ADVARSEL: Jeg er i filosofi-hjørnet her til aften, så dette bliver sikkert langt... Det er en smule OT, læs det hvis du lyster...
BigBen skrev:
Når jeg - i relation til PX80 - sammenholder anskaffelsessum med prisen på en kalibrering, er det for mig i virkeligheden et spørgsmål, som også kunne udtrykkes sådan her:
Hvis jeg køber et PX80 og køber en kalibrering, får jeg så et samlet set bedre = virkelighedstro (hvad det så end er) resultat, end hvis jeg i stedet om en måned eller to købte et PZ-etellerandet til ca. kr. 3.000 mere end PX80 koster. |
Det er jo et dejligt håndgribeligt spørgsmål, som jeg kan forholde mig til! Svaret er alligevel en smule pragmatisk, nok også lidt fordi jeg altid bliver slagtet når jeg negligerer forskellen på 768P og 1080P, men personligt ville jeg - uden salgsgas - foretrække et PX perfekt kalibreret, frem for et PZ med den almindelige "bruger-kalibrering" - dog med dét forbehold at der er væsentlig forskel på hvor meget kalibreringen i praksis betyder, alt efter brugeren og det tilsluttede udstyr. Ham jeg besøgte for nyligt, der brugte et letterbox signal via composite til sit nye Pioneer TV i 100% standard-settings - og synes billedet var GODT i forvejen - han fik noget for pengene...
BigBen skrev:
Og skulle jeg så i virkeligheden følge de hellige i deres tilsyneladende endeløse lovprisning af Pioneer? |
JA!
BigBen skrev:
Med fare for at lyde velhavende er jeg i mine købsovervejelser ikke drevet af et fast økonomisk loft. Der er snarere tale om, at jeg forsøger at pejle mig ind på et pris/kvalitetsforhold, som forekommer fornuftigt, idet jeg dog har fravalgt den efter min mening ofte alt for dyre Cutting Edge Technology.
Et TV er for mig ikke et omsætningsaktiv, men derimod et længerevarende forbrugsgode. I det perspektiv er jeg usikker på, om den langvarige glæde af en kalibrering holder. Måske jeg i virkeligheden er lidt bekymret for samme effekt, som når jeg lige har vasket bilen: Så kører den nemlig bedre de næste par dage .
|
Jeg har mange forskellige indgangsvinkler der passer på dig, så jeg fyrer lidt forskellige af dem af: 1: En kalibrering mister aldrig sin værdi. Dit TV bliver ringere over tid, uanset om du startede med at kalibrere det eller ej. Det vil alt andet lige være en fordel at udgangspunktet er så godt som muligt, kvalitetstabet vil være der under alle omstændigheder.
2: Hvis dit TV er et langvarigt forbrugsgode, har du så råd til IKKE at udnytte det optimalt? Måske skulle du endda netop lave en "abonnements-aftale" og få en kalibrerings-konsulent ud forbi en gang f.eks. hvert andet år, så du løbende ved at udstyret spiller optimalt?
3: Hvis du ikke har loft på økonomien, så skal du kraftigt overveje dén mulighed som de fleste desværre går udenom: Den separate scaler. Signalbehandlingen er _afsindigt_ vigtig for billedkvaliteten, og især med Lumagen scalerne, der giver mulighed for at kalibrere billedet væsentligt mere præcist, kan du få en overall billedgengivelse der er _væsentligt_ bedre. Uden at kende noget til prisforskellene, så vil jeg gerne lægge hovedet på blokken og sige at en PX plus en Lumagen (og dermed også kalibrering) vil være en klart bedre løsning end en PZ uden.
Min indgangsvinkel til at opnå god billedkvalitet er en lille smule anderledes end den gængse, i dét at jeg starter "baglæns". Min største "modstander" i udbredelsen af dén indgangsvinkel, er at det alt andet lige vil blive opfattet som en salgstale, når jeg argumenterer for den, eftersom jeg lever af at sælge de produkter der skal til for at føre det ud i livet. Jeg mener nu alligevel at jeg har noget at have det i, for hver gang jeg laver en billed-demonstration et sted, hvor jeg benytter mig af dén indgangsvinkel, så jubler groft sagt alle over at det er noget af det bedste de har set. Og så vil jeg være en lille smule kynisk, og sige at det ikke er særligt brugbart at sige at man synes mine billeder er fantastiske, men ikke vil høre på mig når jeg så fortæller hvordan jeg har opnået det. "Jeg vil gerne have dén billedkvalitet, men det skal være i et TV med det hele integreret, og uden at det er nødvendigt at få en mand ud og kalibrere det, og så skal det iøvrigt helst koste 10.000,-". Nå, jamen det kan så bare ikke lade sig gøre. Surt show.
Anyway: Min indgangsvinkel er i virkeligheden ret simpel. Det drejer sig om at lade være med at tænke "TV" først, eller tænke "billedkvalitet" først. Billedkvaliteten og TV'et er redskaber til at levere dét materiale vi har på disc'en (eller tv-stationen). Målet er altså at gengive dét materiale vi har, så nøjagtigt som muligt. Det er så heldigt skruet sammen, at alt materiale du kan komme i nærheden af, er skabt ud fra nogle helt bestemte referencer. At gengive materialet præcist, er derfor ganske simpelt et spørgsmål om at gengive det i henhold til de referencer skaberen af materialet forventede at du bruger. Forklaring følger:
Populært sagt, så indeholder en DVD ikke et billede. Det indeholder udelukkende nogle informationer som du kan bruge til at genskabe et billede. Lad os for eksemplets skyld tage udgangspunkt i farven rød. På en DVD-plade ligger der _ingen_ information overhovedet om hvilken rød farve en pixel i billedet har. Meget forenklet sagt, så har du for hvér pixel en information om lysstyrken af rød, lysstyrken af blå, og lysstyrken af grøn. Signalet går fra 16-235, så hvis du har 235 rød, 16 blå og 16 grøn, så har du den kraftigste røde farve du kan lave, ved den kraftigste lysstyrke. Hvis du har 112 rød, 16 blå og 16 grøn, så har du _den samme_ røde farve, men ved en svagere lysstyrke.
Dét der mangler for at vi kan skabe billedet, er: HVILKEN rød farve er det så der er tale om? Det indeholder DVD'en ikke nogen informationer om, den siger bare "max rød, nu!". Den røde farve er derimod defineret i dét TV-system vi bruger til at gengive billedet ud fra. Hvis vi f.eks. antager at billedet er i PAL, så indeholder PAL-standarden en reference for hvilken farve "max rød" helt præcist er. Når DVD-pladen så giver tv'et besked på at lave "max rød", så får vi kun den rigtige røde farve, hvis tv'et rent faktisk gengiver dén røde farve som PAL standarden siger at den skal. Hvis TV'et afviger fra standarden, så har DVD-pladen ingen mulighed for at styre hvilken rød farve du ser i billedet - den giver bare TV'et besked på at lave "max rød", og så får du dét TV'et lige har lyst til at vise.
Ergo: Det er af yderste vigtighed at TV'et gengiver billedet korrekt i forhold til dén standard kildematerialet er designet til - ellers er det umuligt for film-producenten at forudse hvordan farverne kommer til at se ud på dit TV. Hvis vi skal lave en god billedkvalitet, er krav nummer ét derfor at billedet skal overholde de gældende standarder.
Af blandt andet produktionstekniske årsager, men mest af markedsføringsmæssige årsager, er der i praksis intet TV du bare pakker op af kassen, og så viser den billedet perfekt. Hvis vi er en lille smule kræsne med billedkvaliteten, er det første skridt derfor at kalibrere TV'et til at gengive billedet præcist som standarden siger. Et godt billede = et billede der er kalibreret til at gengive standarderne perfekt.
Problemet er at intet udstyr kan kalibreres bedre end det er designet til. Hvis ikke udstyret er designet til at blive kalibreret til et korrekt billede, er det ikke sikkert vi kan opnå det. Hvis vi skal opnå det bedst mulige billede, skal vi derfor på jagt efter dét tv der gør det muligt at opnå en perfekt kalibrering. Især inden for projektorer, er dette faktisk relativt udbredt, men det er langtfra alle der når det fuldt ud. Kigger vi på fladskærms-TV, er der groft sagt ingen producent der er 100% dedikerede til at give mulighed for en perfekt kalibrering - ikke engang Pioneer. Derfor er der opstået et marked for et produkt som en Lumagen scaler. Lumagen giver simpelthen en kalibrator dé kalibrerings-features som de fleste TV simpelthen mangler, og gør det muligt at kalibrere et TV der ellers ikke er i stand til at levere korrekte billeder, til at opnå et billede der er meget tæt på korrekt. I praksis bliver det næste skridt - hvis vi vil have ægte high-end billedkvalitet - at tilføje en Lumagen, for at kunne opnå dén kalibrering der er hele målsætningen. Det gælder dog kun hvis budgettet tillader det, det hjælper naturligvis ikke noget at bruge hele budgettet på en scaler, og ikke have råd til TV!
Når vi så har defineret at vi skal bruge en Lumagen scaler, så kan vi begynde at kigge på hvilket TV man så skal bruge til at gengive de billeder scaleren leverer. Her er det optimalt at undgå skalering i TV'et, og derudover skal TV'et ikke have nogen egentlige begrænsninger i farvegengivelsen, og i det hele taget helst ikke påvirke billedet for meget selv (da vi gerne vil styre billedet i scaleren, gennem kalibreringen). Det betyder i praksis at vi står tilbage med noget der ligner Panasonic PZ, og Pioneer LX, samt nogle LCD-tv hvis man insisterer på at være på dén vogn... (Samsung's nye F-modeller er slet ikke værst, hvis det skal være, og ellers har jeg tidligere demonstreret Planar med godt resultat).
Jeg har så også lige beskrevet en ganske omkostningsfuld løsning, det vil jeg gerne indrømme... Men det skader ikke at have lidt indblik i hvad referencen er, for at kunne foretage et bedre valg i de lavere prisklasser. Ud fra ovenstående indgangsvinkel, er Panasonic i mine øjne ganske enkelt det bedste kompromis til prisen, af én simpel årsag: Det er dét tv til prisen der kan kalibreres til det mest korrekte billede. Hvor godt det er før kalibrering, det betyder egentlig ikke så meget - for hvis man vil følge den fremgangsmåde der er beskrevet ovenfor, i jagten på det bedste billede, så starter vi alligevel med at lægge kalibreringen i indkøbskurven, inden vi når til at vælge TV.