recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Brugergrupper > YouSee digital modtagere
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Godt igang med YouSee digitalt kabel-tv
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketGodt igang med YouSee digitalt kabel-tv

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Lars Se dropdown menu
Administrator
Administrator

recordere.dk teamet

Oprettet: 05-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 15694
Direkte link til dette indlæg Emne: Godt igang med YouSee digitalt kabel-tv
    Sendt: 10-Februar-2010 kl. 21:08
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk
Til top
Vilhelm Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 24-Marts-2009
Sted: København Ø
Status: Offline
Point: 1508
Direkte link til dette indlæg Sendt: 04-Maj-2010 kl. 17:50

Jeg vil gerne ajourføre min vejledning (link ovenfor) med disse bemærkninger.

YouSee Tvillingkort lanceret 4. maj 2010

Tvillingkort er ekstra programkort til glæde for kunder der gerne vil have adgang til kodede tv-kanaler og on demand-tjenester på mere end ét tv i husstanden. Nu er Tvillingkortet endelig kommet – den 4. maj 2010!

  1. Hovedregel: Et Tvillingkort giver adgang til de samme kodede tv-kanaler som ens YouSee Kort. Der skal kun betales én gang for de ekstra tv-pakker man eventuelt abonnerer på.

  2. Undtagelse. Tvillingkortet omfatter ikke TV1000 og CANAL+. Vil man se disse tv-pakker på flere tv, skal man betale for pakkerne flere gange, og man skal abonnere på ekstra YouSee Kort til 30 kr./md. Tvillingkort dur ikke til denne dyre fornøjelse.

  3. Tvillingkortet indsættes ligesom YouSee Kortet i en digital DVB-C modtagerboks eller sammen med et CA-modul i et tv med DVB-C tuner. Tvillingkort skal ligesom YouSee Kort sættes i en HD-boks fra YouSee for at give adgang til on demand-tjenesterne Cinema, TV Arkiv og StartForfra.

  4. Tvillingkort forudsætter at man i forvejen har et abonnement på et YouSee Kort. Man kan abonnere på op til 3 Tvillingkort pr. YouSee Kort, dog maksimalt 6 Tvillingkort i alt.

  5. Tvillingkort er med hensyn til rettigheder en kopi af et YouSee Kort, og man kan derfor ikke tilkøbe tv-pakker som kun ligger på et Tvillingkort. Hvis man derfor ønsker at have to programkort med forskellige tv-pakker, skal der abonneres på to YouSee Kort.

    Ændrer man rettighederne på sit YouSee Kort, opdateres tilhørende Tvillingkort tilsvarende. Opsiger man sit YouSee Kort, opsiger man automatisk tilhørende Tvillingkort. YouSee Kort og tilhørende Tvillingkort har samme pinkode.

  6. Abonnementsprisen på et Tvillingkort er 15 kr./md., altså det halve af hvad et YouSee Kort koster. Det kan bestilles via www.yousee.dk og hos YouSee’s kundeservice på 80 80 40 40.

    Hvis en husstand lejer flere YouSee Bokse, vil prisen for den første være 89 kr./md. inkl. YouSee Kort, mens en ekstra YouSee Boks koster 74 kr./md. inkl. Tvillingkort.

  7. Overgangsregel: Hvis man abonnerer på mere end ét YouSee Kort med samme indhold, kan man spare penge ved at ombytte de ekstra YouSee Kort til Tvillingkort. Kontakt Kundeservice derom.

  8. YouSee Kort og Tvillingkort må kun bruges inden for én husstand på én bestemt adresse. Det fremgår af Abonnementsvilkår for kodet digitalt kabel-tv hos YouSee (YouSee Plus og YouSee Kort.

  9. Se mere om YouSee Tvillingkort her: Se ekstrapakker i flere rum.

Cinema udgået på Sagem 60

I vejledningen skriver jeg at Cinema (filmleje) på sigt vil udgå på Sagem 60. Det meddelte YouSee mig i januar. Men ændringen skete allerede 1. marts 2010. Fremover kan man kun bruge en YouSee HD-boks (Samsung 3106 eller 3126) til Cinema. YouSee omtaler ændringen på dette sted.

Fodbold-VM 2010 i HD

YouSee leverer samtlige 64 kampe i SD-kvalitet og samtidig i HD-kvalitet. Senderettighederne til kampene er delt mellem DR, TV 2 og CANAL9. DR og TV 2 sender begge finalen.

DR sender 11 kampe på DR1 i SD-kvalitet og de samme kampe på DR HD i HD-kvalitet. TV 2 og CANAL9 sender henholdsvis 33 og 21 kampe i SD-kvalitet.

YouSee opretter 2 midlertidige HD-kanaler til TV 2's og CANAL9's kampe i HD-kvalitet. De midlertidige HD-kanaler skal ikke bestilles, men de krypteres og kræver derfor YouSee Kort eller Tvillingkort i HD-boks eller tv. TV 2 HD sendes på kanalplads 33 og CANAL9 HD på kanalplads 34. CANAL9 og CANAL9 HD kræver mindst Mellempakken. De øvrige kanaler blot Grundpakken.

Enkelte boligforeninger kan ikke levere DR HD og/eller CANAL9 HD. Enkelte antenneforeninger tilbyder kun CANAL9 i Favoritpakken, men har man CANAL9 via Favorit, får man automatisk CANAL9 HD under VM.

Sendeplan for VM-kampene

Softwareopdatering af tv med YouSee Ready-mærke

Det anføres i vejledningen at tv med YouSee Ready-mærket kan modtage softwareopdateringer. Jeg vil godt tilføje at dette indebærer at tv-producenten får adgang til at udsende softwareopdateringer til tv'et via YouSee's netværk. Det fremgår af denne Pressemeddelelse fra fra YouSee.

Om internetopkobling af HD-boks

Internetopkobling er nødvendig for at kunne bruge on demand-tjenesterne Cinema, StartForfra og TV Arkiv. HD-bokse fra YouSee kan sædvanligvis uden videre få kontakt med YouSee’s servere via returvej i kabel-tv-nettet, men ellers gennem internetforbindelsen hos ens bredbåndsudbyder via boksens ethernetport. Der er internetforbindelse når Link-lampen foran på boksen lyser grønt. Se evt. guiden Kom på nettet med din boks.

Hvis man har bredbånd fra YouSee eller Dansk Kabel TV, skal boksen have internetforbindelsen over bredbåndsforbindelsen.

Ønsker man at opnå trådløs forbindelse mellem HD-boks og en router, kan det ske via en Gameadapter.



Redigeret af Vilhelm - 08-Juni-2010 kl. 12:16
Venlig hilsen, Vilhelm
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu