Indhold købt via iTunes (og App Store på iPhone) er bundet til din iTunes konto, ikke til den enhed du downloader på.
Det ville jo være ret skidt at have brugt en mindre formue på Apps, hvorefter din iPhone går i stykker og du så skal ud og købe alle programmerne igen.
Som det nævnes kan en iTunes konto tilknyttes 5 forskellige enheder (om dette er 5 computer + uendeligt antalt iPod/iPhone eller om det er 5 i alt ved jeg faktisk ikke - tror det første, da man jo sync'er sin mobile enhed med en computer som har rettighederne).
Du kan derfor godt (helt lovligt) dele en iTunes konto med konen og børnene og på den måde have adgang til de samme programmer uden at skulle betale dobbelt for det.
Du kan ikke overdrage programmerne.
Kort sagt skal du ikke købe en iPhone MED programmer, men du skal købe den som var den en blank telefon du selv skal lægge alle programmerne på. Hvis den sælges som en telefon, med programmer, så må du enten presse prisen ned da programmerne jo som sådan ikke er noget værd, eller undersøge muligheden for at få iTunes kontoen købt med - det ved jeg ikke om er muligt, men ærligt talt så tvivler jeg på det.