HDFury til Dolby Vision ?

Det eneste en Spyder kan er at kalibrere gamma, men men men, hvis den ikke kan måle dine low level, og det kan en spyder X ikke så vil den gætte, og derfor er det normalt at den fuldstændig ødelægger gamma ud af sort, en spyder 5 er bedre da den kan bruges til at kalibrere lyset der kommer direkte fra lensen, og får dermed meget mere lys at arbejde med, det kan spyder X ikke.

Det samme gælder med Xrite, den har en difusor man putter foran lensen på proben, så kan den monteres ca 60-100cm fra projektor lensen, skal du kalibrere gamma ud af sort fra lærredet skal du bruge en Klein K10A eller lignende, og de koster ca 7500$ det er ikke bedre end en Xrite i1display pro, hvis man bruger den rigtigt, en klein er dog betydeligt hurtigere, det er den slags tricks og tweaks man lære/ opdager efter mange års eksperimenter med kalibrering.

Men når jeg ser andre stilbilleder med/uden HDR, synes jeg at det gør rigtig meget for de mørke dele af billedet. 

Det er en skam man ikke ved hvor galt fabriks kalibreringen reelt er. Aner ikke om det er pengene værd at gøre noget ved eller ej.

SDR-standarderne på TV-markedet er baseret på gamma, som tager udgangspunkt i tekniske principper fra bl.a. analoge billedrørs-tv og andre analoge apparater fra samtiden. Herunder også Rec.601 og Rec.709 farverum. SDR-standarderne blev videreført ind i den digitale alder og lappet undervejs. Den eneste grund til, at man har sat 100 nits - og lidt lavere tidligere - er pga. skærmenes begrænsninger. Der er ikke nogen større sandhed i dette. Det samme gælder mastering til biografudgaven af en film; eneste grund til at man sigter efter 14fL lysstyrke skyldes projektorernes begrænsninger. Det har igen heller ikke noget fysiologisk fundament.

HDR-standarden PQ (Perceptual Quantizer, fundamentet under HDR10, HDR10+ og Dolby Vision) tager udgangspunkt i de teknologiske principper, som moderne digitale skærme muliggør og prøver samtidig at være en smule fremtidssikret, bl.a. med Rec.2020 farverummet og lysniveauer, der overstiger skærmenes evner i dag. HDR-standarden HLG prøver at bygge bro mellem SDR- og HDR-skærme. PQ er en langt mere effektiv udnyttelse af de 10-bit, som anbefales som minimum. Skulle man under gamma matche udnyttelsen skulle man op over 14-bit eller højere, afhængigt af hvem man spørger, og det ikke praktisk.

HDR handler ikke om højere lysstyrke... Det handler om større dynamikområde, deraf navnet high dynamic range. At hæve lysstyrken på en projektor - og ofte en LCD-skærm - hæver også sortniveauet, hvorfor man ikke opnår udvidet dynamikområde. Man opnår ikke HDR. F.eks. 1000 nits bruges ikke i fuld skærm, men derimod i meget små segmenter af billedet til f.eks. reflektioner i blanke overflader. Sidder man lige nu i et oplyst lokale, så er der lysniveauer, som langt overstiger 10.000 nits. Hvordan vi opfatter lys er jo afhængigt af lyset i vores omgivelser og vi ser jo tv i både aften og dagslys. At der kan specificeres høje absolutte lysniveauer i billedet er helt på sin plads ift. digitale skærme. Det er tone-mappings opgave at tilpasse dette fremvisningsapparatets evner samt seerens omgivelser. Og værktøjer i moderne fremvisningsapparater giver brugeren manuel mulighed for at tone-mappe billedet ned i lysstyrke, hvis man ikke vil benytte de automatiske midler. Der kommer også HDR i biograferne, men det sker næppe med projektorer. Derfor tager DCI-standarden for HDR også udgangspunkt i direct view-skærme, altså f.eks. LED-skærme.

HDR er uafhængigt af opløsning, så om vi snakker 4K/8K (der er allerede defineret standarder for begge) eller 16K, så vil det stadig være med HDR (PQ eller lign) som fundament og ikke SDR (gamma).

Jeg kan anbefale at læse The state of HDR video mid-2017: https://www.flatpanelshd.com/focus.php?subaction=showfull&id=1505390780 for en introduktion til fundamenterne i HDR og derfra nogle af de senere fokusartikler om HDR.