Jeg havde oprindeligt taget harddisken ud af min PCH, da den larmede og PCH blev meget varm.
Min hustru ville dog gerne have harddisk igen a.h.t. opstarts tid på vores NAS.
Jeg ville gerne have en 2½" disk i p.g.a. varme, effekt forbrug og vibrationer, men A-100 har PATA og PATA 2½" er forholdsvis pebrede i modsætning til 2½" SATA. Derfor købte jeg nogle IDE til SATA adaptere i Hong Kong, samt lidt kabler m.v.
![](uploads/7551/SATA01.jpeg)
![](uploads/7551/SATA02.jpeg)
PCH er lidt særlig, da PATA stikket ikke er et normalt host-stik, som man stikker et standard IDE-kabel i, men et man sætter disken direkte i. På ebay fandt jeg et IDE-forlænger kabel, som jeg brugte til at lave et længere kabel ud fra et gammelt 40-pin fladkabel (de forbandede stik går i stykker for et godt ord, når man prøver at pille dem af).
![](uploads/7551/PCH_Inside.jpeg)
Popcorn Hour med IDE-SATA adapter og hjemmelavet fladkabel.
Som det kan ses på billedet ovenfor er adapteren meget bred, hvorfor jeg besluttede at montere harddisken under låget, hvilket var voldsomt nemt da jeg havde fået målt ud til hullerne.
![](uploads/7551/PCH_TOP_Inside.jpeg)
Indersiden af PCH's låg, med harddisk og ventilator. Bemærk at SATA stikket vender væk fra blæser (og cpu når monteret.).
Jeg har valgt at montere en 10mm tyk slot-in blæser umiddelbart over cpu'en, da jeg har oplevet at PCH bliver MEGET varm. 12v på PCH' molex stik er på, selv under standby, hvorfor jeg har monteret en simpel afbryder i låget. Da jeg er funktionalist, har jeg ikke lavet udskæringer til ventilatoren, men bare pillet siden ud af PCH.
![](uploads/7551/sink01.jpeg)
Den åbne side af PCH, med ventilatoren over cpu'ens kølerist.
Der er ikke 10mm frirum over køleristen så jeg har måtte hæve låget på PCH ca. 5mm v.h.a. nogle nye skruer og nogle møtrikker.
![](uploads/7551/PCH_TOP.jpeg)
Det færdige resultat - Jeg skal dog have fundet nogle nye skruer
![Confused Confused](smileys/smiley5.gif)
Jeg måtte installere NMT-applikationerne fra USB, da det tog for lang tid med at skulle downloade, når jeg afprøvede IDE til SATA adapterne. Jeg har testet 4 forskellige adaptere og har kun fundet een der (7-9-13), ser ud til at virke med mit setup. Der er stor forskel på adapterne og selv om jeg har testet dem alle med en gammel PC og en USB til IDE adapter, har jeg kun fundet en jeg kan bruge i PCH med den Seagate harddisk.
Jeg har set lignende modifikationer af PCH på nettet, så det er ikke så unikt.
Redigeret af kleth - 16-November-2009 kl. 07:00