Halløj,
Jeg er nu faldet for reklamerne og vil benytte TDC Play som streaming jukebox til min 80’er fest på lørdag uden at fylde harddisken op med sange. Men TDC Play’s pop-up afspiller er tilsyneladende noget knold og tot.
Hvis man opretter en playliste og sætter den til at afspille, bliver nye numre man vælger på TDC Play med ’tilføj til playliste’ ikke ført over i ’pop-up afspilleren’. Omvendt, hvis man vælger ’Lyt til sangen’, afbryder den den aktuelle playliste og starter det valgte nummer med det samme.
D.v.s. som jukebox er det ubrugeligt.
Er der en måde at lægge sange i kø til streaming i Media Player eller noget andet, så man kan bruge det til streaming jukebox??
Hilsen
Mickey