recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Modtagelse og distribution > Modtagelse og udstyr generelt
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Hvordan skærmer man mellem enheder?
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketHvordan skærmer man mellem enheder?

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
hjulskov Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 13-Januar-2005
Status: Offline
Point: 115
Direkte link til dette indlæg Emne: Hvordan skærmer man mellem enheder?
    Sendt: 05-Februar-2006 kl. 20:16
Hejsa

Jeg har en Pioneer DVR-720 recorder samt en Selector Sagem 60.
Selectoren står direkte ovenpå recorderen -og det giver nogle (bølgende-) striber på TV 3+ på det analoge signal .

Normalt optager jeg fra Selectoren, men pga. timerproblemer med Selectoren optager jeg det analoge signal ved timer-optagelser.

Derfor generer det mig en del at der kommer striber på optagelserne.
Pga. pladsproblemer i mit TV-møbel er der ikke mulighed for at flytte Selectoren.

Er der andre muligheder for at fjerne striberne?

På forhånd tak

Hjulskov


Redigeret af hjulskov
Til top
Lars Se dropdown menu
Administrator
Administrator

recordere.dk teamet

Oprettet: 05-Oktober-2003
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 15689
Direkte link til dette indlæg Sendt: 05-Februar-2006 kl. 22:54

Hej Hjulskov

De bølgende striber kan skyldes at antennesignalet er for kraftigt.

I så fald kan man ændre på antenne-tilslutningerne. Fordele dem anderledes, eller dæmpe signalet.

  /Lars

Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk
Til top
Prasmus Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 28-December-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 537
Direkte link til dette indlæg Sendt: 06-Februar-2006 kl. 20:20

Hej Hjulskov

Du siger det er Selectoren der giver dig striberne, hvordan ved du det ? Har du prøvet at løfte den væk, slukke for den, lade være med at have antenne signalet gennem den eller hvad ?

Som Lars antyder, så kan det være det overhovedet ikke er selectoren, men blot dit signal der er for kraftigt - det er faktisk et rigtigt godt bud.

Hvis det er selectoren, så kan det skyldes flere ting, desværre ting som tit er vanskelig at gøre så meget ved :

1. Elektrisk indstråling. Kan ske via 220V tilslutningerne, antenne kablet og scart kablet. Hvis det sker via antenne kablet, eller scart kablet, så vil jeg betegne en af enhederne som defekt, for det skal der være beskyttelse imod, ellers kan produkterne ikke anvendes. Hvis det er via 220V ledningerne kan ferrit kerne måske afhjælpe problemet (det kan det evt. også på scart kablet).

2. Magnetisk indstråling. Ledninger, printbaner osv. der løber strøm i, genere et magnetisk felt, der så igen kan skabe en strøm i en anden ledning mm. Bedste afhjælpning er at øge afstanden mellem enhederne, tit er det ikke så meget afstand der skal til.....

3. HF indstråling. Er dette tilfældet, så er der for det meste ikke meget at gøre, det er en design fejl (eller defekt), f.eks. at kabinettet ikke er HF tæt nok. Kan dog også skyldes at f.eks. antenne kablet har en defekt i afskærmningen og det er her indstrålingen sker.

Mit forslag er, at du først forsøger at løfte selectoren op fra recorderen, se om det gør en forskel, og hvor højt den skal løftes for det er i orden. Se også om det har betydning hvor på recorderen den står, flyt lidt rundt på den. Dette afgører om det er magnetisk indstråling.

Hvis det ikke er det, så prøv at tilslutte selectorens power adaptor et andet 220V stik i huset, gerne et langt væk via en forlænger ledning. Der står godtnok i manualen at det skal man ikke gøre, hvorfor kan jeg ikke regne ud, med mindre at der tænkes på brandfare, faldulykker mm. men som en lille test gør det ikke noget, det er mere for at se om det gør en forskel, for hvis det gør, så er det elektrisk indstråling via power kablerne, og det kan i mange tilfælde løses med ferrit.

Jeg går ud fra, at du som stort set alle andre ikke har jord på noget af udstyret (andet end at din antenne installation evt. er jordet). Hvis du har jord på noget af udstyret, så sig lige til, så kan det have noget med det at gøre.

OBS: For din egen og udstyrets sikkerhed, så fjern 220V fra alt udstyr (hiv stikket ud) hvis du forsøger dig med at fjerne / montere signal/antenne kabler mellem enhederne, specielt hvis du har jord på antenne installationen, og det er næsten sikkert når du har TDC kabel TV.

Mvh Peter

 

Til top
hjulskov Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 13-Januar-2005
Status: Offline
Point: 115
Direkte link til dette indlæg Sendt: 09-Februar-2006 kl. 19:38
Hej Lars og Prasmus

Mange tak for jeres svar.
Undskyld jeg ikke har svaret før -har haft for travlt de sidste dage.

Oprindeligt skrevet af Prasmus Prasmus skrev:


Du siger det er Selectoren der giver dig striberne, hvordan ved du det ? Har du prøvet at løfte den væk, slukke for den, lade være med at have antenne signalet gennem den eller hvad ?

Ja, hvis jeg løfter Selectoren 10 cm forsvinder striberne
Oprindeligt skrevet af Prasmus Prasmus skrev:


2. Magnetisk indstråling. Ledninger, printbaner osv. der løber strøm i, genere et magnetisk felt, der så igen kan skabe en strøm i en anden ledning mm. Bedste afhjælpning er at øge afstanden mellem enhederne, tit er det ikke så meget afstand der skal til.....

Efter som det hjælper at løfte Selectoren er det jo nok magnetisk indstråling. Jeg må prøve at lave lidt om på mit setup så Selectoren kommer lidt væk fra recorderen.

Oprindeligt skrevet af Prasmus Prasmus skrev:


Mit forslag er, at du først forsøger at løfte selectoren op fra recorderen, se om det gør en forskel, og hvor højt den skal løftes for det er i orden. Se også om det har betydning hvor på recorderen den står, flyt lidt rundt på den. Dette afgører om det er magnetisk indstråling.

Det er ca. det samme uanset hvor på recorderen Selectoren står.

Oprindeligt skrevet af Prasmus Prasmus skrev:

Jeg går ud fra, at du som stort set alle andre ikke har jord på noget af udstyret (andet end at din antenne installation evt. er jordet). Hvis du har jord på noget af udstyret, så sig lige til, så kan det have noget med det at gøre.


Ingen jord her
Oprindeligt skrevet af Prasmus Prasmus skrev:


OBS: For din egen og udstyrets sikkerhed, så fjern 220V fra alt udstyr (hiv stikket ud) hvis du forsøger dig med at fjerne / montere signal/antenne kabler mellem enhederne, specielt hvis du har jord på antenne installationen, og det er næsten sikkert når du har TDC kabel TV.


Ja, det er prøvet -man bliver sgu' lidt overrasket over at få stød af antenne-kablet

 
Endnu en gang tak for jeres svar.

/Hjulskov

Til top
Prasmus Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 28-December-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 537
Direkte link til dette indlæg Sendt: 09-Februar-2006 kl. 21:40
hej Hjulskov

Glæder mig, hvis du kan bruge noget af det jeg skrev.

Et lille ps er, at nogen gange er det nok bare at dreje en enhed 45 grader, når der er tale om magnetisk indstråling - men jeg er udmærket klar over det ikke er fedt at selectoren skal stå skævt oven på et aparat.

Ang. jord på TDC kabel TV, ja jeg tror der er mange der bliver overrasket over man kan få et godt rap over nallerne der. Der må også være noget udstyr der er røget på den bekostning.

Mvh Peter
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu