Ole: Jeg mener heller ikke det er noget man kan tilmelde sig før ens nummer er flyttet. Jeg kan huske at jeg dengang skrev en mail til deres kundeservice (det var inden jeg kendte til Telmore Retur) hvor jeg fortalte at jeg købte en iPhone 3G hos Telia og spurgte hvordan jeg nemmest fik mit nummer flyttet tilbage til Telmore igen efter de 6 måneder. Her var det så at jeg fik forklaret omkring Telmore Retur. Så prøv at skrive en mail til dem hvor du spørger hvordan du nemmest får dit nummer tilbage igen, så fortæller de dig nok om det.
Med hensyn til fri data, så var jeg heller ikke helt sikker på det i starten. Men hvis man tager Telmores priser pr MB (som så godtnok er lidt høje), så får du ca 40MB data for de 169kr som fri data koster. Det tror jeg du relativt hurtigt får brugt.
Når først man vender sig til at tjekke mail, hjemmesider osv. på iPhone, hiver Google Maps frem hvis du skal finde vej, eller bare finde ud af hvor en eller anden vej ligger, downloader Apps når du ikke er på Wifi, begynder at bruge Apps der kræver Data osv., så bliver man glad for ikke at skulle bekymre sig om hvor meget data man bruger.
Og jeg kan ligeså godt advare dig med det samme, når først du har haft en iPhone, så bliver det svært at gå tilbage. Jeg render i øjeblikket rundt med en gammel Nokia fordi jeg solgte min 3G for at kunne købe 3GS. Jeg får det næsten fysisk dårligt hver gang jeg hiver den frem
. Så lige nu venter jeg på at der kommer flere 3GS i butikkerne, samt at HTC kommer med deres nye Android telefon - HTC Hero. Er lidt spændt på om den kan leve op til hypen, da interfacet umiddelbart ser rigtigt lækkert ud og har nogle forcer frem for iPhone. Så jeg har ikke helt bestemt mig endnu.