|
BBC's tidsplan for Freeview HD. Start 2-dec-2009. |
Besvar |
Forfatter | |
reslfj
Guld medlem Oprettet: 14-Maj-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 2247 |
Emne: BBC's tidsplan for Freeview HD. Start 2-dec-2009. Sendt: 16-November-2009 kl. 16:49 |
BBC har udsendt tidsplanen for den nye Freeview HD multiplex, som vil sende 3 HD kanaler fra 2 december 2009 og 4 HD kanaler fra efteråret 2010. Der sendes med DVB-T2 og en samlet bitrate på 40.2 Mbit/sek eller i fra starten med ca 13.5 Mbit/sek/HDkanal i snit. Det er klart en højere bitrate end DR-HD pt. sendes med via DR's MUX2.
London og Manchester/Liverpool fra december 2009.
Planen indebærer, at hovedsenderne i London og Manchester/Liverpool begynder med fuldt HD program fra 2 december 2009 - om 16 dage. I London forstætter med at sende analogt indtil foråret 2012 og den digitale multiplex derfor betegnes 'advance network' og sender med nedsat styrke. Alligevel beregnes omkring 3 millioner husstande i Londan at være dækket med HD signalet.
Men i Manchester/Liverpool området slukkes alt analogt antenne TV også 2 december og 5 af de 6 multiplexer herunder DVB-T2 HD muxen sendes med 100kW - dobbelt af de danske.
Samtidig med analog sluk ~ Digital switch over i regionerne.
Ved alle følgende 'Digital Switch Over' - DSO - vil HD muxen blive udsendt. De områder som allerede er omstillet til rent digitalt TV og som dækker ca 7% at husstandene, vil DVB-T2 HD muxen blive aktiveret i løbet af 2010. Disse områder er betegnet 'retrofit' i BBC pressemeddelelse.
Fire yderlige storbyer får 'advance network' til foråret 2010.
I London vil en 'advance network' HD mux, som ovenfor beskrevet, sende fra 2 december. Tilsvarende 'advance network' HD muxer vil blive oprettet ved Birmingham, Bradford/Leeds, Newcastle og Glasgow i Scotland . Alle sendere med et meget stort seertal.
Man forventer således, at over 50% af alle husstande vil være dækket med 3 HD kanaler inden fodbold VM i Sydafrika til næste juni.
Bokse og TV apparater med DVB-T2 tuner.
I sidste øjeblik forsøgte BBC - vist nok presset of filmselskaber fra USA - at indføre en vis kryptering, men den engelske telestyrelse har indtil nu afvist ønsket og krævet alt Freeview udsendt FTA. Dette har medvirket til, at man nu forventer, at salget af bokse først går rigtigt i gang efter nytår. Man har nok også indset, at julehandlen allerede er begyndt og at det ikke er fornuftigt først at starte salget i december når udsendelserne starter.
Med det forventes så samtidigt, at TV apparater med indbygget DVB-T2 tuner og MPEG-4 vil blive frigivet kort tid efter de første bokse - dvs også ret tidligt i 2010.
Hele BBC's pressemeddelelse kan ses via nedenstående link. Der er et kort over Storbritannien med tv-regioner her.
Lars
BBC pressemeddelelse 16 november 2009 - "BBC announces timetable for Freeview HD"
Artikel på recordere.dk "Storbritanien valgte DVB-T2 til HD"
Forum tråd recordere.dk "BBC skal begrunde værdien af DVB-T2 kopisikring"
|
|
Send mindst én DR kanal HEVC kodet, så alle forstår at alt nyt skal kunne HEVC.
|
|
JesperLund
Guld medlem Oprettet: 21-Januar-2006 Sted: Darknet Status: Offline Point: 8022 |
Sendt: 16-November-2009 kl. 18:28 |
Hvor meget DVB-T2 udstyr findes der egentligt på nuværende tidspunkt? Er der nogle PC kort? Ikke fordi jeg planlægger at flytte til UK, men der kommer jo DVB-T2 forsøg i København næste år...
|
|
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.
|
|
reslfj
Guld medlem Oprettet: 14-Maj-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 2247 |
Sendt: 17-November-2009 kl. 15:40 |
Der findes kun prof/halv prof udstyr på markedet, men der er PCI kort både som modulator og modtager ( se fx Dertec)
Pace og Humax har pre annonceret STB's til tidligt i 2010. TV med DVB-T2 tuner forventes inden udgangen af 1 kvartal. Marketing hos både Sony og Toshiba (UK) har fortalt om DVB-T2 support tidligt i 2010. Freeview skriver 'freeview HD box early 2010, TV med DVB-T2 tuner til påske'.
NXP(ex. Philips semiconductor) og Microsoft har annonceret DVB-T2 support i Windows 7.
Mht til Huffman coder, så ser det ud til at de allerede er underlagt copyright ved brug i Freesat modtagere http://www.broadbandtvnews.com/2009/11/17/huffman-already-in-place-on-freesat/
De forekommer mere og mere som om, BBC har ventet længst muligt for at tvinge Ofcom til et JA og nu har store problemer med tiden.
Hvis disse koder har været anvendt med copyright siden Freesat, så har der næppe været nogen anden grund til at komme med forslaget så sent end et forsøg på at skabe et 'fait accompli'.
Til afpresning skal man altid sige Nej og kun Nej - for på længe sigt vil alt andet være værre.
Lars
|
|
Send mindst én DR kanal HEVC kodet, så alle forstår at alt nyt skal kunne HEVC.
|
|
Besvar | |
Skift forum | Forum-tilladelser Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |