Jeg har nu købt en KVM-switch.
Den virker rimelig godt med mine tre computere.
Der kan være lidt problemer med at skifte med hot-key, hvis jeg lukker den ene
computer ned og forsøger at skifte efter computeren er lukket. Men så har jeg
mulighed for at trykke på knappen på selve switchen, og det virker hver gang.
Jeg er dog ikke så glad for at have switchen liggende på skrivebordet, da hele
ideen jo var at holde skrivebordet fri for alle mulige gadgets - herunder ekstra
mus, tastaturer og switches. Switchen er derfor gemt under skrivebordet, men heldigvis
kan jeg nå den, når denne nødsituation opstår. Der kan også være op til 5-10
sekunders latentid før tastatur og mus reagerer, når jeg skifter fra en
computer til en anden. Men det er mest, når den jeg skifter til, lige er startet
eller vækket fra dvale. For det meste virker hot-key, så to tryk på
<ScrollLock> skifter fra aktuelle computer til den næste i rækken.
Jeg endte med at købe en Trendnet TK-407K. Den opfylder ikke
alle mine ønsker idet den har VGA i stedet for DVI, som jeg ville have fra starten.
Men en Avocent COMMUTATEUR KVM 4 PORT USB med
DVI kostede næsten 2000 mere. Nu har jeg DVI, fra den PC jeg bruger mest,
koblet direkte til skærmen og VGA alle tre computere koblet til skærmens VGA
via TK-407K.
USB-stikkene fra TK-407K er fordelt til alle tre computere. Det
virker som nævnt ret godt. Hvis jeg vil bruge DVI skal jeg så blot trykke på en
ekstra knap på skærmen i forhold til hvis jeg kan nøjes med VGA.
Jeg bruger et tastatur fra IBM samt en Logitech Optical
Mouse Mx510. Der har ellers været beretninger om, at Logitechs mus ikke virker
med switches, men hos mig er der ingen problemer, heller ikke med
scrolle-hjulet - som jeg i øvrigt har programmeret til særlige opgaver - og de andre specielle knapper på musen. Det
virker alt sammen som før.
Konklusion: Virker stort set godt, men man kan ikke undgå at have switchen inden for rækkeafstand til de situationer, hvor hotkey ikke virker.
/Torben