recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Køb og salg > Jura
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Spørgsmål ang. reklamation på Sony EX500 hos Dusti
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketSpørgsmål ang. reklamation på Sony EX500 hos Dusti

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Raskolnikov Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 19-Marts-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 455
Direkte link til dette indlæg Emne: Spørgsmål ang. reklamation på Sony EX500 hos Dusti
    Sendt: 21-Oktober-2011 kl. 14:53
I går var jeg ved at hænge vores Sony EX500 40" på væggen med et Vogels ophæng. Jeg sætter de tre første skruer i uden problemer, men da jeg er ved at sætte den sidste i siger det knæk! Jeg tager beslaget af og ser til min forfærdelse at beslaget er forsvundet ind i tv'et. Ok tænker jeg så, så kan jeg i hvert fald ikke hænge det op, så må det stå på foden. Da jeg så får det ned på foden kan jeg høre at der er noget galt med lyden i den side hvor det er knækket. Det skratter hvis der er meget bas. Øv. 

Jeg ringer i dag til Dustin hvor jeg har købt tv'et og de sender mig videre til Sony DK. De sender mig så videre til deres værksted som fortæller mig at hvis det er selvforskyldt koster det 500; kr. og at jeg selv skal sende det til dem. 

Jeg ringer så tilbage til Dustin og hører om de mener at Sony kan dække. Det vil de ikke sige noget om og manden fra Dustin siger "hvis skruen bliver skruet bare en millimeter skævt knækker gevindet. Jeg fortæller ham derefter at jeg har skruet 3 andre skruer i uden problemer, men han fastholdte at jeg kunne have skruet den sidste i skævt. 

Så spørgsmålet er så hvad gør jeg nu? trist
Til top
NPIversen Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger


Oprettet: 19-Marts-2011
Status: Offline
Point: 43
Direkte link til dette indlæg Sendt: 21-Oktober-2011 kl. 21:09
Først og fremmest er det i princippet Dustin, der som sælger skal stå for kontakten til Sony.
Hvis du er tilfreds med selv at stå for kontakten er der dog ikke noget problem i det og det går (desværre) ofte stærkere sådan.
 
Dustin og Sony har givetvis ret i at et gevind kan lide skade hvis du skruer en skrue skævt i med en millimeter, men nu er en millimeter immervæk også en hel del når vi snakker skruer.
 
Det er helt efter bogen at Dustin oplyser dig om at du vil blive pålagt et gebyr såfremt fejlen er din egen. Det lyder dog ikke som om at du kan bebrejdes noget i den konkrete sag, så slå koldt vand i blodet. Hvis fjernsynet var under 6 måneder gammelt da skaden indtraf er det op til Dustin at bevise du var skyld i skaden, herefter er bevisbyrden din og du skal bevise/sandsynliggøre at manglen var til stede på salgstidspunktet.
 
Slutteligt er det værd at bemærke at det er Dustin som skal dække transportomkostningerne enten ved afhentning, returlabel eller lign. Hvis du var skyld i skaden kan Dustin dog efterfølgende kræve at du dækker transportudgiften.
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu