dén detaljegrad. Jeg har ikke testet dette specifikt på særligt mange 1080P tv, men på dem jeg har prøvet, plus enkelte 1080P projektorer, har apparatet ikke været i stand til at levere fuld kontrast i helt fine detaljer (dvs. et test-billede med skiftevis sorte og hvide striber vises som grå og grå). Det er svært at sætte tal for præcist hvor høj opløsning et givent tv er i stand til at gengive, men rigtigt mange kan ikke gengive så høj detaljegrad som opløsningen skulle indikere.

Lysstyrke/gamma: HD er optaget med en gamma på 2.2. Gamma er en bestemt kurve i forløbet af lysstyrke, fra sort til hvid. Hvis gamma er skæv, bliver billedet for lyst eller mørkt - nogle gange kan gamma være skæv på en måde så mørke områder er for mørke, mens lyse områder er for lyse - eller omvendt. Dette er IKKE det samme som kontrast/brightness justeringen. Det skal siges at der hersker uenighed om hvorvidt den optimale gamma er 2.2 - som er dén gamma der benyttes i kameraet - eller 2.5, som er den typiske gamma for en CRT monitor som dem der oftest bruges i studierne. Gamma er således den største unøjagtighedsfaktor i optagelserne, da nogle producere vil tage højde for monitorens gamma 2.5, mens andre ikke gør. Gode displays har derfor mulighed for at skifte mellem forskellige gamma-presets. Lysstyrke er som sådan ikke defineret i standarden, men der findes nogle anbefalinger fra SMPTE, der har fastsat standarden, og de peger på omkring 50 fL for et tv i normalt dæmpet belysning, og gerne med lys bag tv'et. I et helt mørklagt rum og med større billeder (dvs. projektion) arbejder eks. THX med en målsætning på 16 fL, +/- 4. Det vigtigste ved lysstyrken er dog tilpasningen i forhold til rummet, så der er som sagt ikke nogen fastlåste standarder.

Hvid-reference/farverum: Har man læst et par tests, er man sikkert blevet fortrolig med CIE diagrammer:
http://www.videoessentials.com/CIEDiagrams.php
HD standarden sætter, ligesom PAL og NTSC, en fast ramme for hvor i CIE diagrammet de tre grundfarver Rød, Grøn og Blå er placeret, samt en reference for hvid, dvs. dét punkt hvor de tre mødes. Enhver farve der kan gengives i HD systemet ligger inden for dén trekant disse tre punkter skaber. I princippet starter man i hvid-punktet, og fylder så en bestemt mængde af hver grundfarve på, til man opnår dén farve man ønsker. Hvis hvid-referencen er forkert, vil man ende et forkert sted i CIE diagrammet, når man forsøger at gengive en farve. Hvid-referencen (D65) er derfor en af de absolut vigtigste faktorer i farvegengivelse.

Farvedekodning: Hvid består ikke af lige store mængder lys fra hver grundfarve, da øjets følsomhed overfor de forskellige farver er forskellig. Da man lavede HD standarden var man klogere på øjets opbygning end da man lavede PAL og især NTSC. Derfor har de tre standarder ikke samme sammensætning af lysstyrken for de tre grundfarver. Hvis tv'et gengiver HD-signaler med PAL eller NTSC farvedekodning, eller omvendt, vil farverne ikke blive gengivet korrekt. Dette er et MEGET udbredt problem, især i forbindelse med DVD-afspillere der opskalerer. Mange afspillere opskalerer opløsningen, uden at ændre på farvedekodningen.

Bemærk som nævnt at bl.a. kontrast ikke er en del af standarden. Kontrast er en kvalitets-faktor, som man ikke tager højde for i standarden - man forventer groft sagt at brugeren har en god nok kontrast. Om det er tilfældet i praksis, er så en af de ting der afgør hvor god billedkvalitet man har. Men ovennævnte faktorer, der er fastlagt i standarden, er principielt ikke et spørgsmål om hvor godt et HD billede man har, men OM man har et HD-billede.

Altså: Det er sådan set korrekt at sige at hvis man ikke gengiver opløsningen fuldt ud, så er det ikke HD. Men det betyder så også at hvis der er bare ét af ovenstående krav der ikke opfyldes, så er det heller ikke HD. Udover Runco, der bl.a. leverer markedets eneste THX-certificerede fladskærm, vil jeg pege på Pioneer som dem der er tættest på at opfylde kravene til HD - men der er stadig plads til forbedringer (uden at jeg endnu har målt på 8G modellerne). Samtlige andre tv jeg har haft i fingrene, ligger længere fra HD-standardens referencer end Pioneer.

Min Samsung projektor gengiver groft sagt alt andet end opløsningen korrekt. Skal man have opløsningen med, så taler vi om 1080P projektorer i high-end klassen. Der findes ikke ret mange under 100.000,- der ikke dumper på mindst ét af ovenstående kriterier, og dem der er har teknologi-relaterede begrænsninger, der betyder at det kan være en fordel at gå lidt på kompromis med en eller flere faktorer (bare man ikke kommer alt for langt væk fra standarden), for at opnå den bedste samlede oplevelse. Det er hér f.eks. opløsning kommer ind - det er simpelthen dén faktor af de ovennævnte der, medmindre billedet er MEGET stort, har _mindst_ indflydelse på den samlede oplevelse.

Men i sidste ende drejer det sig ikke om at stille ultimative krav til bestemte faktorer, men om at den samlede oplevelse fungerer. På samme måde som at jeg er modstander af at stille 1080P som ultimativt krav, så vil jeg heller ikke stille f.eks. farverum som ultimativt krav. Eksempelvis synes jeg at en JVC HD1 projektor er samlet set noget af det absolut bedste du kan få for 50 af de lange, selvom dens farverum er for stort i forhold til HD-standarden. Den samlede pakke fungerer, og det er dét der tæller.

Hother skrev: Du er selv lidt inde på det - men jeg vil vove den påstand (som jeg gjorde længere oppe i tråden), at fordi at man køber en HD DVD eller en Blu-Ray Disc, er det ikke sikkert at man reelt får en bedre billedkvalitet end end DVD. Og det skuffer mange brugere.

Helt sikkert - som sagt, der findes rigtigt mange brugere der ikke har et setup der er i stand til at gengive forskellen særligt synligt. For dem vil det være en dårlig investering at købe HD-DVD eller Blu-Ray, de skulle hellere bekymre sig om at få en grundlæggende bedre billedkvalitet. For hvis dit setup er så ringe at du ikke får noget særligt ud af skiftet fra DVD til HD, så kan du være stensikker på at du samtidig er langtfra at få det optimale ud af DVD.