Så fik jeg mig løsrevet fra mit nye TV.
Jeg fik, som skrevet tidligere, hentet mit nye TV (den sorte model) i dag.
Blev kontaktet af GodPris i morges, hvor vi aftalte at jeg betalte på deres web-site og så kunne jeg hente TV'et på JVC's lager i Tåstrup. Jeg bor 5 minutters kørsels derfra, så det var en meget bedre løsning end at sidde og vente på en fragtmand. Alt i alt en perfekt kundebetjening fra GodPris's side, så 5 stjerner, point eller hvad det nu hedder herfra 
Jeg skal måske lige nævne at mit forrige TV var et JVC LT-32S60, som jeg var rigtigt godt tilfreds med. En omrokeringen af møblerne i stuen, øget afstanden til TV'et fra 3 meter til 5,5 meter og 32" var for småt. Jeg ville egentligt have investeret i et JVC LT-37S60, men prisen på M60 i fælleskøbet var for svær at modstå.
Der er helt klar forbedringer i billedbehandlingen i forhold til S60 modellen, når det drejer sig om analogt antennesignal. Den var god i S60 (Jeg har et halvdårligt signal fra den lokale antenneforening), men den er fremragende i M60. Indtil videre har jeg kun prøvet DVD via scart(rgb), men det er også fremragende.
Mit forrige JVC var sort+sølv udgaven (S60 er i udseende identisk med M60), men denne gang valgte jeg den sorte og det har jeg ikke fortrudt.
I slukket tilstand er sort+sølv uden tvivl den pænneste model, men i tændt tilstand vinder den sorte. Det er som om at rammen fuldstændig forsvinder når der er billede på og det giver en rigtig god effekt hvor der ikke er noget forstyrrende uden om billedet.
Som det måske fremgår af overstående, så er jeg rigtig begejstret for mit nye TV, faktisk overgår det langt mine forventninger. Jeg havde ikke forventet den helt store forskel i forhold til mit forige, men det er der.
Så til jer der venter, glæd jer i bliver ikke skuffet. Jeg vil nu gå ned og nyde en god DVD.
Michael