Thomas L skrev:
Det er også dem jeg har kigget på men der er vist ikke noget farvekort m.m. til at indstille grundfarver. |
Det er ikke umiddelbart muligt at indstille gråtoneskala og farvegengivelsen vha, et farvekort: Farverne der ses på et farvekort er bestemt af selve kortet og det lys, som kortet betragtes i.
Hvis et farvekort skal fungere som en optisk komparator, skal man have en D65-lyskilde til rådighed til belysning af kortet - men selv hvis dette er opfyldt vil det være meget svært at indstille gråtoneskalaen bare nogenlunde.
Det farvefilter, der følger med DVE, giver ikke nødvendigvis en korrekt indstilling af farvestyrken - og værdien af filtre er afhængig af den teknologi, som skærmen bruger til at gengive primærfarverne. Den største værdi af diverse testskiver er typisk som udmærket hjælp vd indstilling af BRIGHTNESS og SHARPNESS.
Hvis man ikke har adgang til måleudstyr, kan man komme i den rigtige retning ved indtilling af farvetemperatur og COLOR ved at bruge vejledninger, der typisk er i gode anmeldelser af skærmen - men man kan ikke uden videre bruge indstillingerne for gråtoneskala og CMS (Colour Management System), da der kan være ret store forskelle mellem panelerne (selv indenfor samme TV-model).
Et alternativ til DVE er THX-testbillederne, der ligger på mange DVD'er (bl.a. Star Wars, så vidt jeg husker).