Lige et par erfaringer hvis der er nogen der kan bruge
dem.
Da EnergiMidt lagde fiber i vejen med tilbud om HD-signal
skulle det være: Ud med det ellers elskede Hitachi 16:9
CRT og efter nogen research ind med et 32’ Sony V4500
LCD.
Det havde fået rigtig gode anmeldelser men bekræftigede
overraskende mine værste fordomme om fladskærme:
stillbilleder var ok men bevægelser var med et underligt
digitalt slør - og et kunstigt billede i det hele
taget.
Nå, tilbage med det (bøvl), mere research og ind med et
37" PX-80 efter bla. radiomandens anbefaling her.
Og DET står hamrende flot og ”analogt”.
Jeg er ikke så imponeret over sort som plasma vist ellers
skulle være god til og det er lidt irriterende at man
ikke kan sætte den til at starte op i HDMI jf. nedenfor,
men alt i alt er jeg meget tilfreds med det.
En uge efter stod digitaltuneren af. Øv. TV'et er købt på
nettet og det er ikke en fordel i sådan en situation! Så
meget bøvl og nyt hovedprint.
2 uger efter samme fejl igen. Mere øv men ikke repareret.
Så nu er det kun HDMI fra settop’en fra EnergiMidt, en
Motorola VIP1910.
Overgangen fra analog til digital antenne-transmission
var en revolution men det her er godt nok igen en del
bedre! Billed- og lydmæssigt.
Mht. HD eller ej tænker jeg ikke så meget på det mere,
men der er er nogen udsendelser i HD som virkelig
udnytter potentialet, Imax-film fx – og det sér
fanTAstisk flot ud!
Jeg ser sjældent direkte TV, det er som regel optagelser
som hidtil er blevet varetaget på bedste vis af en
Panasonic EH-50.
Men hov! Nu var der jo pludselig for stor forskel mellem
optagelserne og direkte TV. Så Motorola VIP1910 er et
tilkøb fordi den kan optage i HDMI/HD/5,1-kvalitet.
Og det gør den så. Der er ingen væsentlig forskel i lyd
eller billede på direkte/optaget materiale. Fedt!
Men!
1. Nogengange vil den bare ikke afspille optagelsen
eller hvis der har været et lille udfald i signalet, kan
den finde på at stoppe optagelsen – fx lidt før
slutningen af filmen!!! Arghh!
2. Hvis man ikke lige får set en optagelse færdig kan
man ikke fortsætte derfra senere. Kun forfra igen!
3. Skal man programmere en optagelse et par dage frem i
tiden skal man bladre igennem alle udsendelser indtil da
og den omfattende navigation i menuerne er generelt
forsinket og derfor usikker.
4. Man kan ikke sikre at både begyndelsen og slutningen
kommer med uden at optage udsendelserne før og efter og
5. når den er tilsluttet nettet kører blæseren konstant,
hørbart!
Jeg må indrømme at jeg troede det var løgn - og det blev
ikke bedre da jeg fandt en indlægsseddel som oplyser, at
det ikke helt duer endnu men at de arbejder på sagen!
EnergiMidt support har vist god vilje og kompetence men
det ligger vist uden for deres muligheder at gøre noget.
Og jeg ved faktisk ikke hvilke af problemerne der
ligger i soft-, firm- eller hardwaren eller måske
signalet.
Panasonic optageren er næsten lydløs. Man kan programmere
tidspunkt for start og slut af optagelse, evt. med en god
sikkerhedsmargin, og jeg har desværre hurtigt vænnet mig
til at man kan gemme udvalgte scener, se dem frame-by
frame, lægge mærker ind mm.
Den reagerer øjeblikkeligt på fjernbetjeningen og leverer
altid varen. Men jo desværre ikke i Motorola’ens billed-
og lydkvalitet.
Jeg glæder mig rigtig meget til at de to verdener mødes!
Men måske det allerede findes?
Redigeret af Mikael T - 11-Oktober-2009 kl. 13:10