Hej Pengo!
Mit kamera er det samme som dit, nemlig et Panasonic NV-GS3, og DV båndet hedder Fuji DVCassette DVM60. Jeg har ingen problemer med at køre optagelser ind i min computer med firewirekort. Akkurat som dig har jeg heller ingen problemer med at køre optagelser ind i DVD-optageren analogt. Jeg har heller ikke haft mulighed for at afprøve DV-overførsel med en anden DVD-optager.
Jeg har været inde på Panasonics internationale hjemmeside. Der er beskrevet for Panasonic NV-GS3 kameraet, hvordan man kan køre optagelser analogt ind på en videobåndoptager, og hvordan man kan køre optagelser digitalt ind på en computer. Der står ikke noget om DVD optagere, men så vidt jeg husker stod der, at DV-kameraet overholder i.link standarden, så det burde vel virke med Philips DVD-optageren.
Jeg har tænkt over, om det kan have noget at gøre med om kameraet har optaget med 12 bits lydspor, eller om det har optaget med 16 bits lydspor. Den optagelse jeg havde problemer med var med 16 bit lyd.
Mvh. TVSEER