p.las skrev:
'kan det passe at processorens regnekraft ikke længere har den samme betydning.da alle kanaler er seperet,altså med HD lyd.?
hvis jeg har forstået det korrekt,så skal filen udpakkes og der ud over kommer der delay , crossover,men ingen krævende processering til at sende signalet ud til de forskellige kanaler.lige netop kanalseperationen har jeg forstået skulle meget krævende,hvilket også er årsagen til at high-end proseccorer benytter flere processor når man snakker alm dolby/DTS
|
For det første: Om det er almindelig DD/DTS eller TrueHD/DTS HD, gør ingen forskel i denne diskussion, det første der sker i forstærkeren med et DD/DTS signal er at det bliver dekodet til PCM, da man ikke kan behandle signalerne i komprimeret form. Denne dekodning kan kun gøres på én måde (også med et lossy codec), og derfor ender du med at behandle et råt PCM signal, uanset hvilket format kilden er. Så hvis du kan høre forskel på forskellige processorer med almindelig DD/DTS lyd, så vil du også kunne det med HD lyd (måske endda mere, da kildematerialet er i højere kvalitet).
I teorien kan man godt argumentere for at en DSP i en moderne surround-processor ikke burde have så meget at lave. I praksis er der dog en masse gode grunde til at det ikke er så enkelt: Alene dét at lave en digital volumen-regulering af de enkelte kanaler, kan koste lydkvalitet alt efter hvordan det udføres. Hvis ikke et 16 bit signal f.eks. upsamples til 24 eller 32 bit, så kan det give kvantiseringsstøj. Samme gør sig gældende med de digitale delefiltre, de kan være opbygget forskelligt. Der kan være forskel på hvor fint du kan justere delay, og i de billigere prisklasser også på om du kan gøre det separat per højttaler, eller om f.eks. de to fronter altid har samme delay (ikke vigtigt i en korrekt opstilling, men i skæve stue-opstillinger kan det have en væsentlig betydning - paradoksalt nok netop dér hvor man oftest netop ser billige receivere/kombi-systemer uden den mulighed). Derudover, hvis du har et 7.1 system, så vil du opleve at det meste af det du afspiller er 5.1 og skal opkonverteres, og den konvertering kan have ret stor betydning for lydkvaliteten. Omvendt, har du et 5.1 system, så vil du i stigende grad løbe ind i 6.1 og 7.1 lydkilder, der skal nedkonverteres.
Sidst, men absolut ikke mindst, er der naturligvis DAC'ernes betydning for lydkvaliteten, der kan være særdeles svingende fra processor til processor.