Jo jo - DVE har da sine lyse punkter, men den egner sig specielt godt til indstilling af LYS, SKARPHED og ASPECT-RATIO.
FARVE kan ikke indstilles korrekt med de medfølgende filtre - og slet ikke på et TV, der har CMS (som kun kan justeres med måleudstyr). Det er simpelthen ikke rigtigt lykkes mig at ramme rigtigt endnu med de filtre. Restaurant-scenen kan bruges i en snæver vending til at indstille farvene - men det kræver, at man ved, hvordan farverne skal se ud til at starte med. Alternativet kunne være at anvende det farveindstillingsbillede, som DR HD engang imellem viser (indslaget med Nicolai Sonne) - men det virker bedst med et TV, som er indstillet med et nogenlunde korrekt farverum.
KONTRAST kan man også indstille et stykke hen ad vejen med DVE - og hvis man vil gøre det nogenlunde korrekt skal man bruge gråtoneskalaen, og så sikre sig, at man ikke skruer så meget op for kontrast, at der kommer farvestik en den lyse ende af skalaen - eller udtrykt på en anden måde: At en (eller to) af farverne "brænder ud". Derudover er kriteriet for korrekt indstillet kontrast, at man ikke bliver blændet af billedet, og at der ikke klippes i whiter-than-white (afart af udbrænding).
DVE har iøvrigt et udmærket testbillede til at justere KONTRAST i forhold til omgivelsernes lys.
Det der mangler, er en række testbilleder til at justere bl.a. de-interlacing - og ting som hvidbalance, gamma og farverum kan man ikke rigtigt sige noget om uden måleudstyr - og derfor ville det være smartest at tage udgangpunkt i en seriøs anmeldelse, hvor disse ting er analyseret, og som også håndtere de andre lidt specielle indstillinger som et Samsung-TV typisk har - også set i forhold til de forskellige kilder/afspillere. DVE HD Basic har nogle lidt bedre testbilleder end DVD-versionen - en der er stadig samme udfordringer med indstilling af parametre, som kræver måleudstyr.
Så det jeg mente var, at hvis man tager udgangspunkt i en anmeldelse, så får man det meste foræret - og så kan man med al sandsynlighed nøjes med at stille på LYS (evt. ved brug af THX-billederne, som findes på f.eks. StarWars-DVD'erne eller andre Lucasfilm-DVD'er) - dog evt. krydret med KONTRAST-justering som beskrevet ovenfor (test-DVD'er til dette kan findes gratis på nettet).
Jeg kan desværre heller ikke finde en anmeldelse - men måske er der nogen, der har erfaring med, om modellen ligner et andet Samsung-TV mht. billedindstillinger.
Redigeret af bantam - 04-Oktober-2010 kl. 18:24